Som komme næste indlæg i rækken om second hand og genbrugsbutikker i Århus. Kig endelig forbi de tidligere indlæg her – hvis du ikke allerede har læst dem!
Røde kors:
Placering: Silkeborgvej 239 (Åbyhøj torv)
Åbningstider:
Man, tirs og tors: 10-17
Ons og fre: 12-17
Hyggelig lille genbrugsbutik på Åbyhøj torv. Minder meget om folkekirkens nødhjælps lille hyggelige butik på Skt. Pauls Kirkeplads. I Røde Kors handles der også mest tøj, dog er der også lidt bøger og brugskunst. I Røde kors har de valgt at sætte faste priser på alle deres varer – hvilket jeg både syntes der er fordele og ulemper ved. Det er selvfølgelig rart at vide hvad varerne koster, men jeg kan derimod også fravælge nogle ting, fordi jeg syntes det er for dyrt. I Kirkens korshærs forretning, som jeg vil fortælle om senere, bliver man enige om en pris med de søde medarbejdere – hvilket jeg personligt hælder mere til. Jeg syntes desværre at mange genbrugsbutikker lidt glemmer, at de penge der tjenes der, går til et godt formål!
Rosen og Liljen:
Placering: Graven 24 (inde i en gård)
Åbningstider:
Mandag – fredag: 10-17.30
Lørdag: 10-15
Rosen og Linjen (tidligere Dengang) er en second hand forretning i det lækre Latinerkvarter. Ligesom Fund, som jeg skrev om i mit tidligere indlæg, er Rosen og Liljen et sted hvor du kan finde genbrugstøj der specifikt er valgt ud til forretningen, og derfor er priserne også derefter. Butikken er virkelig hyggelig og de har en masse fede ting, men desværre syntes jeg priserne er lidt for pebret.
Kirkens korshær:
Placering: Frederiks Alle 117
Åbningstider:
Mandag-fredag: 11-17
Syntes denne genbrugsbutik er virkelig lækker og de har virkelig mange gode varer! Genbrugsbutikken er meget besøgt og derfor forsvinder tingene hurtigt – så det er med at være hurtig. En fordel ved at butikken er så godt besøgt, er dog også at der ofte kommer nye ting i butikken, så det er altid spændende at komme forbi og jeg har igennem tiden fundet meget godt genbrugsguld, i netop denne genbrugsbutik.
HUSK AT DELTAGE I MIN GIVEAWAY!