Category

Boligindretning

Category

Kaktus vase

Lige fra første øjekast, synes jeg den var for fed! Kaktusser er uden tvivl en af mine yndlingsplanter og har altid været det, så at lave en vase der ligner en kaktus er lige efter min bog. Kaktus vasen er produceret af Serax og den dygtige designer bag hedder Marie Michielssen.

Den flotte kaktus vase findes i tre forskellige størrelser, som alle har deres helt eget udtryk. Jeg er personligt mest tilhænger af den største, da det minder mig om de traditionelle kaktusser, der altid står i ørkenen i de tegnefilm, jeg så da jeg var lille.

kaktus vase

Se de flotte kaktus vaser her

Kaktus vaserne er både flotte med noget i, men også tomme da de er så dekorative i sig selv og derfor har de virkelig mange anvendelsesmuligheder. De er produceret i keramik, så man skal ikke lige kaste rundt med dem, men på den anden side stikke de så heller ikke, som ægte kaktusser jo har en tendens til.

Jeg har ikke vildt mange vaser herhjemme. Det er nok fordi jeg meget sjældent har blomster stående og ikke rigtig synes vaserne kan stå uden noget i, men det problem får jeg ikke med en kaktus vase, da mange nok ikke en gang vil lægge mærke til at det er en vase.

kaktus vase1

Jeg er personligt ret vild med malet keramik, hvor der virkelig er gjort noget ud af glasuren, hvilket nok også er derfor jeg er faldt for de finde kaktus vaser fra Serax. Som i kan fornemme på billederne, er glasuren virkelig flot og dekorativ og når i står med dem i hænderne, vil i slet ikke kunne lade være med at snuppe en med hjem. Jeg har haft kig på dem mange gange, men det er ikke blevet til et køb endnu, selvom jeg virkelig gerne ville.

– Indeholder affilate links –

Flotte flotte puder

Jeg er en stor tilhænger af pyntepuder og tror sagtens jeg kunne skifte ud hver uge herhjemme, hvis jeg ellers havde pengene til det. Det bliver dog desværre ikke til så meget, men derfor kan man jo godt drømme lidt om alle de flotte puder der findes.

Personligt kan jeg godt lide når der er lidt spræl på puderne enten i form af et mønster eller en flot farve, men de helt enkle og afdæmpet kan virkelig også være flotte i kombination med de mere opsigtsvækkende.

flottepuder

Au Maison // Bloomingville // Hübsch // Ferm Living

HAY // Ferm Living // By Nord // House Doctor

Nogle af de pyntepuder jeg har kig på for tiden kan i se her. Jeg har altid været en stor fan af By Nord og Ferm Livings puder og derfor har jeg ikke kunnet lade være med, at tage et par af deres flotte puder med. En anden pude der har fundet en plads i mit hjerte, er den sarte rosa pude med guld prikker fra Bloomingville. En pyntepude jeg aldrig troede jeg ville blive vild med, da den ligger så langt væk fra min personligestil, men der er bare et eller andet over den.

Hvilke flotte puder sukker i efter for tiden?  

– Indeholder affiliate links –

Drømmen om frilagte loftsbjælker

Jeg er dybt fascineret af frilagte loftsbjælker og vil næsten gøre alt for at eje sådan et par basser en dag! Udover at være afsindig flotte, synes jeg også de er virkelig brugbare til alt muligt mærkeligt!

Siden jeg var barn har jeg ønsket mig en hængekøje indenfor, men min far har altid sagt at det ikke kunne lade sig gøre, men en dag når min kæreste og jeg køber en bolig af den ene eller anden art er frilagte bjælker et must, så jeg kan få min hængekøje!

loftsbjælker1 loftsbjælker2

Hvis jeg skulle bestemme må man aldrig nogensinde male sine loftsbjælker, men derimod bevare træet som det er. Jeg synes de er noget så flotte når de er rustikke og træet for lov at fylde i rummet. Vi har selvfølgelig forskellig smag alle sammen –og gudskelov for det, men jeg kan nu ikke lade være med at blive helt trist når jeg ser helt hvidmalet træbjælker, det er altså en skam! Flere steder har jeg også set store rustikke metal loftsbjælker, som faktisk også er meget cool, men træbjælker er uden tvivl favoritten.

Hvad siger i til frilagte loftsbjælker? Er i ligeså pjattet med dem, som mig?

House Doctor Rustic

Jeg nævner ofte House Doctor og kunne sagtens gøre det meget mere, for der er simpelthen så mange af deres flotte produkter, som jeg har et godt øje til. Lige fortiden er det deres Rustic serie, jeg bare ikke kan stå for!

House Doctor Rustic er en serie af stentøj produkter, som tæller tallerkener, kopper og skåle i forskellige størrelser. Udover at være virkelig flotte, er priserne også meget overkommelige, som næsten altid ved House Doctors skønne produkter.

housedoctorrustic1 housedoctorrustic2

Find to af de flotte skåle her og her

Som i kan se passe navnet Rustic meget godt til denne flotte serie, da den netop er meget uhøjtidelig og rustik. Hvert produkt er helt sin egen og jeg er vild med det! Jeg vil på ingen både have et helt sæt til tolv af hverken tallerkener eller kopper, men derimod bare en eller to af hver, så det kan mikses og matches i en stor samling af alt muligt forskelligt service.

Jeg har personligt været med til at forære en del ting fra House Doctor Rustic serien i gave og det er altid blevet taget godt imod, så jeg er nok ikke den eneste der kan se det skønne i det lidt grågrønne rustikke stentøj. Hvad jeg har kunnet snuse mig frem til, så findes der både frokost-, spise- og dybe tallerkener, tre størrelser skåle og en kop. Priserne er som jeg sagde meget fornuftige, da de kun trækker sig fra 39 kr. for koppen og til 170 kr. for den største skål.

Fordi serien House Doctor Rustic er så voldsom populære er den også ret svær at få fingrene i – jeg har i hvert fald haft lidt svært ved at finde alle produkterne fra serien. Hvad siger i til det unikke stentøj fra House Doctor?

– Indeholder affiliate links –

Patinerede urtepotter

De har været populære et stykke tid nu og der er også flere og flere bloggere, der har lavet nogle rigtig brugbare DIY’s, så man kan lave dem selv. Jeg snakker selvfølgelig om patinerede urtepotter, for alle vores kaktusser og andre lækre planter, skal jo bo i noget lækkert.

Jeg har selv en rigtig flot urtepotte herhjemme, som min monstera, så fint er plantet i. Jeg er super glad for den, men kunne godt finde på at købe et par stykker mere.

Patinerede urtepotter1

1 // 2 // 3 // 4

Jeg har overvejet at begive mig ud i en DIY, men da disse patinerede urtepotter fra Ellos fangede mit blik, en dag jeg browsede lidt rundt derinde, lagde jeg den idé på hylden. Jeg har ikke klikket dem hjem endnu, da min kæreste synes det er en vældig dårlig idé at købe mere til hjemmet, når vi alligevel snart skal pakke det hele ned. Kan godt forstå ham, men uhhh det kribler!

Patinerede urtepotter Patinerede urtepotter1Hvad siger i til de patinerede urtepotter? Der er ingen tvivl om, at jeg er solgt og jeg ville elske, at dekorer hele min terrasse med en masse af slagsen i forskellige størrelser og modeller!

– Indeholder affiliate links –

HAY tændstikker

Jeg fandt de fine HAY tændstikker, fordi jeg var ved at være godt og grundigt træt af at se på de billige lightere fra Netto, for lige meget hvad man gør så er og bliver de bare ikke pæne.

Man kan selvfølgelig pakke lightere og tændstikker væk i en skuffe, men jeg synes egentlig godt om, at have dem liggende fremme og med tændstikkerne fra HAY, vil alt andet også være synd.

haytændstikker1 haytændstikker2

Se de flotte HAY tændstikker her

Som i kan se på billedet herover findes der syv forskellige udgaver af de fine HAY tændstikker, så man kan mikse og matche, helt som man skulle have lyst. De har alle forskellige farver og størrelser, men også mønstret varierer fra æske til æske – jeg er helt vild med det flotte design. Jeg tror personligt jeg hælder mest til at vælge den turkis æske, men på den anden side er den lille buttet i lysegrå også ret fin. De har bestemt ikke gjort det nemt for os at vælge – hvilket jo nok også er meningen!

Priserne er ligesom ved de fleste andre produkter fra HAY rigtig rimelige. De ligger til mellem 19 og 29 kr. for en æske – hvilket jo ikke er en hel bondegård! Jeg har ikke selv erhvervet mig en æske HAY tændstikker, men næste gang jeg skal have lidt lækkert til hjemmet ryger de helt sikkert med på bestillingen! Hvad synes i om tændstikkerne?