Category

Loppemarkeder århus

Category

Lopper i Århus

I denne weekend går det helt amok med loppemarkeder i Århus og omegn, og hvis du ikke allerede har været forbi nogle af slagsen i dag, så frygt ej der er også dejligt mange af slagsen i morgen! Jeg har arbejdet hele dagen og sidder nu i toget på vej mod Århus. Efter at have sovet dejligt længe i morgen tidlig, er det planen at min kæreste og jeg skal op på vores favorit loppemarked på Ingerslev Boulevard, og hvis tiden og vejret tillader det, kunne vi nok godt finde på at besøge nogle af de andre også.

loppemarkedårhus

Så hvis du ikke ved hvad morgendagen skal bringe, er loppemarked i hvert fald et bud her fra mig. Jeg har lavet en lille liste med de forskellige af slagsen jeg har fundet, og hvis i trykker på dem kan i få meget mere information om f.eks. tidspunkt og adresse. God loppejagt!

Kom til loppemarked!

Loppemarkeder er skønne – og endnu bedre når vejret også er til det, så det krydser jeg fingre for det er på lørdag. Der er nemlig det meget populære flagstang marked igen, og jeg har sørme en stand! Flagstang markeder plejer som i nok allerede ved at blive afholdt i Mølleparken, men denne gang skal i finde vej op til Officerspladsen, lige mellem Ridehuset og Aros.

mig

Flagstang markeder og Spot festival har nemlig snakket sammen, og arrangeret et stort gratis-område i og omkring Ridehuset, hvor der kommer til at ske en hel masse spændende. Håber vi ses på lørdag kl. 12!

En elefant!

Som i måske har bemærket, kan jeg godt li’ at bruge lidt sjove og skæve ting i min boligindretning, så det ikke bliver alt for kedeligt. Men det er jeg faktisk ikke ene om, for min kæreste har altså også nogle gange, nogle sjove påfund.

Da vi for noget tid siden var på loppemarked, valgte han nemlig at købe denne elefant med hjem – ikke fordi den skulle bruges som legetøj til familiens mindste, når de er på besøg, nej den skulle stå hjemme i vore soveværelse og pynte. Første syntes jeg det var en smule underligt, men da han så begyndte at snakke om at male den, var jeg all in!

Jeg har derfor haft gang i lidt spraymaling i dag og givet vores elefant et nyt look. Vi kunne ikke helt finde ud af farven, men tænkte at sort var et godt udgangspunkt, og så kan den jo altid males igen hvis det bliver for kedeligt! Kan i også godt li’ at indrette med lidt anderledes ting, som ingen andre har?

Loppemarked sæsonen skydes i gang!

Det var egentlig meningen dette indlæg skulle på bloggen i går, men slutspurten på min optagelsesprøve er sat i ind, og det kørte bare derud af i går, så jeg glemte det helt. Det er ved at være tid til at loppemarked sæsonen her i Århus tager fat, og allerede i dag kan du kan du gå på jagt efter de gode loppefund. Der er nemlig loppemarked på Bispetorvet i dag fra 10 – 15.30 – så skynd jer afsted!

Jeg får ikke tid til at kigge forbi, selvom det virkelig kunne være hyggeligt i det skønne vejr. Derimod har min kæreste og jeg for længe siden sat kryds i kalenderen til på næste søndag, hvor der er loppemarked på Ingerslevs plads – vores klare favorit! Jeg glæder mig til at komme op og kigge hvad folk har fundet frem fra gemmerne, og jeg håber virkelig vejret viser sig fra sin gode side, for der er ikke noget værre end loppemarked i regnvejr. Hvis du ikke har tid næste weekend, forsætter det weekenden efter både med loppemarked på Ingerslevs plads og i Mølleparken, og selvfølgelig hele resten af sommerhalvåret – god loppejagt alle sammen!

DIY – bogstavstryk

I sommers var jeg (suprise) forbi loppemarkedet på Ingerslevs plads, og der fandt jeg nogle super flotte gamle træ bogstaver til bogstavstryk.  Jeg faldt pladask for dem, men syntes også de var en anelse dyre. Det endte med, at jeg med min kærestes hjælp, fik en hel pose med hjem, til en rigtig fornuftig pris – det er rart med sådan en, der kan finde ud af at prutte om priserne. Desværre nåede jeg dog ikke at få dem i brug før jeg tog til Malaysia, men nu har jeg været i gang.

Jeg købte tryksværte i den lokale hobby forretning, og forsøgte mig derefter på forskellige materialer. Jeg havde egentlig en ide om at lave bogstavstryk på lærreder, men det blev bare ikke særlig flot. Så jeg endte til sidst ud med at gøre det på karton.

Og ja så er det jo egentlig bare at først komme en masse tryksværte på, og derefter presse godt på hvert enkelt bogstav, så aftrykket bliver tydligt. Nogle af de større bogstaver blev desværre ikke helt så tydlige, men det syntes jeg egentlig også har sin charme.

Jeg valgte at starte ud med alfabetet – for jeg mente helt bestemt jeg havde købt alle bogstaver, det fandt jeg så ud af ikke var tilfældet, men heldigvis var det kun to der manglede, så jeg tænkte at det nok lige gik! Jeg håber lidt at finde de to manglende på loppemarked til sommer, så samlingen kan blive fuldført. Jeg har også lagt mærke til, at det er muligt at købe et lille sæt med bogstaver til tryk i Tiger – hvis nogle skulle have lyst til at lege lidt med bogstavstryk.

Og sådan blev et endelige resultat – rammet ind og det hele. Det har fået plads på mit skrivebord indtil videre, og står rigtig fint der. Jeg regner med at få lavet nogle flere småprojekter med bogstavstryk evt. med citater eller lignende. Hvis i har nogle forslag, så bare skyd løs! 

Brugtvare Terminalen i Viby

Jeg har aldrig besøgt Brugtvare Terminalen i Viby – har i? Jeg syntes det lyder som en super fedt sted og jeg kunne virkelig også godt tænke mig at kigge forbi en dag, men jeg er meget i tvivl om hvad man skal forvente af stedet. Skal man regne med loppemarkeds- eller antikvitetsbutiks priser? – Nogen der kan hjælpe ?

Jeg er stadig på udkig efter en sofa, og tænker det måske at Brugtvare Terminalen er stedet at kigge, hvis ellers priserne er fair – for der er jo en grund til jeg gerne vil købe brugt. Så er der selvfølgelig lige lidt problematik omkring transporten, men det er jeg sikker på jeg nok skal finde en løsning på hvis det bliver relevant – så langt væk er Viby jo heldigvis heller ikke. Men ja kom endelig med gode råd om Brugtvare Terminalen hvis i har været der før. Ha en skøn weekend! 

Hvis i ikke allerde kender Brugtvare Terminalen i Viby kan i finde lidt praktiske informationer om stedet lige her