Så har der vist været stille, længe nok herinde. Efter al jule tam tam’en havde lagt sig, gik jeg under med en gang influenza og jeg har ikke helt rejst mig endnu! Håber virkelig at blive helt rask til i overmorgen og ellers er min plan, at drikke til jeg ikke kan mærke snottet mere.

Kunne ikke dy mig for en hygge tur ned i byen i dag, for at få byttet lidt gaver, og hold da fast der er mange gode tilbud. Jeg holdt mig i skindet og brugte ikke flere penge end dem jeg byttede julegaver for, men dem fik jeg til gengæld også en masse lækkert for!

udsalgPyntepude // Lysestage // Krukker // Bakke // Vase // Lampe // Juletræstæppe

Noget jeg dog ikke har brugt penge på er noget lækkert nyt til hjemmet, og der er stadigvæk flere ting jeg virkelig hungrer efter. Jeg var ikke så heldig at få nogle nye pyntepuder til sofaen i julegave, så kan ikke lade være med at holde øje med hvilke der kommer på udsalg. Jeg er stadigvæk vild med mange af puderne fra By Nord og overvejer stadigvæk om det skal være en af dem der skal hjem i stuen – den fine med sommerfuglen er sat et godt stykke ned, men kan ikke helt finde ud af om den er mig.

Alle de store online boligbutikker har en masse skønne ting på hyldernde, og flere af stederne er der selvfølgelig en masse julepynt på tilbud og det ville sørme være smart f.eks. at anskaffe sig et af de fine juletræstæpper fra Ferm Living, nu når de kun koster det halve, men hvis jeg skal være helt ærlig, så orker jeg bare ikke mere jul i denne omgang.  Hvad med jer har i planer om at skulle ud og finde gode udsalgs fund?

– Indeholder affiliate links –

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment