Uhh der findes mange flotte lamper derude, og især loftslamper er jeg altså en sucker for! Jeg skal i det nye år flytte ind hos min kære kæreste, og har derfor en masse bolig projekter i gang. Ganske vist er det på skrivende stund kun på den øverste etage, da jeg sidder på den anden side af jorden, men jeg glæder mig meget til at få ført dem ud i livet! En af de ting jeg gerne vil tage fat på er netop loftslamper, for flere af rummene i hans lejlighed kunne virkelig godt bruge en ny loftslampe eller to. Selvom jeg tror det bliver en kamp med kæresten at skifte hans ’flotte’ blå loftslamper ud over spise- og stuebord, vil jeg nu gøre mit for det – for det kunne virkelig blive så meget pænere. Jeg har som altid surfet lidt rundt på nettet for at se hvad der gemte sig indenfor denne kategori, og udvalget skuffede bestemt ikke, men hold fast, hvor er de fleste loftslamper pebret i prisen. Der kommer nok desværre til at gå noget tid før de blå vidundere bliver erstattet, men jeg vil også hellere sparre op til noget jeg bliver virkelig glad for. Jeg har forsøgt at finde lidt loftslamper til jer her, som forhåbentligt ikke helt ribber kontoen.

 Copenhagen Lighting // Ib Laursen //  &Tradition // Dyberg Larsen
 Koziol // House Doctor // Normann Copenhagen // House Doctor

Jeg er vild med hver og en af disse loftslamper, men der hersker overhovedet ingen tvivl om at jeg ville vælge den flotte og meget dekorative loftslampe fra House Doctor, hvis økonomien ellers tillod det. Selvfølgelig er det ikke den dyreste af dem alle, men dog desværre lidt over mit budget. Jeg går og leger lidt med tanken om, at man måske kunne kreerer en selv – det må tiden vise! Har i en favorit blandt disse flotte loftslamper?

– Indeholder affiliate links – 
Author

Oprindelige fra Djursland men dog har jeg haft min base i Århus siden 2019. Min professionelle baggrund inkluderer en uddannelse som Multimedie Designer fra Erhvervsakademi Aarhus og som Retail Designer fra TEKO. Gennem mere end otte år har jeg arbejdet dedikeret inden for interiør- og designbranchen, med erfaring fra anerkendte danske virksomheder.

4 Comments

    • M. Vinter Reply

      Jaa den er bare så fed! Håber jeg får råd til den 😉 Ja det har du da egentlig ret i – kan dog langt bedre lide denne 🙂

  1. Pingback: Min droemmestue | Vinterfryd – Oplevelser || Mad || Tattoo || Mode

Write A Comment