Category

Boligindretning

Category

Designfund – lækkerier til boligen

Jeg har i et af mine tidligere indlæg anbefalet den lækre side Designers og friends hvor man kan købe mærketøj med stor rabat. En lignende side jeg selv holder af at besøge er Designfund. På Designfund kan man finde lækkert brugskunst og andre ting til boligen – også med rigtig gode rabatter! Ligesom på Designers and friends kommer der løbende kampagner fra diverse mærker, og derfor er man nødt til at følge med løbende, hvis man vil være sikker på at få det hele med. Jeg har ikke selv så mange kvadratmetre at boldere mig på, og jeg har derfor ikke selv købt noget derinde fra endnu, men jeg har godt nok været fristet! Designfund har et bredt udvalg af ting til boligen fra forskellige kendte brands, og der er altid gode besparelser at få – sådan som navnet også indikere. Syntes i skulle kigge forbi siden lige her – og selv hvis i ikke har penge eller plads til nye ting til boligindretningen, garantere jeg for at man får en masse inspiration!

 

Sengetøj

Jeg kunne snart godt bruge mig et nyt sæt sengetøj, men hvad søren skal det lige være for et? Jeg har i øjeblikket et sæt sengetøj jeg er rigtig glad for – det er egentlig meget simpelt hvidt med sort mønster på. Selvom jeg sagtens tror jeg kunne finde et andet rigtig flot sæt sengetøj i sort og hvidt tænker jeg også det kunne være sjovt at få et med lidt farver. Hvad er i mest til?

Jeg har samlet nogle forskellige sæt sengetøj her i håb om at det kan inspirere til jeres boligindretning – og forhåbentligt hjælpe mig til at bestemme mig! Enjoy!

Flot og minimalisktisk sengetøj med knald på farverne – kan købes her

Flot mønstret og farvet sengetøj – kan fås her

by nord laver bare de flotteste ting og ikke mindst det her sæt sengetøj! Det er simpelthen SÅ fedt – tror vi har fundet en vinder. Håber det kan findes på tilbud et sted – hehe. kan købes her

Diy tøjstativ: Hjemmebygget bøjlestang af vandrør

Som jeg har nævnt tidligere i mit indlæg om walk in closet, har jeg selv næsten lige fået lavet mig en fin bøjlestang af et vandrør og nogle kæder (mit helt eget tøjstativ DIY -projekt).  Selvom det desværre ikke er et kæmpe walk in closet, er jeg stadigvæk meget glad for resultatet. Jeg har på mit værelse i forvejen et skab med bøjlestang og hylder, men med alt det tøj jeg har, kunne jeg godt bruge lidt ekstra bøjleplads. Jeg er blevet inspireret af diverse billeder jeg har fundet på nettet, og endte til sidst ud med at lave denne lækre bøjlestang. Alternativt kunne det hurtigt laves om til et tøjstativ af vandrør

Kan i lide resultatet? Bøjlerne var jeg så heldig at finde på DBA til ca. 150 kr for 50 stk. og jeg kunne hente dem ikke langt fra mit hjem, et par dage efter. Selvom renseri bøjler ikke er så dyre over nettet, skal man ofte give en god sjat for portoen fordi de jo vejer lidt, så jeg er rigtig glad for jeg fandt så billig en løsning.

Vandrøret og kæderne har jeg købt i Silvan og har givet omkring 300 kr. for. Alt i alt er jeg virkelig glad for min nye bøjlestang, og syntes også økonomisk det har været til at overkomme. Jeg har en ide om på sigt at spraymale bøjlerne og kæderne i en mat sort, men kan ikke rigtig finde ud af med mig selv om det er en god idé eller ej. Hvad syntes i? Det vil selvfølgelig give bøjlestangen et helt andet look, men jeg tænker at hvis jeg en dag mangler et nyt pust til min boligindretning, at det kunne se ret fedt og anderledes ud!

Se alle mine DIY her og få inspiration til dit næste DIY projekt.

Walk in closet

Som alle andre piger nok også gør, drømmer jeg virkelig om en dag, at få et kæmpe walk in closet til alt mit tøj. Sådan et man ser i Hollywood film, hvor alting er farvesorteret og der er hylder til alle ens sko. Prikken over i’et i sådan et walk in closet, er selvfølgelig en masse spejle og en sofa en midten så man rigtig kan lege catwalk. Ja man har vel lov til at drømme, men mindre kan skam også sagtens gøre det, og jeg har her fundet et par rigtig fede variationer som er en del mere simple end et helt rum med tøj. Håber det måske kan inspirere til din boligindretning.

Ophængning af billeder

Jeg er vild med at tage billeder, og endnu vildere med at pryde mine vægge med dem. Jeg kan bruge flere måneder på at først bestemme mig for hvilke billeder det skal være, og derefter hænge dem op – for ophængning af billeder kan virkelig tage tid! Der findes tons viser af muligheder når det gælder ophængning af billeder da både, billederne, placeringen og stilen spiller en rolle. Ligesom med tøj kan man udtrykke sig som en speciel ’type’ ved, at have bestemte ting på, og ligeledes er det med boligindretning.

Min kæreste havde en ide om, at han gerne ville have nogle backstage billeder fra film op på sin væg, og efter at have brugt flere uger på at finde de rigtige billeder og rammer, begyndte vi at lege med hvordan de skulle hænge. Han ville gerne have at de skulle hænge i lige linjer, hvor jeg gerne ville gøre det lidt mere ’kækt’. Vi kom til sidst frem til et resultat, som han er rigtig glad for! 

Jeg har surfet lidt rundt på nettet for at finde noget yderligere inspiration til hvordan man kan pryde sine vægge med billeder, og det vil jeg selvfølgelig dele med jer her.

Bolig inspiration

Nu er der kun en lille uge til jeg flytter, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg har brugt de sidste par måneder på at gennemsøge diverse boligindretnings magasiner og hjemmesider for at finde bolig inspiration til mit nye hjem, og tror mig jeg har MANGE ideer! Selvfølgelig er der mange ting, der ikke kan lade sig gøre, når man er på SU og kun skal bo på 27 kWm., men heldigvis er der jo mange ting, man selv kan kreere. Jeg har fået utrolig meget bolig inspiration via nettet, hvor der findes utrolig mange DIY’s og jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang. Jeg kom i dag til at gå lidt amok i Tiger og Søstrene Grene – jeg havde egentlig kun planer om nogle enkelte ting, men blev hurtigt inspireret til at købe det meste af butikken! 

Jeg fik købte alle disse fine ting med hjem, og da jeg desværre ikke kan vise jeg de endelige resultater før om nogle uger, vil jeg rigtig gerne vise jeg nogle af de ideer jeg har fået.

Magnet tavler:

Ideen jeg har fået minder meget om billedet oppe i venstre hjørne. Jeg må ikke selv male væggene på mit nye værelse, og syntes derfor det kunne være en fed ide at male en stor træplade med magnet maling og tavlelak, og enten stille den op af væggen eller hænge den op. Dog ønsker jeg en lidt mere rå version end den udgave der er vist på billedet. Jeg har i dag indkøbt nogle fede post it, kridt i forskellige farver, magnet bogstaver, magnettape og i sidste uge fik jeg nogle fede magneter af min kæreste – så tavlen skal nok blive rigtig fin! I morgen skal jeg et smut forbi Silvan og finde mig en træplade.

Psssst – man kan købe både magnetmaling og tavlelak med og uden farve både over nettet og i diverse byggemarkeder.

Kreative lamper:

Jeg er helt vild med disse lamper fordi de er så simple og unikke på engang. Jeg vil rigtig gerne have den med flipflapperne, men da jeg ikke engang ved hvordan man laver en flipflapper og i dag faldt over nogle fede sølv muffin forme, tænkte jeg at det måske var den smarteste ide at gå i sving med den!

Dekorations tape:

Jeg syntes dekorationstape er vildt fedt, og i dag har jeg erhvervet mig ikke mindre end otte ruller med alt fra pingviner til blomster på. Jeg har både en ide om at lave en collage/foto væg hvor alt bliver hængt op med dekorations tape i forskellige farver. Derudover syntes jeg det kunne være rigtig fedt at lave noget rundt om en dør eller som en sengegavl, ligesom på billederne ovenover.

Pssst – man kan købe dekorations tape i mange forskellige farver her

Jeg glæder mig som et lille barn til at dekorere mit nye hjem og vise jer alle de fede ting deri øjeblikket fylder mit hoved. Disse ideer er kun en brøkdel af hvad der rumsterer på øverste etage af bolig inspiration, og jeg håber virkelig meget at kunne inspirere og give ideer til jeres hjem. Så snart jeg går i gang med et af alle min projekter, vil der selvfølgelig komme billeder og forklaringer op så i selv kan gøre mig kunsten efter. Held og lykke med boligindretningen!