Category

Boligindretning

Category

We magasinholder

Jeg har før nævnt de flotte We magasinholdere, blandt andet i indlægget her. Der kiggede jeg lidt generelt på magasinholdere fordi jeg selv var på jagt. Jeg har fundet en billig løsning til mit eget hjem, som jeg nok skal vise på bloggen senere, men derfor kunne jeg nu godt finde på at ønske mig sådan en fin We magasinholder her.

Jeg er nemlig så småt begyndt at skrive lidt på min ønskeseddel, for selvom der stadigvæk er et par måneder til min fødselsdag, så er det nu hyggeligt at gå og finde på de helt perfekte ønsker. Jeg forsøger at begrænse mig lidt i forhold til boligønsker, da vi skal ud og rejse i ca. otte måneder, så snart jeg er færdig med studiet og vi vil helst ikke have opmagasineret for meget. Men hold da fast hvor det er svært, når der er så meget lækkert! Her er den fine We magasinholder bestemt ikke en undtagelse!

we magasinholder

We magasinholder

Der findes mere end en af de fine We magasinholdere, for de kan både fås i en sort og hvid udgave, samt en stor og en lille. Jeg synes personligt den lille er den flotteste, men jeg er slet ikke i tvivl om at jeg sagtens ville kunne fylde den store op efter noget tid. Hvis det skal være helt rigtigt så er der faktisk også en avisholder i serien. Den ligner næsten magasinholderen på en prik, men er dog en smule større, så der selvfølgelig kan ligge en avis nede i den. Hvis man skulle blive træt af at bruge dem til henholdsvis magasiner og aviser, så har jeg også set nogen bruge de fine holdere til LP’er – så de står på højkant. Desværre ved jeg bare ikke lige hvad for en af udgaverne det var, men mon ikke det må avisholderen? Sejt så det i hvert fald ud!

Jeg kan bedst lide den sorte udgave og tror bestemt også den vil tage sig rigtig godt ud i vores lille hyggelige stue, lige ved siden af vores bløde sofa. Normalt vil jeg nok synes designet er en smule for minimalistisk og stringent til min smag, men når den skal fyldes op med en masse kulørte blade, så må den jo heller ikke være for spraglet i sig selv. De flotte We magasinholdere er heldigvis ikke så dyre og jeg er sikker på at jeg ville blive rigtig glad for den, netop fordi den er så simpel, og kan passe ind mange steder. Måske har i allerede set den flere steder i offentligheden, i hvert fald bliver de både brugt i Det Kongelige Teater, Skuespilhuset og Operaen. Hvad synes i om sådan en helt enkel We magasinholder?

Tosset med gevir

De dersens gevir har været fremme et godt stykke tid nu, men jeg har endnu ikke fundet et eksemplar til min egen stue. Da jeg var yngre, synes jeg det var en smule makabert at have dyr og gevir hængende i ens dagligstue, og jeg tror heller ikke jeg er så frisk på det helt dyrehoved, men derimod gevir, synes jeg kan være noget så flotte! Jeg tror grænsen for mig går ved det udstoppet med hår osv., men knogler, kranier og lignende synes jeg kan være fascinerende – dog med måde.

gevir10

Jeg har flere gange haft udkig efter et flot stort gevir, gerne med en smule af skellettet også, for man kan ligeså godt gå all in, hvis det skal være. Dog har jeg ikke fundet det perfekte endnu, eller måske har jeg bare været lidt nærig (fattig)! Jeg håber at få bid til en af sommerens loppemarkeder, men nu må vi se!

gevir14

gevir6

gevir3

gevir5

Der er mange der vælger, ligesom på nogle af billederne her, at male gevir eller kranier, hvilket jeg virkelig synes er synd! Jeg er generelt bare ikke så god til det, at male ting jeg syntes er smukke i deres naturlige stand, som f.eks. træ gulve, gamle kommoder eller lignende, men selvfølgelig er der ting ind imellem hvor det faktisk bliver et flottere resultat – og ja man har jeg helt selv lov til at bestemme, for vi er jo heldigvis ikke alle ens!

gevir13

gevir12

gevir4

gevir1

Hvad synes i om brugen af gevir på den ene eller anden måde i indretningen? Nu har jeg mest forholdt mig til gevir, som endnu sidder på kraniet, men der findes jo også mange andre muligheder, som f.eks. den sjove lysestage herover eller stolene for den sags skyld, hvor det blot er enkelte gevir (stykker?) der er brugt til at skabe noget flot og unikt. Det er ikke noget jeg selv lige har idéer til for tiden, men mon ikke det kommer på et tidspunkt!

Design By Us Ballroom lampe

Uhh de er simpelthen så smukke de Ballroom lamper fra Design By Us – synes i ikke!? Jeg er i hvert fald helt forgabt i dem og kan ikke lade være med at tænke nøøøjjj inde i mig selv hver gang jeg ser en. De fine lamper har været på markedet i et stykke tid nu, i fire forskellige farver, men det sidste skud på stammen – nemlig en lilla udgave, er relativt ny.

Ballroom lamperne koster en smule, men jeg synes faktisk ikke det er så galt, når man tænker på hvor flotte de. Desværre tror jeg dog ikke selv det er noget jeg selv kommer til at eje lige foreløbig. Både fordi jeg allerede har alt for mange lamper til vores lille hjem, samt prisen måske lige er en smule for høj for en studerende som mig!

 Ballroom lampeBallroom lampe1Ballroom lampe4Ballroom lampe2Ballroom lampe5

Purple Rain // Amber // Smoke // Rose // Green

Jeg har fablet lidt om amber udgaven før bl.a. lige her, men hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke hvilken af de flotte Design By Us Ballroom lamper jeg ville vælge, hvis jeg en dag fik chancen. De er nemlig alle sammen virkelig smukke og hver en ville se så godt ud i mit lille hjem! Lamperne er mundblæst og derefter håndmalet, og til hver lampe medfølger en super flot Edison Globe glødepære på 40 Watt, så man får det helt rigtige afdæmpet lys i sin nye Ballroom lampe!

Lamperne har en stofledning, hvilket jeg personligt synes er et rigtig godt valg, da almindelige ledninger efter min mening hurtigt kan give et lidt billigt look til en lampe, hvor derimod stofledning, giver det helt rigtige finish. Hvis man skal flotte sig rigtig, så findes alle Design By Us Ballroom lamperne faktisk i en dyrere udgave med messing kant fremfor sølv kanten, som der er på disse. Der er ret stor forskel på priserne og jeg har meget svært ved, at se at messing udgaven skulle være så meget mere værd, men det skyldes nok at det er meget svært, at se forskellen på billederne, der er til at finde på nettet. Tror også der er forskel fra lampe til lampe om hvilken farve kant der passer bedst. Jeg har ikke set ordentlig på lamperne i virkeligheden endnu, men jeg er overbevist om at de gør sig mindst ligeså godt, hvis ikke bedre der, som på alle de fine billeder der findes på nettet. Er det kun mig der drømmer om en Ballroom lampe – eller er i også lige så forgabte som jeg er?

– Indeholder affiliate links –

Alle mine lamper!

Hvis i har læst med herinde har i sikkert også lagt mærke til, at jeg er pænt glad for lamper og med tiden har købt og lavet en hel del selv. Det er på ingen både designerlamper til flere tusind kroner, nej nok nærmere i loppemarkeds kategorien. Jeg tænkte det kunne være lidt hyggeligt at tage et kig på nogle af mine favorit lamper – so here we go!

arbejdslampe7

Jeg var så brand heldig, at finde denne gamle og ret så slidte arbejdslampe på et loppemarked i sommers og jeg knus elsker den stadig. Jeg har lige købt ny pære til den, men venter stadigvæk på at få den ind af døren. Arbejdslampen hænger stadigvæk på stigen, som står op af en væg inde i stuen. Overvejer lidt om det hele snart skal en tur ind i soveværelset, men nu må vi se hvad der sker.

DIYsengelampe

Og når vi snakker om soveværelset, så må vi ej glemme mine hjemme modificeret sengelamper. Det er oprindeligt udendørslamper, som jeg fandt på et loppemarked, men jeg syntes de gør sig langt bedre ud på vores natborde! Tror aldrig jeg vil kunne skille mig af med de lamper igen, for de er uden tvivl favoritterne!

DIYLampe copy

Lampen over vores spisebord, var et lidt længere projekt fordi jeg brugte rigtig lang tid på at finde den helt rigtige skærm til den, men da jeg endelig fandt den på et loppemarked, gik der heller ikke lang tid før den var færdig og kom op og hænge. Jeg er stadigvæk virkelig glad for den, fordi den netop er så unik. I kan læse en lille guide til hvordan jeg lavede den lige her.

flaskelampe4 copy

De sidste lamper der har fået lov til at være med i indlægget her, er mine hjemmelavet flaskelamper, som i et godt stykke tid hang over vores sofabord. Efter vi flyttede rundt i stuen er de dog kommet ned, på grund af tilslutningsvanskeligheder, men til gengæld har jeg lige fået en rigtig fin messing væglampe op, som jeg glæder mig meget til snart, at vise jer. For ja jeg bliver ved med at finde lamper, og jeg tror ikke jeg stopper lige foreløbigt! Hvilke lamper har i hjemme hos jer?

Arne Jacobsen vækkeur

Lige meget hvor jeg går, ser jeg dette smukke vækkeur! Det er så tæske flot og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne forsvare at købe det. Min kæreste kiggede også på det med julelys i øjnene, da jeg viste ham det fine Arne Jacobsen vækkeur for et par dage siden, og han skulle da også høre prisen lige med det samme.

Det lækre Arne Jacobsen vækkeur koster nemlig en anelse mere and hvad jeg vil bruge på et vækkeur, og især når jeg slet ikke bruger et vækkeur, men jeg tror nu også bare man skal se det mere, som et pyntegenstand. Det vil jeg i hvert fald selv, hvis jeg på noget tidspunkt finder pengene, til at købe denne skønhed! Min kæreste der er en stor armbåndsur samler, synes desværre også uret er lidt for dyrt i øjeblikket, men nu når vi begge synes det er så flot, så kan man jo aldrig vide hvad vi finder på en dag!

Arne Jacobsen vækkeur

Arne Jacobsen vækkeur

Uret som går under navnet Station kan fås i rødt, grønt og sort. Og det grønne er uden tvivl det jeg brænder for, selvom jeg bestemt heller ikke ville sige nej til de to andre! Det flotte Arne Jacobsen vækkeur findes i andre udgaver det begge er hvide. De har begge samme form som Station, men har nogle detaljer især ved urskiven der gør, at urene ikke er identiske. Det ene ur har navnet LK og her er der brugt en helt anden typografi til urskiven, samt nogle andre visere. Så selvom urene ligner hinanden meget, har det dog et helt andet udtryk. Det andet Arne Jacobsen vækkeur har fået tildelt navnet Bankers Clock, og her har urskiven slet ikke tal, men derimod blot et grafisk mønster der viser tallene. Uret har også en meget iøjefaldende rød farve i midten der hvor viserne samles.

Alle de fine Arne Jacobsen vækkeure er produceret af Rosendahl, som blandt andet også står bag den flotte og stilfulde Grand Cru serie, som der er at finde i mange danske hjem. Rosendahl har fået rettighederne til urene og de producerer dem i fuld overensstemmelse med de originale tegninger fra Arne Jacobsen. Oprindeligt stammer det flotte design, der er brugt til disse vækkeure, nemlig fra tre forskellige vægure fra tre fremtrædende bygninger i Danmark – nemlig Århus Rådhus, Rødovre Rådhus og Danmarks Nationalbank. Urene eller i hvert fald designet af dem har som i kan høre en spændende historie, som jeg personligt synes er utrolig appellere, og giver mig endnu mere lyst til at købe mig et smukt Arne Jacobsen vækkeur. Hvad synes i om de flotte ure?

– Indeholder affiliate links –

Så er udsalget i gang!

Så har der vist været stille, længe nok herinde. Efter al jule tam tam’en havde lagt sig, gik jeg under med en gang influenza og jeg har ikke helt rejst mig endnu! Håber virkelig at blive helt rask til i overmorgen og ellers er min plan, at drikke til jeg ikke kan mærke snottet mere.

Kunne ikke dy mig for en hygge tur ned i byen i dag, for at få byttet lidt gaver, og hold da fast der er mange gode tilbud. Jeg holdt mig i skindet og brugte ikke flere penge end dem jeg byttede julegaver for, men dem fik jeg til gengæld også en masse lækkert for!

udsalgPyntepude // Lysestage // Krukker // Bakke // Vase // Lampe // Juletræstæppe

Noget jeg dog ikke har brugt penge på er noget lækkert nyt til hjemmet, og der er stadigvæk flere ting jeg virkelig hungrer efter. Jeg var ikke så heldig at få nogle nye pyntepuder til sofaen i julegave, så kan ikke lade være med at holde øje med hvilke der kommer på udsalg. Jeg er stadigvæk vild med mange af puderne fra By Nord og overvejer stadigvæk om det skal være en af dem der skal hjem i stuen – den fine med sommerfuglen er sat et godt stykke ned, men kan ikke helt finde ud af om den er mig.

Alle de store online boligbutikker har en masse skønne ting på hyldernde, og flere af stederne er der selvfølgelig en masse julepynt på tilbud og det ville sørme være smart f.eks. at anskaffe sig et af de fine juletræstæpper fra Ferm Living, nu når de kun koster det halve, men hvis jeg skal være helt ærlig, så orker jeg bare ikke mere jul i denne omgang.  Hvad med jer har i planer om at skulle ud og finde gode udsalgs fund?

– Indeholder affiliate links –