Jeg har allerede annonceret for noget tid siden, at jeg er vild med messing, og ser frem til at det kommer til at blive et mere og mere brugt materiale. Et af de nye produkter jeg har lagt mærke til i netop messing er den fine Ferm Living toiletrulleholder. Det er måske noget lidt underligt at ligge mærke til, men den er altså noget så fin.

Ferm Living toiletrulleholder

Ferm Living toiletrulleholder

Selvom den virkelig kunne klæde mit ellers ret så triste badeværelse, så tror jeg dog ikke det bliver en investering jeg kommer til at tage. Jeg bor nemlig stadig til leje og tror desværre det er lidt begrænset, hvor meget den lige kan gøre ved vores kedelige badeværelse. Derudover skal den hænges fast på en lidt anden måde end vores nuværende, hvilket jeg desværre ikke tror vores udlejere, eller for den sags skyld os selv den dag vi flytter ud og modtager regningen, vil blive glade for. På vores badeværelse er næsten alle væggene nemlig beklædt med fliser og det er derfor ikke helt så nemt at lave nye huller, samt dække gamle.

Ferm Living toiletrulleholder2

Ferm Living håndklædeholder 

I samme serie den flotte Ferm Living toiletrulleholder findes der også en rund version, som skal fungere til håndklæder. Jeg syntes uden tvivl hele sættet ville være fedt at eje og har faktisk været ved at overveje om man skulle købe det, til når man engang køber sit eget. For mit vedkomne kommer der dog nok til at gå et par år endnu da jeg har et lille år tilbage af min uddannelse endnu og jeg efterfølgende bosætter mig i Asien med min kæreste i en otte måneders tid. Og så er der jo selvfølgelig faren for at man slet ikke kan lide designet til den tid, eller der er kommet noget andet tilsvarende lækkert på markedet til den tid.

Men hvis du har mulighed for at hænge den lækre Ferm Living toiletrulleholder op på dit badeværelse, syntes jeg slet ikke du skal holde dig tilbage. Jeg syntes virkelig den er flot. Enkel, stilren, men på ingen måde kedelig og noget der ligner alle andres. Måske man skulle købe den alligevel – he he! Er jeg den eneste der er så betaget af denne lille og ret så simple ting til hjemmet, eller syntes også bare den er alle tiders?

– Indeholder affiliate links –

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment