Lidt flere second hand og genbrugsbutikker til jer

Aarhus Retro og Trend

Placering: Frederiks Allé 137

Åbningstider:

Mandag-fredag kl. 14-17.30

Lørdag kl. 10-14

Der er for ikke særlig længe siden åbnet der en fin Second hand butik på Frederiksbjerg, og på min rundtur efter second hand og genbrugsbutikker i Aarhus, syntes jeg lige jeg ville en tur forbi denne. Udvalget i den lille butik er virkelig stort, og der er vildt mange fede ting, jeg med glæde ville have i mit hjem! Desværre er priserne virkelig skruet op, så selvom ejeren var virkelig sød og imødekommende, købte jeg dog ikke noget med hjem. Jeg syntes alligevel butikken er et besøg værd – hvis ikke så i hvert fald for inspiration.

iM Genbrug

Placering: Nørre Alle 59

Åbningstider:

Mandag-fredag kl. 13-17

Lørdag kl. 11-14

Virkelig virkelig fed genbrug jeg besøgte for første gang for en uges tid siden. Jeg har faktisk boet overfor genbrugen på et tidspunkt, og har altid tænkt at det blot var en lille bitte genbrugsbutik, men jeg blev virkelig overrasket! Butikken er rigtig lang og der endda flere store møbler, derudover er der i ender af forretningen en trappe op til et hyggeligt lille lokale med bøger fra gulv til loft. Butikken har ikke det store udvalg af tøj, men hvis man leder efter en god bog er det uden tvivl stedet! Fed genbrugsbutik som jeg helt sikkert skal besøge igen!

Bloomers

Placering: Volden 34

Åbningstider:

Mandag – torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-18.00
Lørdag kl. 10-15/16

Bloomers i Latiner kvarteret er faktisk en ganske almindelig tøjbutik, med bl.a. mærkerne Nümph og S’nop, men derudover har de også en lille håndfuld second hand varer, som f.eks. tasker, sko og kjoler. Jeg elsker konceptet med at blande nyt og gammelt når jeg selv klæder mig på, og syntes derfor det er helt genialt at mikse det i en butik. Jeg syntes især de igennem tiden har haft nogle flotte skuldertasker i Bloomers. Selvom second hand tøjet ikke er det billigste, syntes jeg det er hyggeligt at kigge forbi, og tit er der også udsalg på nogle af de flotte ting!

Læser med om de andre fede Second hand og genbrugsbutikker i Aarhus lige her

Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

2 Comments

  1. Det er da nogle rigtig fede indlæg om genbrugsbutikker – en god guide og en god PR for genbrug. Godt gået 🙂

Write A Comment