Category

Tattoo

Category

Fredags INK #85

Så er vi nået til vejs ende med farverne og det sidste levende billede bliver turkis. Jeg synes det er en fantastisk farve og derfor var det heller ikke svært for mig, at finde nogle flotte motiver frem til jer. Turkis er en af de farver jeg kraftigt vil overveje at benytte, hvis jeg en dag skal have mig en tatovering tilsat lidt kulør.

Der findes sikkert nogle farver jeg har glemt eller overset, så sidder du med et brændende ønske om, at jeg tager fat i en bestemt farve og viser nogle fine tattoos frem, så sig endelig til!

fredagsink85.1 fredagsink85.3 fredagsink85.2 fredagsink85.4

Fredags INK #84

Pink kan jeg med 100% sikkerhed sige, aldrig bliver en farve, man kommer til at kunne finde på mine tatoveringer. Farven har aldrig sagt mig noget og jeg ejer ikke en eneste ting i pink. Men bare fordi jeg ikke kan lide farven skal i selvfølgelig ikke snydes. Størstedelen af de tattoos jeg fandt frem til i pink, er blomster og flere af dem også ganske flotte! Hvad siger i til en pink tattoo?

fredagsink84.2 fredagsink84.4 fredagsink84.3fredagsink84.1

Tatovør Aleksey Platunov

En russisk tatovør der laver de vildeste tattoos – ja jeg har faktisk aldrig set noget lignende før! Så hvis i nogensinde kommer forbi byen Kirov i Rusland og skulle få lyst til at tatovering lidt ud over det sædvanlige, så er Aleksey nok manden i skal have fat i. For at være ærlig ved jeg virkelig ikke, hvad man kalder denne stilart – nogle gode bud?

Tatovør Aleksey Platunov1 Tatovør Aleksey Platunov2

Fredags INK #83

Orange er en farve jeg havde det lidt svært med da jeg var yngre – ved faktisk ikke hvorfor, men synes bare ikke den var pæn! I løbet af de sidste par år er det dog gået op for mig, hvor fin denne farve er. Jeg er endda begyndt at overveje, at male en hel væg derhjemme orange!

Men nu er det tattoos det skal handle om og jeg har fundet et lille udvalg frem til jer, hvor der er blevet brugt orange i motiverne i større eller mindre grad. Hvad siger i til brugen af den orange farve i tattoos?

fredagsink83.1 fredagsink83.4 fredagsink83.2 fredagsink83.3

Fredags INK #82

Selvom der er mange farver til, så begynder jeg så småt at løbe lidt tør! Jeg har dog et par stykker endnu og måske kommer jeg på flere hen af vejen. I dag er det i hvert fald lilla tattoos jeg har taget fat i.

Især Sasha Unisex laver nogle flotte og fantasifulde motiver i lilla og to af dem er selvfølgelig også sneget sig med. Jeg synes lilla er en rigtig flot farve og er vild med de mange nuancer af lilla der findes – personligt er jeg mest til den helt mørke!

fredgasink82.1 fredgasink82.2 fredgasink82.4 fredgasink82.3

Fredags INK #81

Vi springer friskt videre til den næste farve, som jeg har valgt skal være gul. En dejlig frisk farve, som alt for få vælger at få en tattoo i, hvis i spørger mig. Det var lige på nippet, at jeg ikke kunne finde nok billeder, der kunne bruges til indlægget her, men det gik og dem jeg fandt, synes jeg selv er vildt fine.

Mange synes nok ikke den gule farve fungerer så godt på huden og det kan jeg egentlig godt følge dem i, men efter at have set nogle fine eksempler, ved ikke helt om jeg deler det synspunkt mere.

Hvad siger i til en gul tattoo?

fredagsink81.4 fredagsink81.1 fredagsink81.2 fredagsink81.3