Category

Boligindretning

Category

Flotte lyskæder

Det er jo december og i denne tid er der jo flotte lyskæder alle steder, men de fleste bliver også pillet ned igen så snart julen er forbi. Jeg synes lyskæder er brand hyggelige og at det er lidt en skam at de kun er oppe denne ene gang om året!

Heldigvis findes der rigtig mange flotte måder at dekorer med de flotte lyskæder resten af året også, uden at det bliver julet! Jeg har selv haft en lyskæde i en glasbowle engang, men der kom den bare ikke rigtig til sin ret. Tror jeg vil eksperimentere lidt med lyskæder igen en dag – for det kan virkelig se fedt ud!

Flotte lyskæder1 Flotte lyskæder2Og så selvfølgelig lige et par eksempler på hvor fedt det kan se ud! Jeg fandt ikke nogle eksempler på, nogen der havde brugt lyskæder som dekoration på badeværelset, men det tror jeg kunne se rigtig godt ud på vores! Er projekt jeg kan skrive på listen. Har i nogen flotte lyskæder derhjemme?

Fem flotte tallerkener

Jeg har et eller andet med malede keramik og porcelæn for tiden og især flotte tallerkener er et hit! Ikke som i Royal Copenhagen, for det bliver nok aldrig rigtig noget, jeg bliver den store tilhænger af – selvom man selvfølgelig aldrig skal sige aldrig.

Jeg tænker mere noget med lidt forskellige farver eller mønstre eller allerhelst en rigtig smuk glasur, som skiller sig ud fra mængden.

tallerken1  tallerken2 tallerken3tallerken5      tallerken4
Iiittala // Day Home // Studio Arhoj // Marimekko // Marimekko
Pris og kvalitet hænger jo oftest ret godt sammen og de tallerkener jeg her har kig på, er i den lidt pebret ende – i hvert fald hvis man skal have til en ti til tolv stykker. Derfor bliver det nok heller ikke noget jeg lige går ud investere i her og nu, men det er jo også godt at have nogle ønsker til de kommende fødselsdage og højtider.

Jeg tror ikke jeg skal have tolv styks af den samme tallerken, nej det bliver nok nærmere noget med to til fire styks af hver. Så har jeg nemlig også god mulighed for, at kunne få en masse forskellige af de flotte tallerkener. Jeg har allerede nu en blandet stak frokost tallerkener, fordi jeg blev træt af de kedelige hvide jeg havde. De fleste af dem er faktisk loppefund – for der kan man jo få dem til en slik! Jeg glæder mig til at have en kæmpe samling en dag.

Hvordan ser jeres tallerkener ud?

– Indeholder affiliate links –

Instrumenter i indretningen

Jeg spiller ikke selv et instrument og derfor har det aldrig været en naturligt for mig, at hænge en guitar eller andre instrumenter op på væggen eller gøre dem til en del af indretningen på den ene eller anden måde.

Fornyeligt har jeg dog gået rundt med tanken om, at det kunne være fedt at krydre sin indretning med en eller flere former for instrumenter evt. antikke, da de jo i sige selv er vildt flotte. At jeg så ikke spiller instrumentet, det kan jeg ikke helt finde ud af om jeg synes er ok, men flotte er de i hvert fald.

Instrumenter i indretningen indretningmedinstrumenter2

Jeg har fundet lidt inspirations billeder, så i kan se hvad det er, jeg mener. Selvfølgelig skal der lidt plads til for at have f.eks. et klaver stående, men der er jo heldigvis andre instrumenter som ikke er nær så store. Jeg synes f.eks. vildt godt om idéen om, at have en gammel trompet stående i en vindueskarm eller på en hylde.

Mange af de billeder jeg stødte på, havde folk også forandret instrumenter til diverse ting som f.eks. lamper, hylder, borde osv. Selvom flere af dem var meget opfindsomme og sjove at kigge på, så synes jeg dog det er lidt en skam at ’ødelægge’ instrumenterne også selvom de måske ikke virker mere, men heldigvis er folk jo forskellige!

Hvad siger i til brug af instrumenter i indretningen?

Flotte lædersofaer

Jeg har altid synes at der har været et eller andet med mørke lædersofaer og jeg forsøger konstant at overbevise min kæreste om, at det er sådan en sag vi skal have en dag.

Desværre går det bare ikke helt som planlagt! På mange punkter er han villig til at rykke sig i forhold til boligindretningen herhjemme for min skyld, men en lædersofa, den hopper han bare ikke på!

lædersofaer

Fredericia Furniture // Dan-Form // Fredericia Furniture // Ellos Home // Fritz Hansen

Hvad vi ender med at blive enige om, at købe en dag bliver spændende, men indtil den dag bliver en realitet, kan jeg jo godt drømme lidt om flotte lædersofaer. Jeg synes de helt sorte lædersofaer er virkelig flotte og især sofa nummer to fra Fredericia Furniture, designet af Børge Mogensen, kan man da ikke andet end at holde af! Eller hvad siger i?

Da jeg kiggede igennem diverse sider efter lædersofaer, jeg kunne vise frem for jer, faldt jeg over en lækker sag! Jeg troede umiddelbart ikke jeg var til brunt læder, men den brune retro lædersofa fra Dan-Form, er altså virkelig flot! Den har bare det helt rigtige look og at den så ikke er så frygtelig dyr – i hvert fald i forhold til dem fra Fritz Hansen og Fredericia Furniture, det er jo bare prikken over i’et! Jeg har ikke turdet at vise min kæreste den endnu, for jeg tror desværre også den bliver skudt ned! Hvilke sofaer drømmen i om?

– Indeholder affiliate links –

En barvogn eller to!

Herhjemme har vi en hylde til diverse glas og alkoholiske drikke, hvilket egentlig fungere glimrende. Dog er der er ved at være en smule pladsmangel efterhånden og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg heller ikke de flotte glas og karafler, kommer helt til deres ret bag en glas låge.

Jeg kunne derfor, på sigt, godt tænke mig et helt barskab eller måske endda en barvogn. De kan nemlig være ret så flotte og så kunne jeg få plads til endnu flere flotte glas, karafler og flasker, end dem jeg har i forvejen!

barvogn barvogn2Jeg tog mig et kig på diverse boligsider for, at se om der var en barvogn der faldt i min smag, men blev hurtigt afklaret med, at det nok nærmere er i en retrobutik eller på et loppemarked, jeg skal finde min fremtidige vogn. Der findes en hulens masse flotte af slagsen, som i blandt andet kan se på billederne herover, men om de overhovedet er til, at finde bliver spændende, at se når den dag engang kommer.

Har i mon en barvogn derhjemme?