Sushi er uden tvivl yndlingsspisen, men desværre koster det jo også lidt knaster! Derfor besøger jeg tit Mitsu Mizu på Guldsmedegade til en lækker omgang frokost sushi. Den lille takeaway restaurant har hver dag fra 11-17, sushi til næsten igen penge!
Jeg bestiller stort set altid maki, og tager det enten med hjem og nyder, eller hvis vejret er til det, finder jeg en solplet et sted i byen. Forleden da jeg var forbi og få stillet mit sushi behov var vejret perfekt, og jeg endte derfor med at sidde på den lille græshøj overfor Haute friture og nyde min frokost – så hyggeligt!
Jeg må indrømme at sushien fra Mitsu Mizu på ingen måde er den bedste jeg har smagt, men sammenlignet med f.eks. running sushi på Soya 2, syntes jeg bestemt den klarer sig bedre! Jeg kommer igen og igen på grund af deres billige priser, samt deres helt formidable chilimayo.
Prisliste:
- Maki 2 stk. 10 kr.
- Maki Deluxe 2 stk. 20 kr.
- Nigiri 2 stk. 25 kr.
- Chilimayo 10 kr. for et lille bæger
Har i besøgt Mitsu Mizu til en omgang lækker og billig frokost sushi?