Jubiii så kom der sne, men hvis det står til mig, er den slat også nok. Ja selvom man måske skulle tro det udfra navnet – så er jeg egentlig ikke særlig vild med vinter. Sne høre julen til, hvor man alligevel sidder indenfor og hygger for det er super flot at kigge ud på sneen indefra, men jeg vil nødig ud i den – da jeg er lidt af en frossenpind! Heldigvis er det meste af dagen brugt indenfor, da jeg er i gang med eksamenslæsning. På onsdag skal jeg op til min sidste eksamen og kan derefter kalde mig multimediedesigner og i kan tro jeg glæder mig! Hvad syntes i om den nyfaldne sne?
Mac
Jeg havde aldrig troet at jeg kom til at eje sådan en fyr her, og jeg tror også mange af mine venner bliver ret overrasket når de ser den – for jeg har altid været anti Mac, og har ikke været bange for at sige det! Herligheden har jeg fået af min dejlige kæreste i julegave, men har først modtaget den i dag, og i kan tro jeg er en glad pige. Jeg har knap nok rørt ved den endnu, fordi jeg har haft alt for travlt med at pakke ud – men jeg er helt sikker på jeg nok skal komme til at bande og svovle over styresystemet, når jeg først kommer i gang. Jer herude med Mac – syntes i det var svært at skifte fra Windows til iOS?
Hovedopgave
Så er dagen endelig kommet, hvor jeg skal aflevere min hovedopgave, og jeg er en glad pige! Jeg nåede det hele til tiden og er selv ganske tilfreds med mit resultat – så må vi bare vente og se om vejleder og sensor også syntes det er noget værd. Heldigvis når jeg lige en velfortjent juleferie, inden den igen kommer til at stå på eksamens mode! Hvordan ser det ud med jeres juleferie? Er den også lige om hjørnet?
Aflevering af opgave og påbegyndt juleferie, skal selvfølgelig fejres med lidt Århus hygge i aften. Den står på lidt lækkert mad og derefter en tur i teateret til Kim Larsen teaterkoncert. Glæder mig så meget! Der skal selvfølgelig nok komme mere om den koncert senere. Rigtig god juleferie til jer!
Saltede mandler
Jeg har set utallige i blogland der har lavet saltede mandler, men jeg har ikke selv fået forsøgt mig – før nu. Min mor skulle nemlig have lavet en omgang her den anden dag, og så var jeg selvfølgelig med på en kigger. Det er godt nok super nemt – ja nemmere end jeg lige troede, så der er ingen tvivl om at jeg skal hjem, og lave mig en omgang saltede mandler.
Opskrift og opskrift – ja man skal jo egentlig bare bruge mandler, vand og salt. Hæld lidt vand over mandlerne og søg for at alle er våde – hæld det overskydende vand fra. Derefter skal i komme salt på, i den mængde i syntes er passende. Som det sidste skal mandlerne hældes ud på et stykke et bagepapir, og så bare ligge at tørre – og så har du dig saltede mandler. Det var der jo ingen ben i, vel?
Min mor laver også mandler med lakridsrodspulver og rå lakrids – begge dele smager helt fantastisk, og så snart jeg er færdig med opgaven, og kommer på plads i mit nye hjem, kommer der gang i den store mandel produktion. Har i forsøgt jer med saltede mandler?
Hindbær limonade
Jeg forsøgte først på sommeren med min første omgang limonade nogensinde. Jeg syntes den blev en smule for sød, men min søde kæreste var kæmpe fan af blandingen mellem sødt og surt. Fordi han var så vild med limonaden, kom jeg til at love at lave det en gang mere inden jeg smuttede i praktik. For det ikke skulle være helt det samme som sidst, forsøgte jeg denne gang at komme lidt hindbær i. Opskriften er stort set ligesom sidst, og hvis man ikke lige er til hindbær, er der også et væld af andre frugter der kan bruges til limonade.
Hindbær limonade opskrift
- 4 lime
- 4 citroner
- Ca. 100-150 g hindbær (jeg brugte frosne)
- 200 gram rørsukker
Limonaden blev ligesom sidst dejlig forfriskende og jeg syntes personligt hindbærrene gav et lækkert pift. Min kæreste foretrak den første limonade jeg lavede, men jeg kan helt klart bedst lide hindbær limonaden. Hvilken limonade fortrækker i?
Rabarbersaft!
Jeg har altid syntes det har været virkelig lækkert med hjemmelavet saft, men jeg har aldrig forsøgt mig selv, fordi det virker så besværligt. Men da jeg faldt over en opskrift på rabarbersaft, fandt jeg ud af hvor let det egentlig var og gik i sving! Opskriften er super enkel, og det kræver gentligt heller ikke særlig meget tid.
Hjemmelavet rabarbersaft opskrift:
Ingredienser
- 1 kg rabarber
- 500 g rørsukker (jeg ville nok nøjes med 250 g eller mindre)
- 1 liter vand
- 1 citron
Fremgangsmåde
Vask og skær rabarberne i tynde skiver og kom det sammen med rørsukker og vand i en gryde. Bring saften i kog og lad det koge ca. 2 min med låg. Tag gryden af varmen og si rabarberne fra. Pres saften fra citronen ned i saften. Afkøl saften! Saften bliver forholdsvis koncentreret og er derfor god at blande med lidt is vand eller evt. dansk vand – enjoy!
Jeg fulgte opskriften slavisk, men desværre blev den ikke helt som forventet. Rabarbersaften blev nemlig alt alt for sød efter min smag – hvilket var virkelig ærgerligt, da jeg tror den har virkelig stort potentiale! Jeg når nok ikke rigtig at forsøge mig mere med den i år, da jeg sidder på den anden side af jorden, men jeg skal uden tvivl forsøge mig igen – for jeg tror virkelig den kunne blive lækker. Håber i har lyst til at give det er forsøg!






