Category

Tattoo

Category

Fredags INK #15

Der går helt tattoo i den, i denne uge med besøg både fra Debbie og Signe til en gang hvis mig din tattoo og selvfølgelig skal i jo også have en omgang Fredags INK! Jeg håber i får en masse inspiration til jeres egne tattooprojekter – det er jo i hvert fald lige årstid for det.

Jeg har småskrantet lidt hele ugen, så nu vil jeg ha’ mig en stille og rolig fredag under dynen, med en masse selvforkælelse, så jeg forhåbentlig kan blive rigtig frisk igen. Go fredag!

fredgasink15.6

fredgasink15.8

fredgasink15.4

fredgasink15.3

Vis mig din tattoo #6

Så blev det tid til den anden del af den dejlige duo fra MEOWMEOW, nemlig Signe. Signe har nemlig ligesom Debbie, også nogle rigtig skønne tattoos og lidt at fortælle om dem. Håber i vil byde Signe velkommen! 

vismigdintattoo6.1

Jeg har så længe jeg kan huske, godt kunnet lide tatoveringer. Jeg synes det er en smuk måde at udsmykke sin krop på, og ikke mindst skille sig ud på. Dog kommer jeg ud af en familie hvor tatoveringer bestemt ikke er populære, og har derfor været længe om at komme i gang. Første gang jeg var under nålen, var kort tid før jeg fyldte 26. Jeg startede stille ud med en lille bitte en på skulderen – jeg ville gerne lige mærke efter om det nu også var noget for mig (og så er jeg desuden en mega bangebuks og var SÅ bange for smerten haha).

For mig ligger der ikke de store betydninger bag mine tatoveringer – men de er alle nøje overvejede. Jeg ser mere på det æstetiske, end på en dybere mening, når jeg skal vælge motiv. Jeg valgte som første motiv en kat, da jeg var overbevist om at jeg aldrig ville blive træt af den – jeg elsker nemlig katte! Jeg tegnede selv katten, da jeg gerne ville have noget ingen andre havde. Alle mine tatoveringer har en betydning for mig personligt, på en eller anden måde, men først og fremmest er det bare mine små kunstværker.

vismigdintattoo6.2

vismigdintattoo6.4

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil have noget tatoveret på mine underarme og tænker generelt meget over placering. Måske ændrer jeg mening hen ad vejen – vi får se. Som oftest dækker jeg mine tatoveringer i hverdagen, og jeg oplever at flere bliver overraskede når de så får øje på dem. Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig at jeg nogensinde skulle blive træt af dem – de er ligesom blevet en del af mig. Jeg tænker faktisk ikke rigtig over at de er der længere.

vismigdintattoo6.3

vismigdintattoo6.5

Hvad er dit næste projekt?

Jeg har nu 5 tatoveringer i alt – og jeg vil rigtig gerne have flere. Det eneste der holder mig en smule tilbage, er stadig mine forældres syn på tatoveringer. Den sidste fik jeg i marts i år – en ulv på mit højre lår. Det er den største jeg har. Min mor græd, da jeg sendte et billede af den. Måske kan det lyde latterligt, når jeg er en voksen kvinde, men det betyder noget for mig. Jeg lader mig ikke tatovere for at provokere eller på anden måde gøre nogen kede af det. Derfor arbejder jeg mig stille frem. Mit næste projekt er endnu i støbeskeen – som sagt overvejer jeg læææænge før jeg beslutter mig. Jeg har dog en ide om, at det skal være på ryggen, selvom jeg frygter at det gør nas på rygraden! Men en ting er sikkert – jeg fortsætter mit indianer tema!

Skønt at høre lidt om dine tattoos Signe – mange tak fordi du havde lyst til at stikke næsen forbi!

Vis mig din tattoo #5

Hvis i ikke allerede kender de to katte glade piger fra MEOWMEOW, så får i chancen her. Både Debbie og Signe har nemlig nogle smukke smukke tattoos, og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for at høre, om de ikke var frisk på en omgang Vis mig din tattoo! Vi starter ud med Debbie i dag og så skal Signe nok komme på banen senere i denne uge. Rigtig god fornøjelse!

Vismigdintattoo5.4
Jeg fik min første tatovering da jeg var 16 år. Jeg syntes det gjorde så frygteligt ondt og jeg var sikker på, at det både ville blive min første og sidste. Men da jeg fyldte 18 begyndte det at krible i mig igen. Jeg nåede dog alligevel at fylde 19 før jeg fik fyldt mere farve i huden, men fra da af var jeg hooked og siden er samlingen vokset. Nu har jeg 9, hvoraf den ene har vokset sig større to gange.

For mig er det ikke essentielt, at tatoveringen har en dybere mening. Det har de alle dog alligevel fået med tiden, de bliver ligesom en del af én. Sådan har det i hvert fald været for mig. Det er ikke dem alle jeg nødvendigvis kan identificere mig med længere og det var helt sikkert ikke dem alle som jeg ville vælge at få lavet, hvis jeg stod og skulle træffe valget den dag i dag. Men de repræsenterer mig, hvem jeg var da jeg fik dem lavet, hvor jeg har været henne i livet. De er med til at definere mig. 



Vismigdintattoo5.2

Vismigdintattoo5.3

Folk vil ofte gerne snakke tatoveringer med mig og ofte taler de helt frit fra leveren. Jeg vil sige de får lige del beundring og bekymring. Lige så ofte som jeg får komplimenter, skal jeg høre på ting som – ‘åh, hvad hvis du fortryder’, eller ‘er du ikke ked af din krop ikke er ‘ren’ når du skal giftes’, eller ‘er du ikke bange for du ikke kan få arbejde’ og ting i den dur. Nu og da får jeg sågar at vide, at de er decideret grimme. Ikke at jeg nogensinde har spurgt dem, for sandheden er jo den, at jeg får dem lavet for min egen skyld og ingen andres og selvom jeg måske havde valgt anderledes med nogle af dem i dag, så har jeg aldrig fortrudt én eneste af dem. Ikke et øjeblik. Og i forhold til arbejde, så har jeg aldrig set mig selv i et job, hvor det ikke var en fordel at kunne udtrykke hvem man var. Jeg har altid haft en eller anden idé om, hvor jeg gerne ville bevæge mig hen i jobverdenen, så det har aldrig fyldt noget i mine overvejelser. Ja faktisk, så har jeg fået op til flere jobs, på grund af at jeg er ‘en type’ og aldrig fået et afslag.
Men jeg synes det er en sjov tendens. At folk så bramfrit ytrer sine holdninger til noget blæk i ens hud. Man ville jo aldrig stå så ærligt og fortælle, hvis man syntes nogen havde taget en grim kjole på eller fået en fjollet frisure. Men det er bare ikke de samme regler der gælder omkring kropsudsmykning. 

Vismigdintattoo5.1

Hvad er dit næste projekt?
Jeg er selvfølgelig slet ikke færdig med samlingen; jeg gad godt vide om jeg nogensinde bliver mættet. Først og fremmest skal min blomsterarm vokse en tredje og sidste gang og så tror jeg det næste bliver noget helt atypisk, i forhold til resten. Min far har en ret så sej Skipper Skræk tatovering, som han fik lavet i hans unge dage. Jeg og nogle af mine brødre har snakket om at få den lavet, så det tror jeg må blive det næste projekt. Men nu må vi se, hvad jeg finder på. 😉

Tak fordi du havde lyst til at stikke snuden forbi Debbie – det har været en fornøjelse!

Fredags INK #14

Har haft en dejlig afslappende dag i sengen og det har været intet mindre end fantastisk! I går afleverede og fremlagde jeg nemlig mit 1. modul projekt, som har hængt over hovedet de sidste tre uger, så det var virkelig tiltrængt, at komme helt ned i gear.

Weekenden skal stå på pasning af min kærestes to mindre søskende, så der skal nok blive fart på. Vi skal både nå i svømmehal, på Aros, ned og shoppe og selvfølgelig filmhygge med en masse slik. Jeg håber at nå forbi bloggen søndag, med lidt boliginspiration, men nu må vi se hvor udkørt jeg er, efter sådan en tur.

Jeg har fundet lidt flotte tattoos frem til jer i dag, som altid, og håber der er noget imellem, der er lige jer. Ha’ en rigtig dejlig weekend!

Fredagsink14.1

Fredagsink14.7

Fredagsink14.3

Fredagsink14.2

Fredags INK #13

Det bliver lige en hurtig hilsen fra mig i dag – er fuldstændig baldret og har et modul projekt jeg er nødt til at få arbejdet lidt på i løbet af weekenden, så i aften står den på hygge og afslapning!

Det er blevet til en lækker blanding Fredags INK – som jeg håber i kan blive inspireret af. Ha’ en rigtig skøn weekend!

Fredagsink13.3

Fredagsink13.8

Fredagsink13.6

Fredagsink13.5

Tatovør Ien Levin

Jeg er vild med black and grey tattoos og kunne derfor heller ikke andet end at elske Ien Levins værker, da jeg faldt over ham for et par uger siden. Han er hammer dygtig og jeg er specielt fan af hans forskellige skull tattoos. Ien Levin er fra Ukraine og udover hans hjemmeside, der er spækket med fede billeder – så har Ien Levin også en Pinterest profil. Jeg syntes personlig netop Pinterest, er et fedt sted at finde frem til dygtige tatovører, fordi man så hurtig kan danne sig et overblik over, hvad de kan.

Tatovør Ien Levin1

Desværre er der jo et godt stykke vej til Ukraine og selvom tattoos sikkert er en del billigere derovre, så er det nok ikke tilfældet med fly og hotel medregnet. Jeg ved desværre ikke om Ien Levin skulle finde på at besøge Danmark for at arbejde, men hvis det en dag skulle ske, kan han med sikkerhed forvente en bestilling fra mig! Hvad syntes i om Ien Levins stil?

Tatovør Ien Levin6

Tatovør Ien Levin4

Tatovør Ien Levin7

Tatovør Ien Levin9