Category

Oplevelser

Category

Bolig- og livsstilsmesse

Udover at finde lopper i Musikhuset denne weekend, er der også mulighed for lidt bolig inspiration til Bolig- og livsstilsmesse i Scandinavian Congress Center. Jeg ved desværre ikke om kæresten og jeg får tid til at kigge forbi, da sviger mekanikken kommer et smut til storbyen, men jeg vil da helt klart opfodre jer til, at se hvad denne messe har at byde på.

boligoglivsstilsmesseMessen er åben både lørdag og søndag fra 10-17, og så ligger det jo heldigvis lige ved siden af Musikhuset, så man både kan nå loppemarked og messe i et snuptag! Lad mig endelig høre fra jer hvis messen er en succes – så jeg selv kan skrive det i kalenderen til næste år.

Loppemarked i Musikhuset

I er nok slet ikke i tvivl om at jeg holder meget af at gå på loppemarked – og i sommerhalvåret er jeg stort set at finde hver weekend, enten i Mølleparken, på Bispetorvet eller på Ingerslevs Plads. Det giver selvfølgelig god mening at disse ikke bliver holdt i vinterhalvåret, men syntes tit at ventetiden bliver lidt lang! Derfor blev jeg også super glad for en mail jeg fik her den anden dag, om at loppemarkedet der normalt finder sted ca. en gang om måneden i Mølleparken, hen over sommeren flytter indenfor!

mig

På lørdag d. 8 februar skal der findes lækre lopper i Århus Musikhus mellem 10-15, og i kan tro jeg glæder mig! Jeg håber SÅ meget det bliver en kæmpe succes, så vi kan se frem til en masse loppemarkeder i Musikhuset fremover. Ses vi på lørdag?

Loppehuset

I dag var kæresten og jeg et smut forbi loppehuset i Åbyhøj, for at gøre lidt lækre loppefund. Vi har været der et par gange tidligere, og har også fundet lidt af hvert til få penge, men i dag gik vi lidt amok! Vi fik både en ny lampe, en fjernbetjening til vores retro B&O, flotte gamle glaskrukker, skohylder og gamle glas sodavandsflasker. Alle virkelig brugbare ting vi nok skal få brug for, og flere af dem skal i nok komme til at se mere til senere. Jeg er bl.a. i gang med at gøre lampen rigtig fed! Vores allerbedste køb vil jeg dele med jer nu.

loppehuset

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle købe de her basser, men kunne simpelthen ikke stå for dem! Syntes i ikke de er fede? Jeg har ikke helt en plan for dem endnu, men tror de skal op på en væg et eller andet sted – hvis jeg da snart har flere tomme væge. Har i været forbi loppehuset før? Ellers vil jeg helt klart anbefale stedet – rigtig mange gamle flotte ting til næsten ingen penge!

DR’s nytårskoncert

Jeg har aldrig deltaget i DR’s nytårskoncert før, men da temaet i år var Disney, var kæresten og jeg ikke i tvivl om at vi skulle være med. Jeg fik et gavekort til musikhuset sidste år, og da jeg ikke havde fået brugt det, passede det jo fint lige at at benytte her – noget min pengepung bestemt var glad for, for det var godt nok ikke helt billigt. Jeg havde hørt rigtig godt om denne koncert i forvejen fra et par veninder, der har set den tidligere.

Dr's nytårskoncert

Som altid var der enormt mange mennesker – ja faktisk stort set udsolgt, har jeg fået mig fortalt. Koncerten var virkelig god og kan klart anbefales, hvis der da overhovedet er flere billetter at få rundt om i landet. De fik på de godt 2,5 halv time som koncerten varede, kommet godt rundt i disney universet, og selvom der manglede rigtig rigtig mange sange, syntes jeg de formåede at få de fleste store klassikere med. Sangerne var enormt dygtige, og jeg elskede personligt at man kunne sidde og følge med i den tilhørende film på en storskærm. Overraskelsen for mig ved denne koncert, var nok da Maria Lucia sang titelsangen til den nye ‘Frozen’. Jeg har ikke set filmen endnu, men hold fast den sang var bare god og virkelig godt sunget! Andre derude der har været inde og se DR’s nytårskoncert?

Studiz

Jeg er desvære ikke selv studerende lige for tiden, men heldigvis går der ikke alt for mange måneder før jeg skal på skolebænken igen. I de år jeg har læst til multimediedesigner har jeg altid haft mit studiekort ved hånden, fordi jeg ved der er utrolig mange steder i studiebyen Århus, hvor der er gode procenter at spare, men desværre glemmer jeg ofte at få det op af pungen (flot Malene!)

Studiz er en virksomhed der har taget fat i hele verdenen med studierabatter og har forsøgt at gøre det meget nemmere for studerende, både at få information om hvor det er muligt at få studierabat, men også huske at få det op af lommen, ved hjælp af en app. Jeg må ærgerligt indrømme at jeg ikke ved om det ville hjælpe meget med en app, men jeg syntes ideen er super god, og derfor vil jeg gerne lade det komme an på en prøve. Desværre fås app’ en ikke til android endnu, hvilket selvfølgelig er super ærgerligt når man nu er indehaver af sådan en fætter, men så er det jo heldigt kæresten har en iPhone.

studiz

Jeg tror personligt jeg kommer til at benytte Studiz hjemmeside mest, hvor det er muligt at finde frem til alle de lækre studierabatter der er derude – både online og offline. Der er bl.a. flere steder jeg ofte besøger som jeg slet ikke vidste have studierabat. Tror i Studiz er noget i kommer til at gøre brug af? 

Loppemarked

Det var meningen at min kæreste og jeg skulle til loppemarked i Århus N i dag, men efter en gang virkelig hård træning i går (efter en alt for lang pause) – var vi begge så radbrækket i morges, at vi bare ikke orkede det! Jeg håber vi når at komme forbi i morgen hvor loppemarkedet har sidste dag – for der er altid plads til flere lækre loppefund hjemme hos os. Jeg har ikke været på dette loppemarked før, og faldt også ret tilfældigt over det, da jeg skulle tjekke hvornår Loppehuset i Åbyhøj holder åbent igen.

Hvis i også tænker at det kunne være lækkert med lidt lopper sådan en højhellig søndag, kan i klikke forbi her og finde lidt info om loppemarkedet. Siden er i øvrigt en jeg bruger virkelig ofte, til at holde styr på hvilke loppemarkeder der finder sted rundt omkring i landet.

(På billedet er et af vores tidligere loppefund, som flittigt bliver brugt i sommermånederne)