Stort set hver gang vi er til loppemarked, finder vi en eller flere gamle dåser, som vi godt kunne tænke os at få med hjem. Ofte er det dog de lidt mere etableret kræmmere, der sælger de rigtig fede af slagsen og derfor har vi holdt os i skindet – for de ved jo lige præcis hvad de gerne vil have for dem.

Udover prisen har vi også været lidt i tvivl om, hvad vi egentlig skulle bruge sådan nogle gamle dåser til! Mange af dem er jo super gode til at opbevare alt muligt underligt i, men de skal jo heller ikke være gemt væk i et skab.

gammeldåse

Til et af de sidste loppemarkeder på Ingerslev Plads i år, kunne vi dog ikke dy os. Vi fandt nemlig den fineste gamle dåse – som vi bare måtte eje! Heldigvis havde vi heldet med os og slap kun 30 kr. for denne dekorative dåse. Vi fandt faktisk overraskende hurtigt også en plads til den – nemlig på toilettet, hvor den lige nu fungere som opbevaring for nogle af mine hårting! Som i kan se er dåsen også dekoreret på indersiden af låget og derfor står den oftest åben. Det kan måske for nogen give et ret rodet look, men i vores lejlighed passer den rigtig godt ind!

Siden vi købte dåsen har jeg ikke kunnet lade være med at have lyst til at købe mange flere. Jeg tænker blandt andet det kunne være fedt at stille nogle i vores vitrineskab eller evt. bruge dem til vaser eller lignende!

Gamle dåser1

Gamle dåser3

Gamle dåser2

Gamle dåser4

Som i kan se kan sådan nogle gamle dåser bruges til et væld af forskellige ting, det handel bare om at være kreativ! Jeg vil holde endnu mere udkig eftergamle dåser i fremtiden og forhåbentligt engang få en rigtig stor samling. Bruger i også gamle dåser i jeres indretning?

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment