De dersens gevir har været fremme et godt stykke tid nu, men jeg har endnu ikke fundet et eksemplar til min egen stue. Da jeg var yngre, synes jeg det var en smule makabert at have dyr og gevir hængende i ens dagligstue, og jeg tror heller ikke jeg er så frisk på det helt dyrehoved, men derimod gevir, synes jeg kan være noget så flotte! Jeg tror grænsen for mig går ved det udstoppet med hår osv., men knogler, kranier og lignende synes jeg kan være fascinerende – dog med måde.
Jeg har flere gange haft udkig efter et flot stort gevir, gerne med en smule af skellettet også, for man kan ligeså godt gå all in, hvis det skal være. Dog har jeg ikke fundet det perfekte endnu, eller måske har jeg bare været lidt nærig (fattig)! Jeg håber at få bid til en af sommerens loppemarkeder, men nu må vi se!
Der er mange der vælger, ligesom på nogle af billederne her, at male gevir eller kranier, hvilket jeg virkelig synes er synd! Jeg er generelt bare ikke så god til det, at male ting jeg syntes er smukke i deres naturlige stand, som f.eks. træ gulve, gamle kommoder eller lignende, men selvfølgelig er der ting ind imellem hvor det faktisk bliver et flottere resultat – og ja man har jeg helt selv lov til at bestemme, for vi er jo heldigvis ikke alle ens!
Hvad synes i om brugen af gevir på den ene eller anden måde i indretningen? Nu har jeg mest forholdt mig til gevir, som endnu sidder på kraniet, men der findes jo også mange andre muligheder, som f.eks. den sjove lysestage herover eller stolene for den sags skyld, hvor det blot er enkelte gevir (stykker?) der er brugt til at skabe noget flot og unikt. Det er ikke noget jeg selv lige har idéer til for tiden, men mon ikke det kommer på et tidspunkt!
2 Comments
Jeg er også bare skide vild med den trend! Men mand er desværre svær at overtale til bombastiske og hvad der kan være et udtryk for ”macho”.
Måske man alligevel skulle prøve.
Ja ik’ – de er bare skønne! Øv det var da ærgerligt, men mon ikke i kan finde et kompromis, som i begge kan blive glade for 😀