Jeg købte inden vores tur til Malta, en rigtig fin ny skrivebordslampe, på loppemarked. Lampen har lidt år og slid på bagen, og derfor fik jeg den også for en slik. Jeg faldt først og fremmest for den skønne farve, men modellen er også lige mig, så den blev byttet ud med min meget kedelige Ikea lampe, så snart jeg kom hjem!

lampelak2

Desværre er lampen bare så medtaget, at man næsten ikke kan røre ved den før malingen skaller af, så jeg besluttede mig for at finde en måde hvorpå jeg på bedste kunne bevare den fine maling – for jeg var bestemt ikke interesseret i at male den.

lampelak1

Jeg søgte lidt her og der på nettet og gik efterfølgende en tur i Panduro. Her fandt jeg rem til den bedste løsning med hjælp fra den søde eksperiment, og købte denne gennemsigtige lak spray med hjem, som giver en beskyttende overflade. Det var nemt nok at spraye lakken på, og det kan sagtens gøre på alle slags lamper, eller for den sags skyld også, andre ting hvor man ønsker, at bevare det krakelere udsende. Sprayen kan bruges på mange forskellige materialer, som f.eks. træ, karton og metal, og hvis man hellere vil male den på med en pensel, fås den også i små bøtter beregnet til dette.

lampelak3

Jeg hang min lampe til tørre, og få timer efter var den klar til at blive sat på skrivebordet. Jeg kørte hånden over et par gange hvor intet af malingen faldt af, så indtil videre har jeg fuld tiltro til det har virket – jubii! Man skal være lidt tålmodig når man sprayer lakken på, da den nemt kan komme til at løbe hvis man sprøjter for meget på et sted, ligesom med spraymaling. Det har den gjort et par steder på min lampe, men det er heldigvis ikke noget man ligger mærke til. Nogen af jer der har erfaring med lakering af lampe eller andre ting til hjemmet? Jeg glæder mig meget til at finde ud af om det holder med tiden, men lige meget hvad er jeg sikker på at malingen kommer til at holde bedre end før.

Den klare spray lak kan købes lige her. Er du også på udkig efter det næste DIY lampe projekt, så læs se alle mine DIY lampe projekter her.

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment