Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor de meget karakteristiske og farvestrålende West Germany vaser, blev så populære omkring sidste sommer. Jeg kan såmænd godt se charmen i dem, men jeg tænkt aldrig at det var noget jeg selv skulle have stående i mit hjem, eller så i hvert fald kun en lille en af slagsen.
Min kæreste har egentlig haft nogenlunde samme holdning, men da vi så en stor flot udgave til bagagerumsmarked på Ingerslev for godt en måneds tid siden, så blev vi ret hurtige enige om, at den skulle med hjem!
Og det kom den så, og vi har bestemt ikke fortrudt siden. Den fine West Germany vase står og pynter ved døren ud til terrassen. Vi har ikke rigtig fundet noget at komme i den, men den er egentlig så dekorativ i sig selv, at det ikke gør det store, men tænker på sigt, at der skal nok grene af den ene eller anden slags i.
Man ser af og til en West Germany vase på diverse markeder eller dba, men de er på inden måde lige så populære mere – måske er det derfor jeg lige pludselig er blevet hooked? Ej jeg tror kun det bliver til denne ene, men man kan jo selvfølgelig aldrig vide. Hvad med jer? Har i en West Germany vase eller to stående derhjemme?











