Jeg har altid syntes det har været virkelig lækkert med hjemmelavet saft, men jeg har aldrig forsøgt mig selv, fordi det virker så besværligt. Men da jeg faldt over en opskrift på rabarbersaft, fandt jeg ud af hvor let det egentlig var og gik i sving!  Opskriften er super enkel, og det kræver gentligt heller ikke særlig meget tid.

Hjemmelavet rabarbersaft opskrift:

Ingredienser

  • 1 kg rabarber
  • 500 g rørsukker (jeg ville nok nøjes med 250 g eller mindre)
  • 1 liter vand
  • 1 citron

Fremgangsmåde

Vask og skær rabarberne i tynde skiver og kom det sammen med rørsukker og vand i en gryde. Bring saften i kog og lad det koge ca. 2 min med låg. Tag gryden af varmen og si rabarberne fra. Pres saften fra citronen ned i saften. Afkøl saften! Saften bliver forholdsvis koncentreret og  er derfor god at blande med lidt is vand eller evt. dansk vand – enjoy!

Færdige hjemmelavet rabarbersaft

Jeg fulgte opskriften slavisk, men desværre blev den ikke helt som forventet. Rabarbersaften blev nemlig alt alt for sød efter min smag – hvilket var virkelig ærgerligt, da jeg tror den har virkelig stort potentiale! Jeg når nok ikke rigtig at forsøge mig mere med den i år, da jeg sidder på den anden side af jorden, men jeg skal uden tvivl forsøge mig igen – for jeg tror virkelig den kunne blive lækker. Håber i har lyst til at give det er forsøg!

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

4 Comments

    • M. Vinter Reply

      Ja – jeg er virkelig også nødt til at prøve at lave den igen så den kan blive helt som jeg kan li’ den 😀

Write A Comment