Jeg er så super heldig at have en dejlig stor terrasse, og den er virkelig blevet nydt meget her i de varme sommermåneder, både til grill hygge, læsning i hængekøjen, solbadning osv. Det er første gang jeg har en terrasse, og derfor har jeg ikke tænkt så meget over terrasse indretning. Jeg har bare været lykkelig over, overhovedet at have en terrasse!

terrasseindretning

Min kæreste havde nogle gamle stole og et lille bord stående på den, samt en gammel grill da jeg flyttede ind. Jeg fik hurtigt skiftet grillen ud, hængt min hængekøje op og fundet lidt forskelligt grønt, der skulle pynte, men det var så egentlig også det. Fornyeligt har jeg så bygget mig en lille sofa af paller (som jeg nok skal skrive lidt mere om en anden dag), for at få lidt ekstra siddepladser, men jeg er stadigvæk ikke helt tilfreds.

terrasseinspiration Stole & bord // Kasse // Ophæng // Vinglas

Hængekøje // Sækkestol // Lysestage // Dørmåtte

Jeg drømmer om lidt forskelligt nyt, så terrassen bliver rigtig hyggelig. Som f.eks. nogle klapstole og et klapbord, de er både vildt flotte, men også super praktiske, når man ikke lige bor i den største lejlighed. En udendørs sækkestol, som jeg blandt andet har skrevet om her, kunne virkelig også være et hit.  Jeg er ikke helt sikker på om jeg kan få plads til den, men man jo altid skifte lidt imellem at have hængekøjen derude og så den – for sækkestolen kan jo også sagtens bruges indenfor. Og når vi nu snakker om hængekøjer, så kunne det nu heller ikke være helt dårligt med en ny en af slagsen. For selvom jeg knuselsker min egen, så har den altså set bedre dage. Derudover kunne lidt forskellige små ting, også bare være skønt – så terrassen kan blive rigtig fin.

Selvom jeg selv har en masse idéer til hvad jeg syntes der kunne være fedt på netop vores terrasse, så tager man jo aldrig skade af lidt inspiration. Derfor har jeg fundet lidt forskellige billeder frem med terrasse indretning, som jeg i hvert fald ikke kan blive andet, end en lille smule jaloux over – for der er godt nok nogle skønne eksempler!

terrasseindretning10

terrasseindretning1

terrasseindretning7

terrasseindretning4

terrasseindretning5

Der er mange ting her jeg godt kunne finde på at kopiere, nogle mere lige til end andre. Jeg syntes især nogle af de lidt alternative måder at plante f.eks. krydderurter, på er super fine og jo egentlig også meget ligetil. Jeg syntes også det kunne være lidt sjovt og anderledes at have en magasinholder ude på terrassen, men da vores terrasse er ret åben og det danske vejr, jo ikke altid er lige til at regne med, så er det nok ikke den bedste idé – i hvert fald ikke hvis man er ligeså glemsom som jeg er!

terrasseindretning9

terrasseindretning2

terrasseindretning3

terrasseindretning8

terrasseindretning6

Jeg får helt lyst til at gå i gang med at omrokere, og finde på nye ting til terrassen med det samme, efter at have set på alle disse fine eksempler. Men desværre stormer det en halv pelikan her i dag, så jeg tror bare jeg bliver inden døre og venter med terrasse indretning til en anden dag. Hvordan har i, eller kunne i godt tænke jer, at indrettet jeres terrasse?

– Indeholder affiliate links –

Author

Boligglad - tattooskør - blogger - som godt kan lide at drømme ekstra stort! Følg mine boligdrømme, mange forslag til tattooidéer, snart påbegyndende nybyggeri, store kærlighed til planter og loppemarkeder, kreative udfoldelser, spændende butiksbesøg og evige snak om flere tattoos.

3 Comments

  1. Hvor ser det hyggeligt ud! 🙂
    Er det egentlig en wordpress blog du har?
    Jeg er lidt i krise over, hvad jeg skal stille op med min blog. Det er ingen midtvejskrise i livet, men hvis i bloglivet. Har overvejet at tage på et wordpress kursus, har du prøvet noget lignende?
    Skal du til Formland i weekenden?
    Hilsner fra Dianna

    • M. Vinter Reply

      Tak – er også rigtig glad for den 😀
      Ja det er det. Jeg er uddannet multimediedesigner, og har også en kæreste der har lidt forstand på sådan nogle ting 😉
      Vi har en hjemmeside hvor vi skriver om lidt af hvert indenfor det felt – ved ikke om det måske kunne hjælpe lidt http://unitate.dk/
      Jeg har også lige haft en periode, hvor jeg har været lidt i tvivl om hvad jeg ville, men et nyt design og lidt tanker om det man skriver om kan gøre virkelig meget. Du siger bare til hvis du skal have hjælp med noget 😉 Tror bestemt også et wordpress kursus kunne være spændende!
      Nej det skal jeg desværre ikke – er lige begyndt på nyt studie, så har lidt meget om ørene, men ville ellers vildt gerne. Skal du?

  2. Pingback: Få inspiration til pallemøbler på Vinterfryd.dk

Write A Comment