Category

Dagligstuen

Category

Det der kalkmaling

I dag burde jeg virkelig have brugt hele dagen på, at lave opgave og jeg har da også fået lavet en hel del, men kunne ikke lade være med, at bruge lidt tid på, at undersøge mit seneste påfund lidt nærmere – nemlig kalkmaling! Jeg har nemlig virkelig meget lyst til, at male en væg herhjemme og det har jeg egentlig haft siden jeg flyttede ind, for godt et år siden.

Læs også guiden “Sådan bruger du kalkmaling: Trin-for-trin guide

Vi bor egentlig til leje, så jeg er ikke sikker på, om vi overhovedet må male en væg, men vores udlejer er heldigvis en virkelig guttermand, så mon ikke det går, hvis jeg smiler rigtig sødt!

kalkmaling1

Men tilbage til kalkmalingen, for det er nemlig lige netop sådan en væg jeg godt kunne tænke mig! Jeg troede faktisk kun kalkmaling var til møbler, men jeg har fundet flere fantastiske eksempler med vægge, der er malet med det og det vil jeg så gerne prøve!

kalkmaling2

Hvad siger i til en væg malet med kalkmaling? Det kan fås flere steder på nettet, men er desværre ikke helt billigt. Derimod skulle det være ok nemt at male med. Jeg har nørdet lidt forskellige videoer i dag, for det skal nemlig males på en lidt speciel måde, for at få det helt rigtige look – men det virkede okay nemt egentlig! Satser meget på at få malet den væg inden for den nærmeste fremtid, når jeg lige har fået det clearet med udlejer – og ja kærsten selvfølgelig!

Se mit nye tæppe!

Jeg snakkede for en månedstid siden om de fine kelim tæpper, som er blevet super populære og nævnte også der, at jeg var på udkig efter et af slagsen til mit lille hjem. Min kæreste var ikke super frisk på idéen, men var alligevel med på at prøve det af, hvis vi ellers kunne finde et billigt et af slagsen.

Jeg kiggede på et loppemarked, som nærmest ligger i vores baghave, hvor jeg er var sikker på, jeg havde set dem før i tiden, men desværre uden held. Efter et par forsøg der gav jeg lidt op og begyndte at kigge online. Der syntes jeg heller ikke rigtigt, jeg kunne finde noget, der lige var mig og lagde derfor idéen, lidt fra mig igen.

nyttæppe

Indtil i går hvor min kæreste og jeg gik lidt loppe-amok og gjorde nogle virkelig fund (som i nok skal se på et senere tidspunkt) til loppemarked i Musikhuset og nede i vores baghave, som hedder Loppehuset. Jeg var faktisk på vej ud fra Loppehuset, da jeg lige tænkte, at et kig på tæpperne jo ikke kunne skade og så lå der saftsuseme hele tre tæpper i den stil, jeg var på udkig efter. Jeg fik tæppet her med hjem, for kun 10 kr. fordi det var meget slidt. Selvom de andre to tæpper var i langt bedre stand, så var de bare ikke de helt rigtige!

Jeg har brugt dagen på, at gøre det grundigt rent og finde den helt perfekte plads til det. Det er ikke til at se på billedet, men tæppet vender faktisk på ’hovedet’, da jeg synes det har en langt federe struktur der, samt at det ikke ser helt så slidt ud. Om tæppet er et kelim tæppe eller ej, er jeg egentlig ret ligeglad med, for det er lige præcis som det skal være! Og det bedste af det hele er, at min kæreste også synes det ser brand godt ud. Hvad synes i om mit nye tæppe?

Indret med globusser

Jeg har altid synes globusser er ret fine at bruge i indretningen, men jeg har ikke selv fundet den helt perfekte endnu – i hvert fald ikke til de penge jeg vil gi’! Jeg kan personligt bedst lide de lidt gamle og brugte af slagsen og derfor har jeg også bedst været på udkig på diverse loppemarkeder.

globusser

globusser2

Da jeg jo desværre ikke kan tage nogle billeder herhjemme, har jeg fundet lidt inspiration via Pinterest og mand hvor fik jeg lyst til, at finde en globus lige med det samme, for de ser jo så fedt ud! Jeg kiggede efterfølgende lidt på dba.dk og fandt også et par stykker jeg gerne ville have fingrende i, så tror jeg går i gang med at spare lidt sammen til sådan en basse.

globusser3

I min søgen på lækre billeder faldt jeg over lidt alternative af slagsen. Så hvis man ikke er så meget til de helt originale globusser og er frisk på, at gi’ sig i kast på et DIY projekt, så synes jeg især de to udgaver her er vældig fine! Hvad siger i til globusser?

En glasklokke? Ja tak!

Man kan virkelig ikke undgå de fine glasklokker, for de er jo bare alle steder. Selvom man ser dem både i butikker og i private hjem, så er de næsten aldrig ens, for alle har jo deres egen idé om, hvad der netop skal i deres glasklokke – og det er netop det der er så genialt efter min mening.

Jeg synes simpelthen de er noget så flotte og jeg har været på jagt efter en fin glasklokke på diverse loppemarkeder et godt stykke tid nu, dog desværre uden held. Jeg er nok nødt til at overgive mig og købe en fra ny, selvom jeg nu synes det er sjovest med noget gammelt og unikt!

 glasklokke3glasklokke1 glasklokke2

Ellos Home // House Doctor // House Doctor

Heldigvis findes der rigtig mange fine af slagsen fra diverse brands og jeg har lige disket frem med et par stykker her! Jeg kan personligt rigtig godt lide, at der er en lille bund af en slags under, men jeg ved dog ikke om jeg synes lige præcis den bund, der er under modeller fra Ellos Home, falder i min smag. Jeg er nok mere hooked på den enkelte fra House Doctor og så måske lave min egen udgave af en bund til den. På den måde bliver den også lidt unik!

glasklokke 4

glasklokke5

Som i nok allerede har set, findes der jo et væld af idéer til hvad man kan komme i den fine glasklokker og hvis man skulle være helt idéløs, så er Pinterest, som altid, et rigtig godt sted at finde inspiration. Jeg synes det ser hammer godt ud at komme noget grønt af en slags i sin glasklokke – hvad fortrækker i at pynte jeres glasklokke med?

– Indeholder affiliate links –

Nyt til hjemmet #5

Det er ved at være noget tid siden jeg har fundet nogle lækre ny ting frem til hjemmet, til jer, og der er på det sidste kommet nogle virkelig skønne nyheder fra flere brands. Flere af tingene er ikke kommet på hylderne endnu, men dog er der mulighed for at reservere dem allerede nu, hvilket jeg er stor fan af!

Jeg må indrømme, at det ikke bliver til så meget nyt til hjemmet for mit vedkomne frem til sommerferien, da jeg har prioriteret ferie højere og derfor får nok at se til med, at få skrabet penge sammen til en uge i solen i min næsten ikke eksisterende sommerferie.

nyttilhjemmet5Lampe // Køkkenrulleholder // Lysestage // Kalender 

Pude // Opslagstavle // Kost & fejebakke // Vase // Toiletpapirholder

I har nok allerede set den flotte sorte Dixon lysestage, som desværre først kommer i slutningen af marts. Jeg er personligt vildere med de ældre udgaver i kobber, messing og stål, men jeg er helt sikker på, at den kommer til at gå for varmt brød, for den er jo skøn! Ferm Living er også kommet med en masse flotte nyheder og deriblandt en masse fede puder. Jeg er forelsket Fragment serien fordi jeg synes farvekombinationerne er helt geniale. Har du udset dig nogle flotte nye ting til hjemmet?

– Indeholder affilate links –

Flotte Tintin plakater

Når man går og rykker rundt på tingene fra tid til anden, som jeg gør, så hænder det, at man lige pludselig står med alt for mange helt tomme vægge. Det gik i hvert fald op for mig, at jeg havde hele tre af slagsen, her den anden dag! Selvfølgelig skal alt ikke plastres til, men jeg kunne virkelig godt tænke mig lidt nyt, at hænge på de helt hvide vægge. Vi har købt en del til bl.a. Finders Keepers og Edition igennem tiden og flytter jævnligt rundt på det, men jeg synes tiden er inde til noget helt nyt, der selvfølgelig skal mikses med det gamle.

Tintinplakater

Tintinplakater1

Jeg fandt nogle virkelig fine og enkle rammer i Søstrene Grene, og vidste med det samme hvad de skulle bruges til. Min kæreste har nemlig længe ævlet om, at det kunne være fedt med nogle Tintin plakater, og den idé var jeg da helt med på! De to fine Tintin plakater er ikke kommet op og hænge endnu, men har allerede begge fået en plads i vores lille hjem. På sigt, når vi har fået fat i nogle flere plakater eller illustrationer, skal de helt sikkert op og hænge, men indtil nu får de lov, at stå og pynte her.

Det er muligt at købe Tintin plakater mange steder på nettet (f.eks. her & her) og selvfølgelig også i flere butikker (F.eks. Plakaten i Århus), så hvis du også synes de er lidt fine, så er det intet problem at få fat i et par fine eksemplarer.