Category

Boligindretning

Category

Indret med mint

En dejlig rolig og afbalanceret farve, som man kan få rigtig mange skønne produkter i. Jeg er ved at have været igennem et par farver her på bloggen i forhold til boligindretning og nu står den sarte mint for tur.

Jeg ejer ikke selv meget i denne farve, men jeg tror egentlig det er mere et tilfælde end et aktivt valg. Det handler nok også om, at der ikke er så mange loppefund i mint og dem har jeg jo en hel del af. Jeg synes farven er skøn og især hvis den sættes sammen med nogle andre nuancer af grøn og blå!

indret-med-mintBordlampe // Vase // Bord // Bakke // Pudebetræk

Tæppe // Mælkekande // Taburet // Krukke // Stol

Der findes både lamper, stole, borde, vaser, puder, tæpper og en hel masse andet i den skønne blide farve og jeg har forsøgt at finde lidt af det hele. Så i kan få en idé om det store udvalg! Flere og flere danske bolig webshops er også begyndt at give deres brugere mulighed for, at kigge på produkter efter farveholdning! Så det er slet ikke så svært at gå på jagt efter det helt perfekte produkt i mint.

Jeg synes tæppet fra Ellos Home er skønt og kunne nemt se det pynte i en lys entré. Den lille vase fra MENT er tidsløs og kunne se fantastisk ud i et stilleben med andre vaser og et par enkelte rå grene.

– Indeholder affiliate links –

Gubi Beetle

Jeg er vild med anderledes og vovede prints især til møbler – det er så fedt når nogen tør at skille sig lidt ud! Derfor blev jeg også forelsket i det flotte printede stof til Gubi Beetle loungestolene, ved første øjekast. Gubi er et mærke jeg synes laver nogle rigtig smukke designs, men det er langt fra alt i deres kollektion der lige falder i min smag! Men denne gang her de ramt helt plet.

gubi-beetle gubi-beetle-1

Find den flotte Gubi Beetle loungestol her

Stolen i sig selv er både maskulin, elegant og klassiske og med især med det fikse palmestof i turkis og grøn, gør det den til en af de flotteste stole, jeg længe har set. Beetle stolene findes både i en lounge- og spise udgave og er begge designet af den italienske og danske duo GamFratesi. Stolene er lavet efter traditionelt dansk håndværk og italiensk intellektualitet. GamFratesi eller Stine Gam og Enrico Fratesi, som designerne bag hedder, har et ønske om at skabe møbler der illustrerer processen og de teknikker, der har været med til at skabe dem. Deres formgivning bevæger sig på en tynd linje mellem harmoni og disharmoni.

gubi-beetle-2

Kilde: Gubi

Jeg synes de er kommet rigtig godt i hus med både lounge og spisebords stolene og jeg håber en dag, at kunne gøre den skønne Gubi Beetle loungestol min. Og selvfølgelig skal det være en af dem i spraglet stof – alt andet er da for kedeligt!

– Indeholder affiliate links –

Mine bedste loppekøb #4

Forrige sommer gjorde jeg mig et lidt større loppekøb, på mit favorit loppemarked ved Ingerslevplads i Århus. Sælgeren var ikke helt vild efter at skulle af med den, da han brugte den til at fragte og udstille nogle af sine varer. Derfor fik jeg ham heller ikke så langt ned i pris, som jeg havde håbet!

Men købet er jeg dog stadigvæk rigtig glad for. Jeg fik mig nemlig et unikt sofabord, som jeg har drømt om længe. Selvom jeg slet ikke synes det kommer til sin ret ved vores sorte sofa, så er jeg skudt i denne gamle slidte og noget ødelagte kiste.

loppefundDen bliver nok ikke ved med at være sofabord, da det er et af de møbler, jeg godt kan lide at skifte ud fra tid til anden. En kisten har heldigvis mange formål og kan nemt bruges andre steder i vores lille lejlighed til f.eks. opbevaring eller bord. Tænker blandt andet at den kunne se ret flot ud for enden af vores seng, hvor den kan blive benyttet til f.eks. sengetøj.

At eksperimentere med vægmaling

Da jeg var teenager fik jeg min far overtalt til, at jeg skulle have en sort væg på mit værelse og jeg knuselskede den! Hvis det havde stået til mig, var det hele mit værelse, der skulle være sort, men jeg mødte ikke rigtig nogen opbakning. Siden har de fleste steder hvor jeg har boet selv, haft helt hvide vægge! Det er skønt med en masse lys og hvide vægge indbyder til, at man hænger flotte billeder op. Men det er nu også bare lidt kedeligt med hvidt i hvidt!

Det med en enkelt farvet væg ser rigtig skønt ud og inden min kæreste og jeg tog ud og rejse, legede vi lidt med kalkmaling på en enkelt væg hjemme i stuen. Resultatet blev virkelig fint og jeg fik meget mere mod på at eksperimenterer med vægmaling.

vægmaling1 vægmaling4 vægmaling3 vægmaling2For det behøves ikke kun at være en væg der får lidt kulør. Nej det kan også sagtens være en lille sektion f.eks. bag et billede, eller halvdelen af et rum hvor det skiller horisontalt, eller listerne og vinduskarmen! Der er så uendeligt mange flotte muligheder og det blev også til lidt flere billeder end først planlagt!

Jeg ville elske at male loft og en del af væggene som på billede nr. tre f.eks. i soveværelset, men jeg er ikke helt sikker på om resultatet bliver helt ligeså gennemført når der er træloft? Jeg skal helt sikkert lege med nogle af idéerne herover og tage fat på lidt maleprojekter hjemme i lejligheden eller i et kommende kolonihavehus. Har i eksperimenteret lidt med vægmaling derhjemme? Og i så fald – må jeg ikke se?

Skønne produkter fra AYTM

Det er ikke så frygtelig længe siden, jeg blev bekendt med det århusianske brand AYTM, men jeg er allerede blevet forelsket i flere af deres lækre produkter! Jeg tror ikke jeg er den eneste der har det på den måde, for jeg ser flere og flere webshops, der begynder at føre det skønne mærke!

Jeg elsker når der kommer nye spillere på banen, som kan inspirerer og give et friskt pust! For selvom de danske interiør mærker er i konstant forandring, så har de fleste jo en ret gennemført identitet. Det er bare skønt med noget nyt – synes i ikke?

aytm-1 aytm-2

Kilde: AYTM

I stedet for en collage med nogle af de flotte produkter, har jeg valgt at låne et par billeder fra deres nyeste katalog. Jeg elsker gode miljø billeder og synes de her sidder lige i skabet. Hvis i er nysgerrige efter mere, synes jeg i skal kigge forbi her og se endnu flere af deres flotte produkter til hjemmet!

– Indeholder affiliate links –