Sidste sommer lukkede og slukkede de for min kærestes gamle folkeskole, og holdte i den forbindelse et kæmpe oprydnings salg. Vi gik ret målbevidst efter gamle landkort, men desværre uden held – da de blev revet væk inden for de første fem minutter! Til mit store held fik, jeg dog to af slagsen samme dag – den historie kan i læse meget mere om her.

apotekerflasker5

Noget andet jeg dog fik fingrene i på skolen var en masse flotte apotekerflasker. Og nej jeg tror aldrig de flasker har været i nærheden af et apotek, men jeg skulle jo finde på et eller andet at kalde dem, og der var det ligesom apotekerflasker, var det der svingede bedst!

Jeg kom også til at købe mig et lille kranie med hjem, som jeg fandt i en skuffe i det gamle biologi lokale. Jeg lagde et billede op af det på Instagram her den anden dag, hvis i skulle få lyst til at se det.

apotekerflasker6

apotekerflasker7

Men tilbage til apotekerflaskerne – for indtil nu har de nemlig bare stået i en kasse under sofaen, og det var først for nyligt jeg kom i tanke om dem igen. Min kæreste var så sød at gøre dem rene ,og selvom det nok aldrig bliver forsvarligt at bruge dem som flasker, så pynter de jo heldigvis noget så fint. Jeg har forsøgt at placere dem lidt omkring i lejligheden, men de bliver nok flyttet rundt på mange gange endnu, før jeg er helt tilfreds!

apotekerflasker3apotekerflasker4 apotekerflasker1
House Doctor // House Doctor // House Doctor 
Der findes heldigvis rigtig mange fine og gamle apotekerflasker på diverse loppemarkeder, men hvis man nu ikke skulle være den store lopper, så er der også flere brands der laver noget lignende. Selvom de i mine øjne er lidt for pæne og jeg fortrækker de gamle og slidte – så er de stadigvæk virkelig dekorative og koster heldigvis heller ikke en hel bondegård! Hvad syntes i om at indrette med apotekerflakser? 

– Indeholder affiliate links –

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment