Jeg vil her i den kommende tid besøge second hand og genbrugsbutikker i og omkring Århus, og selvfølgelig vil jeg dele mine erfaringer med jer. I mine yngre dage gik jeg rigtig meget i genbrugsbutikker, fordi jeg boede i en mindre by, hvor det ikke var så populært at shoppe genbrug, og derfor kunne man få de fleste ting for en slik! Jeg må indrømme at det ikke er blevet til så mange besøg i second hand og genbrugsbutikker efter jeg er flyttet til Århus, fordi jeg syntes der er for meget variation i priser, og fordi det simpelthen er for populært – og derfor er der for langt imellem jeg finder nogle brugbare ting. Det kan selvfølgelig også godt være at det er alderen der begynder at spille en rolle, og jeg derfor er lidt mere kræsen end før, men lige meget har jeg sat kampen ind for at finde alle second hand og genbrugsbutikker i byen, og forhåbentligt få nogle gode loppe fund med hjem!
Jeg vil i guiden kigge på de traditionelle genbrugsbutikker såsom folkekirkens nødhjælp, blå kors og så videre, og derudover vil jeg kigge på de mere fashionable privatejet second hand forretninger, hvor varerne specifikt er udvalgt – hvilket også er gennemspejlet i prisen!
Jeg vil i det første indlæg her anmelde én second hand og én genbrugsbutik!
Genbrug:
Placering: Søndergade 29 (i kælderen)
Åbningstider: Jeg fik desværre ikke lige set nærmere på åbningstiderne til den second hand forretning, men mener de har åbent til kl. 17 mandag til torsdag.
Det er først gang jeg har besøgt sencond hand butikken ’Genbrug’, og for at være helt ærlig føler jeg heller ikke jeg er gået glip af det store. Det er en lille fin forretning med en masse ting, og hvis man kigger efter kan man nok sagtens finde noget brugbart, men umiddelbart virkede det som der var det vilde at komme efter. Jeg fandt en ting, nemlig den fine skål i kan se på billedet op over, som jeg overvejede at tage med hjem, men jeg syntes 60 kr. var lidt i overkanten. Udenfor forretningen var der placeret dette skilt om ophørsudsalg, og efter hvad jeg forstod på indehaveren, regnede hun med at blive til marts – så skynd jeg ned forbi inden denne lille sencond hand butik lukker, måske man kan få pruttet nogle gode priser ud af hende de sidste par dage!
Kirkens Genbrug (Danmission):
Placering: Jægergårdsgade 66
Åbningstider:
Mandag – fredag: 10-17
Lørdag: 10-13
Jeg har ofte besøgt Kirkens genbrug, da jeg boede på Frederiksbjerg, da det passede så fint når man alligevel skulle handle i Netto. Det er en rigtig hyggelig og god genbrugsbutik, hvor priserne er nogenlunde fornuftige. Jeg har i tidens løb købt en del Lp’er i genbrugsbutikken da de kun koster 10 kr., dog er der stor variation i hvor mange de har, men sådan er det jo de fleste steder. Udover Lp’er har genbrugsbutikken en del tøj, bøger og brugskunst. All in all en god all around genbrugsbutik hvor man selv kan gå på jagt efter de gode sager!
Håber i har fået lyst til at shoppe second hand og genbrug og får en god oplevelse ud af det. Glæder mig til at lave næste indlæg om second hand og genbrugs butikker i Århus!
Husk at deltage i min Giveaway!
6 Comments
EJ hvor en fed idé 🙂
Elsker at snuse rundt i genbrugsbutikker 🙂 så helt sikkert en guide jeg vil holde øje med.
Mange tak er jeg rigtig glad for at høre 😀
Super godt, mangler da også virkelig en guide til de gode genbrugsbutikker. Selv kommer jeg af og til i Kirkens Genbrug (ja, bor også omkring den Netto) og så kommer jeg af og til i Folkekirkens Nødhjælp på Skt. Pauls. Den er ikke særlig stor, men af og til er der nogle fine ting.
Men er enig med dig i, at det godt kan være lidt for dyrt her i Aarhus. Fund synes jeg fx er ret dyrt, og ja det samme gælder selvfølgelig bloomers, som dog ofte har lidt anderledes ting 🙂
Fedt at det kan bruges 😀 Håber at komme rundt omkring alle jeg kender til og der er stadigvæk mange på listen 😛 Folkekirkens nødhjælp er en rigtig hyggelig lille en ja 😉 har også været heldig der!
Ja enig – syntes også lidt af idéen går af når man bare får serveret de fede ting på et sølvfad. Vil gerne selv rode lidt rundt!
Håber du vil blive ved med at følge med 😀
Spændende! Utroligt hvor lidt man egentlig kender sin egen by. Hehe
Hehe – bare rolig der skal nok komme mange flere 😛