Forrige sommer gjorde jeg mig et lidt større loppekøb, på mit favorit loppemarked ved Ingerslevplads i Århus. Sælgeren var ikke helt vild efter at skulle af med den, da han brugte den til at fragte og udstille nogle af sine varer. Derfor fik jeg ham heller ikke så langt ned i pris, som jeg havde håbet!
Men købet er jeg dog stadigvæk rigtig glad for. Jeg fik mig nemlig et unikt sofabord, som jeg har drømt om længe. Selvom jeg slet ikke synes det kommer til sin ret ved vores sorte sofa, så er jeg skudt i denne gamle slidte og noget ødelagte kiste.
Den bliver nok ikke ved med at være sofabord, da det er et af de møbler, jeg godt kan lide at skifte ud fra tid til anden. En kisten har heldigvis mange formål og kan nemt bruges andre steder i vores lille lejlighed til f.eks. opbevaring eller bord. Tænker blandt andet at den kunne se ret flot ud for enden af vores seng, hvor den kan blive benyttet til f.eks. sengetøj.