Byd velkommen til skønne Line og alle hendes flotte tattoos!
Jeg hedder Line, er 23 år gammel og afhængig af forandring. Især hvad angår mit udseende, min påklædning og min udsmykning. Særligt når det kommer til tatoveringer er jeg, som så mange andre, blevet umættelig. Når først man er startet, kan man ikke holde op igen. Mer’ vil ha’ mer’ – sådan har jeg det i hvert fald! Jeg bor i København på snart 5. år, immigreret fra Jylland og går nu og overvejer, hvad mit voksenliv skal bruges på.
Tatoveringer er for mig, noget der giver mig selvsikkerhed. Jeg kan godt lide at udtrykke min personlig gennem mit udseende, og jeg har altid elsket at tegne, så det ligger mig nært at hylde tegnekunsten ved, at have tegninger foreviget på min hud. Den seneste tatovering jeg har fået lavet er en hyldest til tegnefilmsskaberen Hayao Miyazaki. Det er et billede af ånden Totoro som er Studio Ghiblis logo. Jeg holder meget af Miyazakis univers og Totoro har alle dage været min yndlingskarakter. Alle mine tatoveringer har en symbolsk betydning, og jeg kunne aldrig finde på at få lavet en tatovering, “bare for at få noget lavet”. Det har jeg altid syntes var lidt fesent!
De første tatoveringer jeg fik lavet er symboler for mine tre bedste veninder; Laura, Kathrine og Amina. Laura er min turteldue på højre underarm. Hun har været min bedste veninde i 17 år og jeg har senere fået skrevet hendes efternavn ‘Schierff’ ved siden af fuglen, da den i sig selv ikke længere var helt nok. Pistolen der bliver til et træ var min allerførste tatovering og symboliserer Kathrines efternavn ‘Kriegbaum’ som på tysk betyder ‘krigstræ’. Hun var en vigtig figur i mine gymnasieår, og én jeg hurtigt vidste altid ville være i mit liv – og hvis ikke så symboliserede både hende og tatoveringen stadig nogle vigtige og gode år i mit liv, som jeg ønskede skulle foreviges. Amina hedder ‘Jasmin’ til mellemnavn, så det var ret ligetil at få tatoveret en jasmin-blomst på indersiden af armen. Den er dog utrolig dårligt lavet og ligner mest af alt 5 testikler – især når jeg har en t-shirt på, som lige “skærer den over” det helt rigtige sted. Aminas og min humor har altid været hamrende pervers, så på en måde passer det faktisk meget godt, at den blev lidt mislykket… Derudover har jeg mine forældres håndaftryk tatoveret øverst på ryggen. ‘Det evige klap på skulderen’.
Den tatovering der betyder mest for mig, er skelettet på ydersiden af min venstre underarm. Skellettet symboliserer døden og mellem dens arme har den fremtryllet en sommerfugl. Jeg mistede min onkel for to et halvt år siden, og til hans begravelse dukkede en sommerfugl op ud af det blå, lige da præsten havde sagt de afsluttende ord. Det var en meget stærk oplevelse for mig og en reminder om, at folk man elsker aldrig forsvinder, men at kærligheden blot ændrer form – til minder, til sommerfugle og til tatoveringer.
Jeg har egentlig aldrig fortrudt at jeg gik i gang med at udsmykke mig, for jeg føler mig mere hjemme i et tatoveret hylster, end i et der er helt ‘rent’. Min mormor ved hverken at jeg er tatoveret eller piercet, (hun ville få et slagtilfælde og det vil jeg så nødigt være skyld i!) så jeg er vant til at troppe op ‘anonym’ og det er bare ikke mig.
Første gang jeg blev tatoveret var lige da jeg fyldte 18 år. Det var i Silkeborg, hvor jeg er født og opvokset, og der var kun én ordentlig tatovør i byen. Jeg tænkte slet ikke over at researche tatovørens “streg”, men gik bare naivt ud fra, at hvis man som tatovør var autoriseret, var man dermed også dygtig. Det er desværre langt fra tilfældet, og jeg er endt op med nogle enormt skæve, grimme streger, der er tatoveret så dybt, at det har ødelagt min hud. Du får kun ét forsøg, så det er altafgørende at personen med nålen kan sit kram.
Jeg har indimellem overvejet at få fjernet de tatoveringer, jeg fik lavet i Silkeborg. Hverken pga. placeringen eller motivet, men simpelthen bare fordi, at de er dårligt lavet. Dog synes jeg ikke, at de steder der tilbyder laserbehandling har god nok garanti, til at jeg ville turde at smide så mange penge efter projektet. Jeg har lært af mine fejl. Der gik næsten fire år, før jeg fandt en tatovør jeg havde tillid til, og igen turde at ligge mig op på briksen. Mine sidste tre tatoveringer har jeg fået lavet af Kasper Husballe hos People’s Art Tattoo i København, som jeg meget varmt kan anbefale! Kasper er vanvittigt skarp og jeg lader aldrig andre end ham komme nær min hud, med en sømpistol fyldt med farvelade.
Det næste jeg skal have tatoveret er ordet “Lola” på forsiden af mit håndled. Da jeg var lille havde jeg svært ved at udtale min brors navn “Jonas” – så det blev til “Lola”, hvilket jeg kaldte ham de første mange år af mit liv. Jeg har endnu ikke nogen tatoveringer der symboliserer ham, nok fordi han er den person der betyder mest for mig, og det har gjort det ekstra svært at finde det helt rigtige. Derudover skal jeg have lavet en tupilak, som han købte med hjem til mig, da han besøgte vores onkel på Grønland. Den repræsenterer for mig lidt af begge vores familier og så er tupilakker lavet til at skræmme onde ånder væk, så jeg tror at det er en god ting, at have med sig overalt.
Du er bare for sej Line! Mange tak fordi du havde lyst til at være med.
