Category

Boligindretning

Category

Flotte døre

Herhjemme har vi nogle flotte gamle trædøre, som jeg ikke tror jeg nogensinde ville kunne finde på at gøre noget ved – selvom det til tiden kunne være fristende, at finde på et eller andet skørt!

Jeg er vild med flotte døre og efter min mening kan døre være flotte på mange forskellige måder – pang farvet, slidt, dekoreret, skæv. Ja jeg er faktisk ikke så vanskelig! I bund og grund handler det nok bare om, at jeg synes de skal være dekorative og charmerende på deres helt egen facon og meget gerne skille sig lidt ud fra mængden.

flottedøre1 flottedøre2 flottedøre3

Der findes virkelig mange flotte døre og jeg kunne snildt have samlet de første hundred billeder her, men jeg har forsøgt at begrænse mig. Jeg har hovedsageligt forsøgt at gå efter nogle døre der kan inspirerer, hvis i skulle stå med en kedelig og trist dør hjemme hos jer der trænger til en opfriskning.

Jeg er personligt vild med idéen om en stalddør, der kan køres til siden ved hjælp af en skinne og ville elske en rigtig gammel og rustik en af slagsen, en dag. Jeg synes også rigtig godt om at male en dør i en eller anden fremtræden farve eller hvis dette ikke kan lade sig gør, så benytte mig af folie. Har i lavet noget ved jeres døre derhjemme?

De flotte planteplaneter

De sidste par uger har jeg haft fornøjelsen af, at kigge på disse fine små planteplaneter, som Kaja Sofie Skytte står bag, når jeg har været på arbejde. I starten kunne jeg ikke helt finde ud af, om hvad jeg egentlig synes om dem, men nu er jeg overbevist om, at jeg skal have en af dem selv!

Synes simpelthen de er for fine og så virker de egentlig også til, at være okay nemme at holde – når man selvfølgelig, ligesom alle andre planter, husker at vande dem. De små planteplaneter fås ikke så mange steder endnu, men jeg er sikker på de nok skal dukke flere og flere steder, når folk først lige får øjnene op for dem. Hvad siger I til de fine små planteplaneter?

I kan blandt andet finde de fine planteplaneter her – men jeg tror nu jeg ender med at finde dem i en fysisk butik, så jeg selv kan udvælge min favorit, for der er jo ingen planter der identiske

planteplaneter

Kalkmalings projekt

Siden jeg i foråret skrev om det dersens kalkmaling har jeg bare ikke kunnet få det ud af hovedet og for et par weekender siden skete der ting og sager hjemme i vores lille lejlighed. For selvom den snart skal lejes ud, imens min kæreste og jeg skal på eventyr, så kan jeg ikke lade være med at have gang i et par projekter.

Læs også guiden “Sådan bruger du kalkmaling: Trin-for-trin guide“

Den ene væg i vores stue har fået en overhaling med kalkmaling fra Kalkmaling.dk, og i kan tror resultatet er blevet flot! Hvis i selv skulle få mod på et lignende projekt en dag, har jeg beskrevet hele vores proces herunder, med både billeder og tekst – step for step.

kalkmalingsprojekt1 kalkmalingsprojekt2 kalkmalingsprojekt3Ligesom med alle andre maleprojekter har man brug for diverse maleredskaber, som pensler, afdækningsplastik, malertape osv. Jeg tog en tur i Silvan for at købe det hele ind, så vi var klar til at gå i gang.

Vi vaskede væggen godt af med vand og sæbe samt fyldte et par gamle huller med polyfilla, så vi endte ud med et flot og ensartede resultatet. Derefter dækkede vi godt af med plastisk og satte malertape op ved lister, stikkontakter og lignende. Det kan godt betale sig at bruge rigtig god tid til den proces – for det har en stor afgørelse for det endelig resultat!

kalkmalingsprojekt4 kalkmalingsprojekt5 kalkmalingsprojekt6Derefter gik vi i gang med penslerne. Det er ligesom ved almindelig maling også muligt at bruge rulle, men fordi vi gerne ville ’lege’ lidt med malingen og måden vi påførte den på, for at skabe en hel unik tekstur, faldt det naturlige valg på pensler. Derudover var den udvalgte væg ikke så stor og min søde kæreste havde lovet at hjælpe, så godt han kunne.

Første lag maling blev meget groft og med en del ’huller’ som i måske kan fornemme på billedet herover. Efter kyndig vejledning fra de søde folk bag Kalkmaling.dk startede vi fra neden og malede op af. Min egen erfaring med at male er ikke stor, men da man først var i gang føltes det meget naturligt og kalkmaling er bestemt ikke svært at gå til og så lugter det næsten ikke, så man kan faktisk holde ud at stå i det i mere end 5 minutter! Hvis man synes ens kalkmaling virker en smule tyk, kan den nemt fortyndes med lidt vand. Det var ikke et trick vi benyttede os af, da vi egentlig var ret godt tilfreds med konsistensen.

Efter væggen havde tørret en times tid, gik jeg selv i gang med andet lag imens min kæreste slappede lidt af på terrassen. Jeg havde nemlig en klar idé om, hvordan jeg godt kunne tænke mig væggen kom til at se ud og det var derfor nemmest, at færdiggøre den på egen hånd

kalkmalingsprojekt7 kalkmalingsprojekt8 kalkmalingsprojekt9Og sådan kom vores væg til at se ud! Det kan måske være lidt svært at se teksturen på billederne, men den er en smule transparent her og der, hvilket jeg synes giver en virkelig fed effekt.

Farven vi valgte hedder Sten og bliver produceret af Kalkmaling.dk selv og solgt igennem Jmkiil.dk. Jeg overvejede en mørkere og mere markant grå, men da vi kun har en terrassedør i vores stue, var jeg bange for at det ville blive for mørkt og jeg tror det var det helt rigtige valg. Kalkmaling.dk har rigtig mange flotte farver og fælles for dem alle er den flotte matte tone der er kendetegnet ved kalkmaling!

Hvis man vil lege endnu mere end os med at få en fed tekstur eller effekt med kalkmaling findes der fire forskellige vokse, som man kan påføre efter malingen er tør. Det er ikke nødvendigt at forsegle en væg med voks hvis den ikke er udsat, men jeg tror der kunne komme nogle ret flotte resultater ud af det – jeg skal i hvert fald selv prøve mig frem på et tidspunkt!

Håber i er blevet inspireret til selv at gå i gang med et kalkmaling væg projekt – det kan i hvert fald anbefales! Skulle i have nogle spørgsmål så skyd endelig løs, så skal jeg forsøge at svare på bedste vis ellers er jeg helt sikker på de rare ejere af kalkmaling.dk kan.

– Udarbejdet i samarbejde med Kalkmaling.dk og Jmkiil.dk –

 – Indeholder affiliate links –

Coffee table bøger

Jeg har ikke flere stakke af bøger herhjemme. Jeg har nemlig fornyeligt erhvervet mig en fiks lille Kindle og forinden var jeg god til at låne bøger på biblioteket eller hos min mor, som har en større samling af skønlitteratur. Men lidt coffee table bøger hist og her bliver det da til.

Bøger kan nemlig være utrolig flotte og meget dekorative at have liggende fremme. Vi har en samling af forskellige bøger, som vi aldrig vil give fra os, også selvom nogle af dem er lidt af nogle moppedrenge. Lige nu bruger vi en del af bøgerne til et sengebord.

coffeetablebøger

Wegner // 101 danske designikoner // Forever The New Tattoo //

Nutidig dansk møbeldesign // Store danske designere // Books Do Furnish a Room

1000 Tattoos // Dansk design // Den store danske møbelguide

Nogle bøger vi dog ikke rigtig har nogle af er bøger omkring dansk design, selvom der findes mangle virkelig flotte og spændende af slagsen. Jeg har valgt lidt flotte coffee table bøger ud her, som næsten alle handler om netop dansk design, men jeg kunne dog ikke lige dy mig for at snuppe et par stykker med om tattoos. Tattoo bogen Forever The New Tattoo er en bog vi selv har stående herhjemme og den er efter min mening noget så lækker! Har i nogle flotte coffee table bøger derhjemme i kan anbefale?

Messing lamper

Jeg synes messing er et lækkert materiale og ja det kommer nok heller ikke som nogen overraskelse, at lamper er et af mine favorit interiør produkter, så en kombinationer af disse to er i mine øjne slet slet ikke en dårlig idé!

Messing lamper tager sig bare rigtig godt ud i indretningen og især med en smuk glødepære i, som giver den det flotteste og harmoniske lys, som passer perfekt til det metalliske materiale. Jeg tror snildt jeg kunne sætte messing lamper op i alle vores rum herhjemme!

messinglamperJeg har selv hele tre af slagsen, som alle er fundet på loppemarkeder. En meget simpel en af slagsen, som i kan se på billedet herover der hænger i hjørnet over vores sofa og to der står på mit fine teaktræsskrivebord. Jeg er super glade for dem alle sammen, men kunne også godt tænke mig noget lidt nyere evt. hvor messingen har en mat overflade, fremfor den skinnende.

Messinglamper1

Ellos Home // Menu // Katrines // Hey There Hi // Frama

Der findes virkelig – som i virkelig mange flotte messing lamper, men jeg endte efter mange overvejelser med at finde mine fem favoritter, som alle gerne må flytte ind hos mig. I øjeblikket er det egentlig ikke fordi vi mangler lamper nogen steder herhjemme, men jeg skal nu nok kunne finde ud af, at få skiftet lidt rundt hvis der lå en ny lampe i postkassen en dag.

Af de fem lamper her er det uden tvivl pendellen fra Menu der har vundet mit hjerte – den er bare for flot! Hvad siger i til messing lamper?

– Indeholder affiliate links –

En fin LuckyBoySunday pude

LuckyBoySunday er sådan en lidt sjov størrelse og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg egentlig skal synes om brandet. De har nogle virkelig skønne puder, men også nogle der måske er lidt for spøjse – i hvert fald til min smag.

En LuckyBoySunday pude man næsten ikke har kunnet undgå at lægge mærke til er den populære fancy fingers, men efterhånden er der også flere af deres mønstrede puder, der også har fået en del medvind med sig.

luckyboysundaypude3

Se de flotte LuckyBoySunday puder her

Helt overordnede set har LuckyBoySunday to kategorier af puder. De traditionelle firkantede eller runde puder med forskellige motiver og mønstre og de mere dukke- eller bamselignende puder, som man måske kan diskutere om egentlig er en pude, der alle går under betegnelsen Little Friends. Jeg er nok mest til de traditionelle puder og synes især serien Bobby har nogle utrolig flotte og farverige puder, man kun kan blive glad i låget af.

Jeg er personligt tilhænger af at de ikke er bange for at bruge farver – og endda også flere af dem på samme pude. Farverne er med til at gøre produkterne virkelig unikke og skille sig lidt ud fra mængden. En anden ting der gør at en LuckyBoySunday pude adskiller sig lidt fra andre er den lækre og bløde kvalitet, som er gennemgående for alle de skønne produkter fra det danske brand.

luckyboysundaypude1 luckyboysundaypude2

Bag LuckyBoySunday står de to designere Camilla Kørschen og Camilla Ebdrup og brandet har eksisteret siden 2007, hvor de valgte at udleve deres drømme. Det danske brand består næsten udelukkende af tekstilprodukter og foruden de lækre puder, fås også plaider og tæpper. Noget alle produkterne har tilfældes er, at de bliver lavet i Bolivia i det lækreste og bløde alpacauld af bolivianske kvinder, der ikke har så meget til dagen og vejen. Camilla og Camilla arbejder efter fairtrade princippet og sørger for, at alle de talentfulde bolivianerne der hjælper dem med fremstillingen af deres flotte produkter, får en fin løn for deres arbejde.

Det lidt pussige brandnavn LuckyBoySunday har også en historie. Navnet stammer nemlig fra et gammelt dansk ordsprog, som lyder noget i retningen af: ’ Hvis du er født på en søndag, så er du en heldig én!’

Hvad siger i til de lækre LuckyBoySunday produkter – er i også solgt!? Jeg skal i hvertfald have skrevet en LuckyBoySunday pude på min ønskeseddel!