Broste Copenhagen er ikke et brand jeg har kendt til i frygtelig lang tid, men siden jeg lærte det at kende, har jeg ikke kunnet få øjnene fra nogle af deres flotte produkter. Især deres rustikke håndlavet keramik kan jeg slet ikke få hænderne ned over!
Ligesom mange andre interiørbrands har de også disket op med en ny kollektion her i forbindelse med foråret og sommeren bevæger sig tættere på. Deres smukke lookbook blev jeg præsenteret for igår og jeg har allerede bladret den igennem flere gange!



Jeg tænkte at en række billeder fra den nye kollektion, ville være rigeligt for at vække jeres interesse for de smukke produkter! Det var virkelig svært at vælge og jeg synes i skal gøre jer selv den tjeneste, at kigge hele deres fine lookbook igennem. Men jeg advarer på forhånd, for der er virkelig mange sider med skønne sager.
Jeg synes blandt andet deres mange flotte og dekorative lanterner, som i finder på nogle af de første sider, er vildt flotte! Lanterner har aldrig rigtig sagt mig noget, men det handler nok om, at dem jeg har set, har været for kedelige og stilrene til min smag. Mange af dem fra Broste Copenhagen er skulpturelle og lavet i spændende materialer – de ville se helt fantastiske ud på terrassen i sommermånederne!
Tør i at kigge i den nye lookbook fra Broste Copenhagen?

Hvis i ikke aner hvad jeg snakke om så kig engang her – er de ikke for fede? I Chinatown i Kuala Lumpur hvor vi var for et par uger siden, var jeg virkelig tæt på at spørge om, jeg ikke måtte købe en af deres store lidt halvrustne ventilatorer. Hvordan jeg lige skulle få sådan et stor monstrum hjem ved jeg ikke og derfor endte fornuften også med at tage over. De var ellers virkelig flotte og meget industrielle!

Indtil nu er det kun sofabordet hjemme hos os der har fået et fint tæppe som underlag og det gav heldigvis lidt sig selv hvordan dette skulle placeres, da det ikke er ret stort. Men et tæppe i soveværelset er ikke noget jeg har prøvet kræfter med, så det bliver spændende om det kommer til at fungere!
Jeg fandt ud af at man kunne få decideret radiator maling i diverse byggemarkeder, men den mest interessante farve her, var hvid – hvilket der jo ikke var meget sjov i. Det endte derfor med en tur i T Hansen og en varmebeskyttet spraymaling, som egentlig er beregnet til motorer! Valget faldt på sort! Der var nemlig ikke mange valgmuligheder, men de farver jeg havde overvejet var grå, sort eller guld, så det var egentligt okay!
Vi diskuterede frem og tilbage, om vi skulle have radiatoren afmonteret for at kunne male den, men da det er en ordentlig bassemand og ingen af os havde den fjerneste idé om, om det kunne lade sig gøre, så blev den tanke hurtigt lagt til jorden. Selvom det nok ville have givet det flotteste og mest jævne resultat! Vi gik derfor i kast med at dække det meste af rummet med plast og åbne alle vinduerne.
Da hele radiatoren var nogenlunde dækket i et jævnt lag og jeg selv var tilfreds og rendt tør for maling, så skruede vi op for varmen så malingen blev forseglet. Jeg er virkelig tilfreds med resultatet og selvom der er rigtig mange skønhedsfejl, hvis man kigger efter, så synes jeg helheden fungerer så godt! Den er selvfølgelig blevet meget mørk, men når resten af rummet er lyst, så synes jeg det fungerer så godt!