Hvis i har læst med herinde har i sikkert også lagt mærke til, at jeg er pænt glad for lamper og med tiden har købt og lavet en hel del selv. Det er på ingen både designerlamper til flere tusind kroner, nej nok nærmere i loppemarkeds kategorien. Jeg tænkte det kunne være lidt hyggeligt at tage et kig på nogle af mine favorit lamper – so here we go!

arbejdslampe7

Jeg var så brand heldig, at finde denne gamle og ret så slidte arbejdslampe på et loppemarked i sommers og jeg knus elsker den stadig. Jeg har lige købt ny pære til den, men venter stadigvæk på at få den ind af døren. Arbejdslampen hænger stadigvæk på stigen, som står op af en væg inde i stuen. Overvejer lidt om det hele snart skal en tur ind i soveværelset, men nu må vi se hvad der sker.

DIYsengelampe

Og når vi snakker om soveværelset, så må vi ej glemme mine hjemme modificeret sengelamper. Det er oprindeligt udendørslamper, som jeg fandt på et loppemarked, men jeg syntes de gør sig langt bedre ud på vores natborde! Tror aldrig jeg vil kunne skille mig af med de lamper igen, for de er uden tvivl favoritterne!

DIYLampe copy

Lampen over vores spisebord, var et lidt længere projekt fordi jeg brugte rigtig lang tid på at finde den helt rigtige skærm til den, men da jeg endelig fandt den på et loppemarked, gik der heller ikke lang tid før den var færdig og kom op og hænge. Jeg er stadigvæk virkelig glad for den, fordi den netop er så unik. I kan læse en lille guide til hvordan jeg lavede den lige her.

flaskelampe4 copy

De sidste lamper der har fået lov til at være med i indlægget her, er mine hjemmelavet flaskelamper, som i et godt stykke tid hang over vores sofabord. Efter vi flyttede rundt i stuen er de dog kommet ned, på grund af tilslutningsvanskeligheder, men til gengæld har jeg lige fået en rigtig fin messing væglampe op, som jeg glæder mig meget til snart, at vise jer. For ja jeg bliver ved med at finde lamper, og jeg tror ikke jeg stopper lige foreløbigt! Hvilke lamper har i hjemme hos jer?

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment