Jeg faldt over brandet Paradisco Productions for nogle måneder siden, eller rettere sagt en bestemt plakater fra dette brand, og jeg har simpelthen ikke kunnet få den ud af hovedet! Min kæreste og jeg har snakket en del om, at vi godt kunne tænke os at bruge lidt mere tid til at udvælge plakater og kunst til hjemmet. Vi har en del allerede, men mest print-selv eller nogle lidt billigere vi har fundet på nettet, loppemarkeder eller til Finders Keepers.

Jeg tror min kæreste gerne vil i gallerier og så videre og finde helt unikke produkter, men så skal man jo også have den store pengepung frem. Indtil den dag kommer, tænker jeg at noget i det her prisleje er mere realistisk. For selvom plakaterne fra Paradisco Productions bliver solgt på diverse interiør sider, så ligger prislejet lidt i den høje ende i forhold til mange af de andre produkter der bliver solgt der.

Paradisco Productions

Underwatery

Jeg synes virkelig godt om deres motiver og især det i ser herover til højre har jeg forelsket mig i. Om det er til at få, når vi en dag begynder på vores samling, er ikke til at vide, men det har i hvert fald givet mig inspiration til, hvad det er jeg synes er fedt og gerne vil gå lidt efter, når den tid kommer. Om min kæreste så er enig, ja det må tiden jo vise! Hvad siger i til plakaterne fra Paradisco Productions?

– Indeholder affiliate links –

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

Write A Comment