I torsdags havde jeg en rigtig hyggelige aften sammen med en masse andre århusianske bloggere – for vi var nemlig til et blogger event. Jeg har i noget tid gået og tænkt at det kunne være virkelig sjovt at lære nogle andre bloggere her fra Århus at kende, så da jeg blev kontaktet af Eventhall for at høre om jeg kunne tænke mig at være medarrangør til et blogger event, sammen med en række andre århusianske virksomheder, var jeg ikke længe om at sige ja tak! For selvom jeg ville have været ganske tilfreds med bare at blive inviteret, syntes jeg det kunne være virkelig sjovt at få lov til at spille en rolle, og hjælpe til at det kunne blive en succes, så andre jyske virksomheder kan få øjnene op for os bloggere.
Til aftenen var vi samlet omkring tyve bloggere i Eventhall, og jeg var ovenud lykkelig at så mange havde lyst til at deltage i arrangementet. Vi startede aftenen ud med en kort plan for hvordan aftenen skulle forløbe og så gik vi ellers i gang.
Jeg startede med en lækker vinsmagning fra Smagførst, og selvom jeg flere gange har været forbi deres butikker, og også ofte nyder en god flaske vin, ved jeg meget lidt om emnet. Morten der ejer smagførst, var virkelig god til at få skudt nogle af de gamle myter omkring vin i sænk, og fortælle os på en interessant og underholdende måde, om hvad alt det der med vin går ud på. Vi lærte bl.a. hvordan man skal holde på glasset, ilte vinen og smage ordentligt på den, så man får en fornemmelse af alle smagsnuancer.
Morten fortalte selvfølgelig også om konceptet bag smagførst, hvor man som navnet meget antyder, kan få lov til at smage på vinen først, før man køber den. Jeg er VILD med konceptet og syntes det er fantastisk at kunne købe vin der lige passer til ens smagsløg – for vi er jo så ganske forskellige alle sammen. Morten præsenterede også et lidt nyere tiltag, som smagførst har taget i brug i deres butik i Jægergårdsgade – nemlig en vinbar. Jeg havde slet ikke opfattede at smagførst havde fundet på dette nye tiltag, og var derfor rigtig glad for informationen, og endnu mere glad blev jeg da vi alle var så heldige at få et gavekort dertil. Jeg glæder mig allerede til at skulle forbi smagførsts vinbar og nyde noget lækkert vin.
Efter at have drukket ud af den super lækre vin vi fik fra smagførst, skulle vi i gang med forskellige aktiviteter fra Eventhall. Den første vi blev udsat for var at skrige alt hvad vi kunne til en figur af Jhonny Depp. Det var virkelig mærkeligt, men egentlig også ret sjov og en helt fantastiske icebreaker!
Den næste ting de havde fundet på vi skulle prøve, var noget der hed bungeebasket, hvor man blev spændt fast i hver sin ende af et elastik, og så hver især skulle skyde tre bolde i et net. Det er en smule svært at forklare, men virkelig virkelig sjovt og man får virkelig brugt mave- og ben muskler.
Så gik turen videre til megabordfodbold hvor man bliver spændt fast på rækker i en fodboldbane, og så ellers kun kan gå fra side til side. Det var virkelig sjovt, men også vildt hårdt!
Vi sluttede til sidst af med en gang hammer og søm. Super hyggeligt og dejlig måde at få pusten lidt den på igen, dog fandt jeg ud af det der med at slå søm er jeg nu ikke lige en ørn til. Overall syntes jeg alle aktiviteterne ved Eventhall var super sjove at prøve, og jeg kunne virkelig godt overveje at besøge dem igen, evt. til en gang paintball som jeg aldrig har prøvet før.
Så var det tid til lidt lækkert at spise, og med lidt at sige i forhold til planlægningen af dagen, var jeg fast besluttet på at vi da skulle have sushi. Det lykkedes heldigvis også og i kan tro det var lækkert! Sushi er bare det bedste, og det er jeg helt sikker på at mange af de andre bloggere vil give mig ret i. Oveni hatten poppede Morten fra smagførst også lige et par flasker Cava, som vi kunne nyde til – intet mindre end perfekt hvis i spørg mig!
Inden aftenen ebbede ud i hygge snak blandt bloggerne, havde vi foredragsholderne Anni forbi for at fortælle os lidt om sundhed. Hendes foredrag hed ’sundhedens g-punkt’ men som hun selv afslørede det var titlen lidt af en snyder, fordi sundhed desværre ikke er særlig sexet. Anni var rigtig god til at gøre at foredraget forblev interessant hele vejen igennem, og at man ikke mistede fokus selvom emnet sundhed ikke er det sjoveste i hele verden.
Vi sluttede aftenen af med hygge og drikke ud af hvad der var tilbage af vinen. For mig var det virkelig dejligt at få sat nogle ansigter på de bloggere som man følger, og lærer dem at kende ’in real life’. Jeg havde en super dejlig aften og ud fra den feedback jeg fik, virkede det også som om resten af bloggerne syntes det samme. En rigtig vellykket aften for mig, og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg skal se flere af de søde piger igen engang, om det så bliver noget vi selv skal arrangere eller blive inviteret det må tiden jo vise!
8 Comments
Sikke nogle dejlige billeder fra aftenen!
Kunne da godt lige sådan en omgang megabordfodbold lige nu 😉 haha
Tak 😀
Ja det kunne sku være sjovt at få lov til at prøve igen 😀
Pingback: Lad os finde en vinder.. | Vinterfryd - Oplevelser || Mad || Tattoo || Mode
Tusind tak for en super hyggelig aften. Var helt vild med bungee-basket, hvem skulle have troet det 🙂
Krydser fingre for flere events!
/Lou
Selv tak – er ked af at vi ikke lige fik chancen for at snakke noget mere 😀 Ja jeg syntes virkelig også det var godt – vil virkelig gerne prøve igen 😉
Me too!
Pingback: Byens bedste – kom ind og stem! | Vinterfryd - Oplevelser || Mad || Tattoo || Mode
Pingback: Vin i lange baner hos Smagfoerst! | Vinterfryd – Oplevelser || Mad || Tattoo || Mode
Pingback: Fysisk træning og sjov på samme tid | Iskywhy