Category

Dagligstuen

Category

Jeg vil ha’ mig en palme!

Jeg er vild med palmer og nyder at kunne se på dem hver evig eneste dag hernede i varmen. Det er for det meste bare at åbne døren og så nyde synet. Indtil nu er det blevet til en hel del billeder og et brændende ønske om ,at tage en af dem med hjem.

Det bliver nok lettere at købe en i Danmark i stedet for at slæbe den hele vejen hjem, men først må jeg nok hellere sætte mig ind i hvilke palmer der overhovedet kan holde til, at stå inde i en stue.

palme2 palmerOg ja pladsen bliver nok også et problem, eftersom vi kun bor i en tre værelses. Men den tid den sorg! Jeg elsker udtrykket på billederne herover og er sikker på, at en stor flot palme af den ene eller anden sort kunne være fantastisk at have stående. Måske soveværelset kunne være et godt bud?!

Kun mig der drømmer lidt om palmer?

5 flotte lænestole

De findes så sørens mange flotte lænestole! Jeg har personligt en loppe sag stående i et hjørne af soveværelset, som jeg er smaskforelsket i! Men man ved jo aldrig, om jeg kunne få lyst til at kigge på noget nyt en skønne dag.

Hvis jeg skulle ud og investerer i en lænestol er både udseendet og komforten vigtig og jeg ville nok vælge en stor og meget polstret en af slagsen! Lidt i stil med de her flotte sager…

5flottelænestole copy

By Lassen // Fredericia Furniture // Normann CPH // &tradition // Woud

Jeg er især helt vild med den mørkegrønne lænestol fra By Lassen der stammer helt tilbage fra 1935! Den er virkelig herlig og så tror jeg den er helt fantastisk at sidde i. Et andet bud på en lækker lænestol kunne også være &traditions Cloud, men dog tror dog ikke lige, det bliver i den røde udgave!

Selvfølgelig ville det ultimative være en af de flotte danske klassikere som f.eks. Hans J. Wegners Bamsestol eller Ægget af Arne Jacobsen, men en af disse lænestole her, er nok lidt mere realistiske, i hvert fald når vi snakker indenfor de næste par år.

Hvilke flotte lænestole går i og drømmer om?

En puf?

Min veninde har den flotteste puf, som hendes mor har strikket og jeg har haft en skummel plan om, at jeg også skal have mig sådan en fætter en dag. Jeg synes nemlig de er vildt flotte og fungerer så godt i stuen, som et lille bord, en fodskammel eller en ekstra siddeplads rundt om sofabordet.

Det der med selv kan give sig i kast med en strikket eller hæklet puf, er nok lige at tage munden for fuld – især fordi jeg slet ikke kan strikke. Måske det er et projekt for min veninde eller mor der hækler, men det er måske også at håbe på for meget.

puf1puf2Da jeg kiggede efter billeder af de hæklede puffer, fik jeg øjnene op for de flotte firkantede puffer, som i kan se på billederne her. En firkantet puf var aldrig faldet mig ind, men de er jo vildt fine! Og for det ikke skal være løgn, så har jeg faktisk en stor firkantet pude liggende på loftet, som jeg ikke har kunnet nænne at smide ud. Jeg har ikke anet hvad den skulle bruges til, men nu er jeg slet ikke i tvivl!

Om jeg kan finde et betræk et eller andet sted på nettet som passer, er flot og samtidigt er til at betale, ved jeg ikke om kan lade sig gøre, men ellers må jeg jo i gang med nål og tråd. Selvom jeg ikke er en ørn foran en symaskine, så er det et mere realistisk projekt, end hvis jeg skulle i gang med strikkepindene! Nogle af jer der har erfaringer med at købe betræk til sådan nogle store puder? Den jeg har liggende, er nok nogenlunde på størrelse med den blå, på det første billede.

De der vævede vægtæpper

I har sikkert set dem på diverse sociale medier, for en helt ny tendens er det ikke, med de vævede vægtæpper. Jeg må indrømme at det nok aldrig bliver noget der får en fod indenfor hjemme hos mig. Da jeg så dem først, kunne jeg slet ikke se det flotte i det, men med tiden har jeg stødt på nogle jeg synes ganske godt om. Med selvom nogle af dem er ganske pæne, så er de bare ikke rigtig mig!

På den anden side, kunne jeg faktisk godt tænke mig at væve et vægtæppe selv. Det ser nemlig vildt spændende ud og så er der bare et eller andet med vævning, der altid har fascineret mig! Om det nogensinde bliver en realitet, det er så en anden side af sagen.

vævedevægtæpper2 vævede vægtæpper

Jeg fandt lidt forskellige i min søgen og der er godt nok nogen der har været kreative! Jeg synes det er fedt at de er så forskellige og folk bare har brugt deres fantasi. Det har ikke været mig muligt, at finde nogle brands der laver de fine vægtæpper og derfor skal man nok forbi Etsy, Trendsales, dba eller noget lignende, hvis man ikke selv vil springe ud i en gang vævning!

Ved i om der er nogle interiørbrands der er gået i gang med at producerer de vævede vægtæpper?

Flotte indkøb fra Ferm Livings Lagersalg

Det er ved at være et godt stykke tid siden at der var Ferm Living lagersalg nede på Godsbanen i Århus, men jeg fik aldrig vist jer mine køb. Jeg tog derned med en veninde og var ved første øjekast ved at opgive at igen, på grund af den meget lange kø.

Det gik dog heldigvis ret hurtigt og da vi kom indenfor var der heldigvis stadigvæk en masse lækre ting til salg. Jeg havde ikke gjort mig nogle forhåbninger om hvad der ville være til lagersalget, men der var heldigvis rigtig mange flot ting, jeg gerne ville have med hjem.

Fermlivinglagersalg2

Det blev blandt andet til denne fine hængende potteskjuler! Det var en af de ting jeg virkelig håbede ville være der, men ret hurtigt opgav håbet om igen for jeg kunne kun se skiltet, men ingen skjulere. I et afsides hjørne var der dog nogen, der havde efterladt, lige den model jeg gerne ville have, så jeg klappede i mine små hænder! Jeg nåede at finde en ret fin plante til den inden vi smuttede øst på, men jeg skal på jagt efter en ny når jeg kommer hjem, for den var virkelig svær at holde!

Fermlivinglagersalg1

Lysestagerne her var jeg meget i tvivl om, men det grønne marmor er bare for flot og så kostede de ikke det vilde! Det viste sig at min kæreste synes de var virkelig fede og de fik hurtig en plads ved siden af pladespilleren.

Fermlivinglagersalg

Den sidste ting jeg fik købt med hjem var et nyt gulvtæppe til under vores sofabord/kiste. Jeg er vild med vores mørkerøde kelimtæppe, men havde også brug for at kigge på noget nyt og gerne lidt lysere! Synes Ferm Living tæppet passer super godt ind og selvom det var et lidt dyrere køb, så er jeg nu glad for at det kom med hjem.

Var i forbi lagersalget og gøre nogle gode køb?

Hvorfor ikke bare lave en hel plantevæg!?

Planter i hjemmet er en succes og lige meget hvor man kigger hen, køber folk med arme og ben. Jeg synes det er skønt og jeg er selv utrolig glad for, at mine planter bliver passet af min søde mor, mens jeg selv er på eventyr. Mine planter kan tælles på to hænder og der er derfor overhovedet ikke nok til en helt plantevæg, samtidigt med at de nok heller ikke helt egner sig.

Men nøj hvor kunne det være fedt med en væg fyldt med planter, på den ene eller anden måde. Jeg ved ikke om det ville kunne lade sig gøre hjemme hos os, men jeg går og leger lidt med idéen om, at der sal ske noget i den retning, når vi en dag kommer hjem igen.

plantevæg2 plantevæg1 plantevæg3Jeg kunne ikke lade være med at indhente lidt inspiration sammen, for jeg har ærlig talt ikke set så mange plantevægge rundt omkring. Min gamle skole havde en, men den var udenfor og fyldte hele facaden og det var ikke helt den retning, jeg havde tænkt mig.

Der er vældig mange flotte eksempler på, hvordan man kunne gå i kast med en plantevæg på og flere af dem, ville jeg aldrig selv have kommet på. Tror jeg vil lave noget simpelt måske med rionet eller lignende, hvis jeg en dag begiver mig i kast med en plantevæg.

Hvad siger i til en hel væg fyldt med planter derhjemme? Lyder det ikke bare skønt?