Vi har faktisk ikke rigtig noget vægur herhjemme, for vi er begge flittigt brugere af armbåndsure, og så har vi jo selvfølgelig vores mobiler. Hvis vi en dag skulle have os et vægur, bliver det nok mere til dekoration – for specielt nødvendigt er det faktisk ikke.
Det skulle dog lige være i køkkenet, for jeg er faktisk ganske god til at glemme, hvornår jeg sætter diverse ting ind i ovnen. Med tiden er jeg blevet god til at vurderer hvornår maden skal tages ud igen, men nogle ting som f.eks. kød, er det jo ikke altid så ligetil. Desværre er vores køkken ikke verdens største, men hvis jeg ender med at finde et vægur jeg kan li’, skulle jeg nu nok kunne finde plads til det et eller andet sted.
Jeg har fundet lidt forskellige vægure frem, som jeg i hvert fald personligt, syntes er ret så fine. Nogle af dem falder selvfølgelig mere i min smag end andre, og overraskende nok kan jeg faktisk virkelig godt lide det nye grønne marmor ur fra Menu. Jeg siger overraskende nok, fordi jeg ellers ikke er særlig meget for hele marmortrenden, men lige den grønne marmor her, er jeg faldet pladask for. Prisen er desværre også en anelse mere end hvad min SU kan række til, men flot, det er det virkelig! Et lidt mere budgetvenligt vægur kunne f.eks. være det hvide fra Alessi, og selvom det ikke er mit første valg, ligger det sig som en stærk efterfølger.
Selvom det ikke er livsnødvendigt, og på ingen måde den ting der står øverst på listen over ønsker til hjemmet, så har jeg hele sommeren gået og smugkigget lidt på diverse loppemarkeder efter et vægur til netop køkkenet, men uden held. Jeg havde nemlig en idé om, at jeg rigtig gerne ville have et retro ur af den ene eller anden slags. Men efter at have surfet rundt på diverse boligsider, er jeg begyndt at hælde lidt mere mod et nyt et af slagsen. Hvis det ikke bliver uret fra Alessi, kunne det lidt anderledes træ vægur fra House Doctor også være en fremragende mulighed, og prisen gør det faktisk en smule mere attraktivt! Har i nogle vægure hjemme hos jer?
Før i tiden brugte jeg en gammel kurv fra et loppemarked til mine blade og magasiner, men efter at have boet på meget lidt plads og rejst en del rundt de seneste år, har jeg skilt mig af med den. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at investere i en magasinholder igen – og ved heller ikke om jeg gør det endnu, men kunne faktisk godt bruge et sted i lejligheden til magasiner, så de ikke bare ligger og flyder alle vegne.
Der findes mange flotte magasinholdere, men jeg overvejer også lidt at lave noget lidt utraditionelt – har i nogle gode idéer? Der findes mange DIY’s i blogland til netop dette, men jeg har ikke fundet den helt rigtige endnu.
Jeg har kigget lidt her og der på nettet, og der er super mange flotte magasinholdere, men desværre syntes jeg de fleste af dem er lidt for enkle i det – i hvert fald til min smag. Jeg kunne godt tænke mig en magasinholder der udstillede magasinerne, så om sige – lidt ligesom den fra Fredrik Roije, men problemet ved denne slags holdere, er jo at der ikke er plads til så mange, og jeg gemmer ofte mine magasiner i et godt stykke tid.
Hvis jeg skulle vælge en magasinholder med lidt mere plads, bliver det nok den meget enkle fra We. Den er jo også ret enkel, men fordi den ikke gemmer magasinerne væk, som mange af de andre, giver de lidt farve og liv til det meget stilrene design. De fleste magasiner og jo faktisk ret dekorative, og derfor syntes jeg det er lidt ærgerligt hvis de bliver alt for skjult af holderen.
Rent designmæssigt syntes jeg også LinDNA gør det virkelig godt – i det hele taget, laver det familieejet århusianske mærke bare nogle hammer flotte produkter i recycled læder! Jeg stiftede først gang bekendtskab med mærket da jeg besøgte Designertorvetsidste år, og har siden flere gange haft lyst til at købe deres flotte dækkeservietter.
Jeg ved som sagt ikke hvilken af de fine magasinholdere der skal pynte i mit lille hjem, og om det overhovedet bliver nogle af disse. Hvilken magasinholder har i hjemme hos jer, og hvordan forener i det praktiske med det flotte?