Category

Boligindretning

Category

Uhh en cykel plakat!

Forleden på arbejdet skulle en ung fyr have printet den flotteste retro cykel plakat, og jeg var med det samme solgt! Min kæreste har et eller andet for gamle og helt enkle cykler, så jeg tænkte idéen om en cykel plakat i vores lille hjem sikkert ville falde i rigtig god jord hos ham og jeg havde da også fuldstændig ret! Han elskede idéen og jeg gik derfor straks i gang med at lede på nettet efter en fin og enkel cykel plakat!

cykel plakat3 Ukendt // Jollygoodfellow //Jollygoodfellow

Men det var så nemmere sagt end gjort, for jeg havde jo allerede en idé om hvordan jeg syntes den skulle se ud, så det var lidt af en opgave jeg fik mig selv sat på! Jeg fandt nogle stykker som er virkelig fine, men den helt rigtige var der desværre ikke. Jeg fortryder så meget jeg ikke spurgte lidt ind til den plakat på arbejdet, for selvom jeg ikke havde tid til at kigge helt detaljeret på den, så tror jeg den var, præcis som den skulle være!

cykel plakat1

cykel plakat2

Jeg fandt lige lidt billeder til inspiration, så i måske kan få en idé om hvad jeg havde tænkt mig med sådan en fin cykel plakat. Hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg jo allerhelst have en rigtig fed gammel cykel hængende, men vores lejlighed er desværre ikke den største og derfor tænkte jeg en plakat kunne være en fint alternativt, indtil jeg en dag flytter i noget stører! Hvad synes i om gamle fine cykler som en del af indretningen?

– Indeholder affilate links –

Det flotte Nordstjerne marmor

Jeg har haft det lidt frem og tilbage med marmor, siden det blev populært igen sidste år. For på den ene side synes jeg faktisk selve marmor mønsteret kan være ganske flot, f.eks. på sengetøj eller badeforhæng, men selve materialet marmor, er jeg dog ikke så stor fan af. Det var så lige indtil jeg introduceret til det grønne marmor, for det er jeg da helt forgabt i!

– Se hele udvalget af Nordstjerne marmor her –

Nogle af de flotteste produkter jeg har set indtil nu, er Nordstjerne marmor. De laver både lysestager, æsker, skåle og så uendeligt meget andet flot i marmor og især denne grønne marmor, som virkelig har fundet en plads i mit hjerte. Hvis man hverken er til den grønne eller hvide marmor, så laver Nordstjerne faktisk også en tredje, nemlig brunt. Farven siger mig personligt ikke så meget, men jeg tror flere af produkterne i denne farve, netop fordi den er så flot gylden brun, vil passe super fint ind i nogle hjem og virkelig sætte prikken over i’et i ens indretning.

Nordstjerne marmor 2Nordstjerne marmor 8Nordstjerne marmor 7Nordstjerne marmor1
Nordstjerne marmor 6 Nordstjerne marmor 4Nordstjerne marmor 5Nordstjerne marmor 3
 
 Hurricane // Krukke // Bakke // Sæbedispenser
Æske // Fyrfadstager // Trææske // Skål 
Som i kan se her, undervurderede jeg ikke udvalget af Nordstjerne marmor, da jeg kort præsenterede det før og hvis det skal være helt rigtigt, så er det endda kun en lille andel af deres sortiment. Det der overraskede mig mest ved det flotte marmor fra Nordstjerne, foruden produkterne selvfølgelig, er faktisk prisen. Jeg synes nemlig ofte marmor produkter bliver meget dyre, hvilket også giver god mening på grund af materialet, men produkterne fra Nordstjerne er virkelig overraskende billige. F.eks. koster den fine lille grønne marmor skål kun 149 kr. – lidt af et kup hvis i spørger mig.

Nordstjerne marmor

Jeg har endnu ikke selv købt nogle af de flotte ting og hvis jeg skal være ærlig så ved jeg faktisk ikke helt hvorfor, for hver gang jeg kigger på det har jeg lyst til at klikke det hele hjem med det samme. Måske ligger ’problemet’ i af jeg virkelig ikke kan bestemme mig. Jeg synes både den lille skål, lysestagen med glaskuplen, træskrinet med marmorlåget og ja resten af tingene er virkelig smukke og jeg ville snildt kunne finde plads til det hele her hjemme. Jeg må vist hellere gå i tænkeboks og vælge et par af tingene ud så de kan komme på min ønskeseddel. God nok er der stadigvæk halvanden måned eller deromkring til min fødselsdag, men hvis jeg kender min familie ret, så begynder de snart at efterspørge en ønskeseddel. Hvad synes i om det fine marmor fra Nordstjerne og har i en favorit farve når det lige præcis gælder marmor?

– Indeholder affilate links –

Ny væglampe

Jeg har længe gået med et ønske om en væglampe over vores sofa, da det ikke er helt så hyggeligt at sidde og lyse med sine mobil, når man vil læse lidt om aftenen. Jeg vidste at det skulle være noget enkelt, men kunne ikke rigtig finde noget der var mig på div. boligsider. Men da jeg så denne fine messinglampe til et loppemarked tilbage i efteråret viste jeg lige med det samme, at det skulle være den.

De smukke smukke kelimtæpper

Jeg har faktisk aldrig synes specielt godt om kelimtæpper, da de er alt for store og tunge til min smag, men på det sidste er der begyndt at dukke rigtig mange mindre og lidt mere simple kelimtæpper op, og jeg er vild med det!

Hvis i ikke aner hvad ordet kelim dækker over, så skal i på ingen måde føle jer dumme, for jeg slog det skam også selv op. Jeg har mange gange hørt begrebet, men aldrig tænkt videre over hvad det egentlig betyder. Men navnet kommer egentlig bare af væveteknikken og har derfor nu om dage ikke så meget med mønstret, farverne eller andet at gøre. Oprindeligt set er Kelimtæpper, dog en bestemt type tæpper som ofte blev lavet af nomader. Når jeg tænker Kelimtæpper er det lige præcis den type tæpper jeg tænker på – nemlig de stor tunge røde tæpper med en masse mønster på, men der findes mange andre.

kelimtaeppe-5 kelimtaeppekelimtæpper4

kelimtæpper5
kelimtæpper6 kelimtæpper7
Sweet Home Collection // Ellos Home  // Ilva // Ferm Living // Ikea // Unoliving
Som i kan se er der nemlig meget forskel på tæpperne her, men de betegnes dog alle sammen som kelim, netop pga. af måden de er lavet på. Jeg kan personligt godt lide at der er nogle paralleller til den oprindelig type tæpper, men mange af de andre er nu også virkelig smukke. Jeg tror jeg skal på jagt efter et lille Kelimtæppe til vores soveværelse – hvad med jer?

kelimtæpper1

kelimtæpper2

Måske er det lidt svært for nogle af forstille sig et kelimtæppe i deres indretning, hvilket jeg også selv syntes før jeg så nogle af billederne her. Jeg synes virkelig det fungere godt og jeg har altid haft en idé om at tæpper kunne pifte et hvert kedeligt rum op – og det må man da sige at disse fine tæpper gør!

– Indeholder affiliate links –

We magasinholder

Jeg har før nævnt de flotte We magasinholdere, blandt andet i indlægget her. Der kiggede jeg lidt generelt på magasinholdere fordi jeg selv var på jagt. Jeg har fundet en billig løsning til mit eget hjem, som jeg nok skal vise på bloggen senere, men derfor kunne jeg nu godt finde på at ønske mig sådan en fin We magasinholder her.

Jeg er nemlig så småt begyndt at skrive lidt på min ønskeseddel, for selvom der stadigvæk er et par måneder til min fødselsdag, så er det nu hyggeligt at gå og finde på de helt perfekte ønsker. Jeg forsøger at begrænse mig lidt i forhold til boligønsker, da vi skal ud og rejse i ca. otte måneder, så snart jeg er færdig med studiet og vi vil helst ikke have opmagasineret for meget. Men hold da fast hvor det er svært, når der er så meget lækkert! Her er den fine We magasinholder bestemt ikke en undtagelse!

we magasinholder

We magasinholder

Der findes mere end en af de fine We magasinholdere, for de kan både fås i en sort og hvid udgave, samt en stor og en lille. Jeg synes personligt den lille er den flotteste, men jeg er slet ikke i tvivl om at jeg sagtens ville kunne fylde den store op efter noget tid. Hvis det skal være helt rigtigt så er der faktisk også en avisholder i serien. Den ligner næsten magasinholderen på en prik, men er dog en smule større, så der selvfølgelig kan ligge en avis nede i den. Hvis man skulle blive træt af at bruge dem til henholdsvis magasiner og aviser, så har jeg også set nogen bruge de fine holdere til LP’er – så de står på højkant. Desværre ved jeg bare ikke lige hvad for en af udgaverne det var, men mon ikke det må avisholderen? Sejt så det i hvert fald ud!

Jeg kan bedst lide den sorte udgave og tror bestemt også den vil tage sig rigtig godt ud i vores lille hyggelige stue, lige ved siden af vores bløde sofa. Normalt vil jeg nok synes designet er en smule for minimalistisk og stringent til min smag, men når den skal fyldes op med en masse kulørte blade, så må den jo heller ikke være for spraglet i sig selv. De flotte We magasinholdere er heldigvis ikke så dyre og jeg er sikker på at jeg ville blive rigtig glad for den, netop fordi den er så simpel, og kan passe ind mange steder. Måske har i allerede set den flere steder i offentligheden, i hvert fald bliver de både brugt i Det Kongelige Teater, Skuespilhuset og Operaen. Hvad synes i om sådan en helt enkel We magasinholder?

Tosset med gevir

De dersens gevir har været fremme et godt stykke tid nu, men jeg har endnu ikke fundet et eksemplar til min egen stue. Da jeg var yngre, synes jeg det var en smule makabert at have dyr og gevir hængende i ens dagligstue, og jeg tror heller ikke jeg er så frisk på det helt dyrehoved, men derimod gevir, synes jeg kan være noget så flotte! Jeg tror grænsen for mig går ved det udstoppet med hår osv., men knogler, kranier og lignende synes jeg kan være fascinerende – dog med måde.

gevir10

Jeg har flere gange haft udkig efter et flot stort gevir, gerne med en smule af skellettet også, for man kan ligeså godt gå all in, hvis det skal være. Dog har jeg ikke fundet det perfekte endnu, eller måske har jeg bare været lidt nærig (fattig)! Jeg håber at få bid til en af sommerens loppemarkeder, men nu må vi se!

gevir14

gevir6

gevir3

gevir5

Der er mange der vælger, ligesom på nogle af billederne her, at male gevir eller kranier, hvilket jeg virkelig synes er synd! Jeg er generelt bare ikke så god til det, at male ting jeg syntes er smukke i deres naturlige stand, som f.eks. træ gulve, gamle kommoder eller lignende, men selvfølgelig er der ting ind imellem hvor det faktisk bliver et flottere resultat – og ja man har jeg helt selv lov til at bestemme, for vi er jo heldigvis ikke alle ens!

gevir13

gevir12

gevir4

gevir1

Hvad synes i om brugen af gevir på den ene eller anden måde i indretningen? Nu har jeg mest forholdt mig til gevir, som endnu sidder på kraniet, men der findes jo også mange andre muligheder, som f.eks. den sjove lysestage herover eller stolene for den sags skyld, hvor det blot er enkelte gevir (stykker?) der er brugt til at skabe noget flot og unikt. Det er ikke noget jeg selv lige har idéer til for tiden, men mon ikke det kommer på et tidspunkt!