Jeg husker ikke, hvor gammel jeg var, da jeg holdte et polaroid kamera i hænderne første gang, men jeg husker, at det var min onkels polaroid, og han havde givet mig lov til at tage et billede med det. Jeg kan huske, at jeg syntes det var noget af det sejeste at stå med det billede, jeg lige havde taget i hånden, kun få sekunder senere. Det var en rigtig fed oplevelse, men den gik desværre også hurtig i glemmebogen, da digital fotografi kom til. Anden gang jeg fik lov at lege med et polaroid kamera, var da jeg begyndte på fotohøjskole – på skolen havde vi to af slagsen, og allerede første dag skulle vi bruge dem til at tage billeder af hinanden. Jeg havde kun koncentreret mig om digital fotografi, inden jeg begyndte der, men efter bare den første uge, fik jeg virkelig blod på tanden i forhold til det analog. I dag har jeg en stor samling af analog kameraer, og har også været ejer af et fint polaroid kamera i et års tid, men jeg har desværre ikke fået prøvet kræfter med det før nu.
Jeg fandt kameraet på et loppemarked, og købte det for en slik. Man har desværre ikke mulighed for at tjekke, om et polaroid kamera virker før man kommer en film i, men ligesom ved andre analog kameratyper, kan man stadigvæk tjekke, om det ser ud til at være i en okay stand – f.eks. er det en god ide at åbne indtil, hvor filmen skal sidde, for at kigge om det har fået fugt eller lignende skader. Men ellers er det bare at få pruttede prisen godt ned, og ellers krydse fingre for at det var pengene værd! Polaroid kameraer er ikke vildt dyre, men det er filmene til dem til gengæld – jeg var heldig at købe 10 frames for ca. 100 kr. på min gamle skole, men ellers kan man nemt risikerer at komme af med 150 kr. eller mere over nettet. Jeg vil klart anbefaler, at man køber dem i udlandet, hvis man har mulighed for det – især i Berlin, ved jeg at de er til at opsnappe til omkring de 100 kr.
Polaroid er en dyr hobby, og man skal virkelig tænke igennem, hvad man vil tage billeder af, når hvert billede er så dyrt, men det er sjovt og anderledes, og jeg syntes helt klart, man bare skal komme i gang. Jeg har sat en times tid af i dag til at gå ud og tage nogle billeder med mit polaroid af det dejlige efterårsvejr. Jeg håber min polaroids bliver vellykket, og jeg glæder mig meget til at vise dem, til jer senere!
5 Comments
Pingback: Polaroid billeder | Oplevelser || Mad ||Tattoo|| Mode
Pingback: Diskotek Replay – Kom til en sikker fest der hitter
Pingback: Spise og drikke under graviditeten
Pingback: Stor elektronik messe i København | Akva messe – Vi vil have flere messer i Danmark
Pingback: Big foot | ClubDRP