Category

Boligindretning

Category

Messestand for nor:den

I dag har jeg disket op med et lidt mere personligt indlæg – det handler nemlig om et projekt jeg har lavet i forbindelse med mit studie. Jeg læser til dagligt til Retail Designer på Teko nede i Mejlgade og er super glad for det. De sidste par uger har jeg været med til at udtænke en messestand, for de to super søde piger bag et upcoming interiør brand ved navn nor:den og i går var vi nede og sætte deres messestand, op til Designtalent 2014 i Fredericia.

Messestand for nor-den2

Messestand for nor-den6

Messestand for nor-den7

Da jeg har en baggrund som multimediedesigner, er retail verdenen stadig meget ny for mig og jeg prøver derfor så vidt som muligt, at involvere mig i en masse projekter, så jeg forhåbentligt kan lære en masse. Pigerne bag nor:den læser selv på Teko og skulle igår aflevere deres bachelor. På grund af travlhed havde de derfor spurgt om lidt hjælp i vores klasse og jeg sprang straks til!

Messestand for nor-den5

Messestand for nor-den8

Messestand for nor-den9

Billederne i får med her er nogle jeg tog af det færdige resultat, men forinden lå der selvfølge lidt arbejde bag, som f.eks. et par møder, hvor vi diskuterede deres idéer, budget osv. Derefter udtænkte og skitserede jeg i samarbejde med fire andre fra min klasse, hvordan vi syntes messestanden skulle se ud. Efter godkendelse var der lidt praktiske ting der skulle ordnes, som f.eks. maling af paller, indkøb af stof, konstruering af stativ osv. og i går tog vi så et par biler til Fredericia og satte det hele op.

Messestand for nor-den4

Messestand for nor-den1

Messestand for nor-den3

Jeg syntes resultatet blev rigtig godt og pigerne var heldigvis også rigtig tilfredse! Det var super spændende at få lov at være med til, og det er altid virkelig fedt at føre et projekt helt til enden! Jeg håber jeg får chancen for at lave en masse spændende ting, mens jeg færdiguddanner mig, så jeg engang kan ende med et lækkert job! Hvad studere i mon?

Milk lampe

Hvis jeg skulle nævne en række lækre lamper, så er en fin Milk lampe uden tvivl, at finde på listen! Jeg tror ikke det er en lampe der nogensinde får en plads i mit hjem, da den bare ikke rigtig passer ind, sådan stilmæssigt, men nøj hvor er de altså fine.

– Find de flotte Milk lamper lige her –

Jeg tænker umiddelbart at en Milk lampe kan have ret mange funktioner, for ligesom mange andre bordlamper, kan den både bruges på skrivebordet, natbordet eller måske en reol eller hylde. Ja jeg har i hvert fald set mange forskellige måder at bruge denne lille og smarte lampe på. Hvis jeg selv skulle indrette med en Milk lampe, tror jeg at jeg ville elske, at benytte den som hyggebelysning i et lille hjørne af stuen. Måske et sted man kan sætte sig med en god bog og en varm kop te – lyder det ikke skønt?

milk lampe

Milk lamperne

Milk lamperne findes i tre versioner og den eneste forskel er egentligt, hvilket materiale der er brugt på benene. Den oprindelige og derfor mest kendte har ben lavet af eg. Dette er også den billigste udgave man kan få fingrene i. Hvis man er mere til det mørke look, så syntes jeg både udgaven i sort og røget eg er rigtig skønne og hvis jeg selv fik frit valg på alle hylder, er der slet ingen tvivl om, at modellen med benene af røget eg ville komme med mig hjem, men jeg er også bare en sucker for mørkt træ! I alle udgaverne af de flotte Milk lamper er skærmen lavet af glas.

De flotte Milk lamper er fra det skønne mærke &tradition, som udover Milk lamperne også laver en hulens masse andre flotte ting til hjemmet – bl.a. de smukke Raft møbler, som både består af borde, barstole og skamler. Jeg elsker de klassiske og tidsløse design i alt hvad &tradition laver, og hvis jeg ikke selv indrettede mig en smule anderledes, med lidt mere spræl og spas, så ville jeg elsker at indrette med smukke &tradition items. Hvad synes i om det flotte Milk lamper og designsene fra &tradition generelt?

– Indeholder affiliate links –

En billedvæg?

De er jo vildt populære, men jeg syntes også hurtigt de bliver lidt små kedelige og ensformige! Jeg har egentlig overvejet en billedvæg siden i sommers, hvor vi rykkede rundt i stuen. Det gav nemlig en næsten hel bar væg, som vil være perfekt til formålet. Problemet er bare at jeg ikke helt ved hvad det er jeg vil have, og derfor er den indtil nu, forblevet bar.

billedvæg1

I forrige weekend valgte vi dog at købe det først item til væggen – nemlig en kæmpe stor guldramme. Idéen er at der skal hænge et hoved med noget råvildt af en art, gerne med nogle store horn, men da de jo desværre koster lidt, tror jeg bare den skal hænge for sig selv og pynte indtil nu. Et andet element jeg godt kunne tænke mig er et gammelt bogstav, meget gerne med neon lys! Udover dette ved jeg ikke rigtig hvad der skal på væggen endnu, så det kan godt gå hen og blive et ret langt projekt!

billedvæg4

The Everygirl NYC Fizz 56 Apartment Shoot by Michelle Lange Photographer

billedvæg6

billedvæg5

Jeg har forsøgt at finde lidt inspiration, diverse steder på nettet og flere af dem er ret gennemførte og fede, men jeg er dog desværre stadigvæk ikke helt sikker på min egen. Det eneste jeg ved med sikkerhed, er at den gerne må være lidt anderledes og ikke kun bestå af billeder. Hvad syntes i om billedvægge? Og hvordan ville i selv lave en?

Applicata juletræ

Min kæreste og jeg har allerede besluttet os for at vi i år skal have vores første ægte juletræ nogensinde og jeg glæder mig som et lille barn til at pynte det. Hvis vi ikke allerede havde besluttet os, så kunne jeg godt have fundet på at anskaffe mig et Applicata juletræ.

– Se alle de fine Applicata juletræer lige her –

De er virkelig fine og enkle, men stadigvæk med mulighed for at man kan pynte dem det lidt – hvilket jeg syntes er en virkelig fin kombination. Og det bedste af det hele, er jo at de slet ikke drysser og så vil sådan et juletræ også holde mange jule endnu. Jeg har altid tænkt at et plastik juletræ kunne være utrolig praktisk, men de er efter min mening noget så grimme, så et juletræ fra Applicata vil være meget at foretrække, herhjemme i hvert fald.

applicata juletræ

Applicata juletræ

I har måske allerede lagt mærke til de stilrene Applicata juletræer, men hvis ikke vil jeg da give lidt info med på vejen. Som du kan se på billedet her kan juletræet fås i sort, men hvis du ikke helt syntes om denne farve, har du også muligheden for at snuppe det i hvid eller træfarvet. Jeg syntes personligt bedst om træ udgaven, som helt præcist er lavet af birk og hvis jeg skulle have mig et Applicata juletræ, er der ingen tvivl om at det blev den variant!

Udover farver er det også muligt at få det flotte Applicata juletræ i to forskellige størrelser. Den lille udgave måler 65 cm , mens det store måler hele 165 cm. Jeg tror det store bliver lige voldsomt nok til vores lejlighed, da det faktisk er lige så stort som mig selv, men det lille derimod vil passe perfekt ind.

Som i kan se på billedet kan der ikke komme det vilde med pynt på. Herhjemme ville det ikke være et problem da vi ikke rigtig er begyndt på en samling endnu, men hos andre vil man nok være nødt til at begrænse sig en del. Jeg vil altid foretrække et rigtigt levende juletræ på selve juleaften, men i december måned syntes jeg faktisk der findes rigtig mange fine og måske lidt alternative løsninger. Hvad syntes i om de lidt utraditionelle Applicata juletræer?

– Indeholder affiliate links –

Julegave ønsker

I min familie har vi altid skrevet ønskeseddel i ret god tid, så december måned kan bruges på at hygge indenfor, frem for gave ræset nede i midtbyen. Jeg har modtaget de første julegave ønsker fra min søster, og tænkte derfor jeg også hellere måtte se at få min egen liste gjort færdig. Selvom der er rigtig mange ting til hjemmet, jeg virkelig godt kunne tænke mig, har jeg forsøgt at begrænse mig lidt, så der også kan blive plads til de lidt mere praktiske ønsker, som f.eks. undertøj, parfume, sportstøj osv. Jeg har nemlig i forvejen rigtig meget, og så stor er vores lejlighed jo desværre ikke!

Har i fundet på jeres julegave ønsker i år og er i måske ligesom mig, allerede begyndt at planlægge, hvad hele den pukkelryggede skal have? Lige meget hvor langt i er, så håber jeg måske jeg kan være med til at inspirerer på den ene eller anden facon! Der findes nemlig så hulens masse flotte ting til hjemmet, som jeg har været nødt til at stryge fra min egen ønskeseddel, og derfor syntes jeg en lille inspirations planche var på sin plads.

Julegave ønsker Ball // Nicolas Vahé // Nomess // Menu // Bloomingville

H. Skjalm P // Design Letters // House Doctor // House Doctor

Så det ikke kun bliver min egen personlige smag, som nogle gange består af lidt utraditionelle påfund, så har jeg valgt af tage nogle af de populære items med! Jeg ved ikke hvordan jeres gavebudget er, men vi forsøger i min familie ikke at lade det går helt over gevind og derfor er størstedelen af produkterne her på, også til at betale.

Et af mine største julegave ønsker til boligen i år er nogle nye pyntepuder til vores sofa. Jeg har længe kigget og er stadigvæk ikke 100% sikker, men har dog alligevel valgt at smide den fine pyntepude fra House Doctor på årets ønskeseddel. En anden ting jeg længe har savnet er en fin og enkel vase, og derfor er den grønne glas vase fra Bloomingville også sluppet igennem nåleøjet. Nogle af de ting jeg har valgt at slette fra min liste igen, er blandt andet en række produkter fra Nicolas Vahé – elsker det enkelte og rå design og mange af tingene kunne jeg også rigtig godt tænke mig at smage, men jeg måtte indse at der allerede er mere end nok i vores lille køkken. Heldigvis fylder jeg år i foråret, så mon ikke jeg kan nå at få brugt en masse op inden da?!

Jeg er som sagt også begyndt at overveje hvad flere fra min familie skal have til jul, men da de nok godt kunne finde på at læse med her, må jeg nok hellere lade være med at røbe for meget – for det er nu sjovest hvis det er en overraskelse! Hvad håber i på at julemanden har med til jer i år?

– Indeholder affiliate links –

Ferm Living wallsticker

Jeg må indrømme at wallstickers ikke siger mig det vilde – der findes en masse flotte af slagsen og jeg vil sikkert også sagtens godt kunne finde, en der kunne passe ind herhjemme, men jeg har ikke rigtig haft lysten til at kigge efter dem.

– Se hele udvalget af Ferm Living wallstickers her –

Jeg besøgte min veninde forleden, og hun havde netop købt en kæmpe Ferm Living wallsticker til deres lækre køkken. Foruden at være en af de flotteste wallstickers jeg har set, i hvert fald i virkeligheden, så er den også super smart – det er nemlig en kalender!

Ferm Living wallsticker

Calender

I har måske allerede set denne simple, men alligevel så fine og praktiske Ferm Living wallsticker før, men det var første gang for mig og jeg er fan. Jeg kunne ikke lade være med at se hvad Ferm Living ellers har lavet af wallstickers, for jeg ved jo at de har nogle lækre produkter til hjemmet.

Ferm Living wallsticker1 Ferm Living wallsticker2 Ferm Living wallsticker3 Ferm Living wallsticker4
This week // Powerpole // Clouds // Birch
Og som i kan se er der nogle fine af slagsen – og det er faktisk kun et lille udvalg! Jeg blev nemlig ret overrasket over hvor mange wallstickers Ferm Living egentlig har lavet. Flere af dem har jeg faktisk set før, som f.eks. To do, House eller Drops, men dog uden at vide, at det var Ferm Living der stod bag. Jeg syntes rigtig godt om de ikke helt så mærkante wallstickers, som f.eks. Birch eller Clouds – har i en favorit Ferm Living wallsticker? 

Selvom jeg syntes rigtig mange af disse wallstickers er virkelig flotte, er jeg dog stadigvæk i tvivl om wallstickers er lige mig. Jeg tror i hvert fald der skal lidt mere søgen rundt, før jeg finder den helt perfekte. Og så kommer problemet også med hvor den skal hænge. For selvom vi bor i en treværelses min kæreste og jeg, så er jeg ved at have fyldt alle rum ret godt op. Tænker faktisk at det måske kunne være lidt fedt med en i køkkenet ligesom min veninde, men den er dog nødt til at være betydeligt mindre, da vores køkken er ret petit!

Jeg er faktisk også en smule i tvivl om vi overhovedet kan få en wallsticker op på væggen herhjemme, for vi har nemlig det skønne savsmulds tapet på alle væggene undtagen på badeværelset, men kan de mon holde til fugt? Jeg har nemlig desværre hørt flere steder, at det skulle være super svært at få wallstickers til at hænge fast på netop denne type af tapet. Jeg ved ikke om det bare er en skrøne, men det er da i hvert fald noget der skal undersøges, før jeg går ud og køber mig en wallsticker. Har i wallstickers hjemme hos jer?

– Indeholder affiliate links –