Category

Tattoo

Category

Fredags INK #12

Man skal lige vende sig til det der selv studie – jeg er alt for god til at gøre hundred sytten andre ting. Heldigvis er jeg kommet ret godt i gang med mit første moduls projekt i dag, og der begynder stille og roligt at dukke nogle fine idéer op, som jeg får lyst til at arbejde videre med.

Det frister at tage ud og få en lille øl i aften, men jeg har været ude og male byen rød stort set alle weekender siden studiestart, så i denne weekend står den på hygge og afslapning – og lidt arbejde her og der. Hvis alt går efter planen, skulle vi også meget gerne få vores nye sofa i denne weekend – så der kommer nok også til at gå lidt tid, med at rykke rundt og få styr på stuen.

Efter en snak med min kæreste den anden dag, gik op for mig, at mange af de elementer jeg godt kunne tænke mig i mit kommende sleeve, er lidt indianer inspireret – flere af dem dog med et tvist. Men af den grund kan i se frem til lidt tattoos indenfor dette univers i dag – ENJOY!

fredagsink12.1

fredagsink12.2

fredagsink12.3

fredagsink12.4

Vis mig din tattoo #4

Jeg faldt for lidt tid siden over Rikkes profil på Instagram (rikkehodja) og kunne altså ikke lade være med at skrive en mail til hende, for at høre om hun var frisk på et lille samarbejde. Til mit held og selvfølgelig jeres, sagde Rikke ja – og i skal glæde jer til at se hendes fine tattoos. Rikke er 22, bor i Valby og arbejder til hverdag som salgsassistent i Vero Moda. Velkommen til Rikke!

vismigdintattoo3.3

For mig er tatoveringer, kunst, minder, kapitler fra mit liv – ja listen er lang. Jeg fik min første tatovering da jeg var 17 år, et citat med en dybere historie bag. Når nogle spørger mig ”hvad står der?” er min forklaring altid, at det er en lang historie, som kun få mennesker i mit liv kender. Citatet virker åbenlyst (fordi Megan Fox har det), men for mig var det et perfekt citat, der kunne dækker over en skjult undskyldning, måske en åbenbaring overfor mine forældre. Dengang var jeg sikker på at dette skulle være min eneste tatovering, men jeg blev bidt af at udsmykke min krop med både kunst og betydningsfulde ting.  

Efterfølgende fik jeg lavet to tændstiks damer på mit venstre håndled til ære for mine søskende, for mig var det for originalt med deres forbogstaver. Jeg fortsatte og fik lavet en rose over vestre knæ med ordene ”love is…”, hvad er kærlighed egentlig? Det kan ikke defineres, efter min mening. 

vismigdintattoo3.2

vismigdintattoo3.4

Den største modstand jeg møder i forbindelse med mine tatoveringer, er min fars mening om dem. Han kan slet ikke forstå meningen med tatoveringer og har altid en spydig kommentar, når jeg får lavet en ny. Den dag jeg kom hjem med citatet ”I may find my prince, but my dad will always be my king”,  trak han for første gang på smilebåndet og havde ingen kommentar, det var en dejlig følelse og jeg tror også han har accepteret, at jeg ikke er færdig endnu.

Min sidste nye tatovering er på højre lår, to svaler der trækker et banner hvor der står, ”family, friends and success”, tre ord jeg har valgt ud fra, hvad der er vigtigt for mig i livet. Hvad angår arbejde eller offentligheden og tatoveringer, tror jeg at det er blevet  mere mainstream at være tatoveret, når man går på gaden har størstedelen næsten en tatovering et eller andet sted på krop, synlig eller ej. Jeg får for det meste ros og pæne kommentarer for mine tatoveringer og har efterhånden fået en del ”fed tatovering” på gaderne rundt omkring og fra kunderne når jeg er på arbejde, især på rosen over knæet med ”love is…”. 

vismigdintattoo3.1

De fleste af mine tatoveringer er bevidst placeret så jeg kan skjule dem, både i forhold til arbejde, familie og den dag jeg skal giftes. Jeg ved ikke hvorfor tanken om den dag jeg skal giftes kommer frem i mit hoved, hver gang jeg skal have ny tatovering 😉 – for jeg er vild med tatoveringer og folk med mange tatoveringer. Samtidig er de fleste af mine tatoveringer ikke lavet fordi de skal vises frem, men lavet for min egen skyld. Så når jeg nu har valgt at få lavet en del på mine lår, er det dels fordi jeg kan dække dem, men også fordi at jeg synes tatoveringer på lårene er super fedt.

Hvad er dit næste projekt?

Mit næste projekt er et slags armbånd, hvor jeg kan tilføje forskellige vedhæng med betydningsfulde ting der skulle ske i mit liv, placeringen er jeg stadig lidt i tvivl om.

Tak fordi vi måtte se dine flotte tattoos Rikke og lære lidt mere om hvad de betyder for dig!

Fredags INK #11

Det er utrolig så hurtigt sådan en uge kan gå – nu er det fredag igen og jeg har selvfølgelig fundet lidt tattoo inspiration frem til jer. Der er ikke noget specielt tema i dag – bare en masse flot ink!

Jeg ligger og slapper lidt af i sofaen, og lader op til i aften hvor jeg selvfølgelig skal ned og nyde lidt mere af festugen. Der er ikke rigtig lagt nogle planer endnu, så hvis i har nogle gode forslag til nogle skønne events, må i endelig sige til! Ha’ en rigtig dejlig weekend!

Fredagsink11.4

Fredagsink11.2

Fredagsink11.5

Fredagsink11.6

Tatovør Chaim

Når jeg jagter fede tattoos på nettet, kan jeg jo ikke lade være med at støde på den ene fede tatovør efter den anden, og nu tænker jeg at tiden er kommet til, at introducere jer til nogle af de fedeste, jeg har fundet på min vej.

Det er ikke alle tatovører der har hele deres livshistorie skrevet ned på nettet, og derfor vil det nok også varierer lidt hvor meget info der kommer om den pågældende tatovør – men noget jeg kan love jer der er altid er nok af, er selvfølgelig billeder. Flere af disse tatovører har kunder fra hele verden, og derfor også år lange ventelister, men det afholder jo heldigvis ikke os fra at nyde deres flotte kunstværker!

tatovørchaim8

Den første tatovør i rækken kommer fra Berlin og hedder som i nok allerede har fanget, Chaim. Jeg faldt over Chaim i fredags hvor jeg skrev lidt om geometriske tattoos i mit Fredags INK indlæg! Chaim laver nemlig de vildeste tattoos bestående af parelle linjer der snor sig i flotte mønstre. Netop denne slags tattoos har jeg taget en hel del med af, men der er også blevet plads til lidt andet godt.

Hvis i har lyst til at se mange flere af hans flotte kunstværker eller læse lidt om mulighederne for selv at blive tatoveret hos ham, kan i smutte forbi hans hjemmeside lige her.

tatovørchaim6

tatovørchaim5

tatovørchaim

tatovørchaim1

Fredags INK #10

Så blev det fredag igen og efter en våd cykeltur, sidder jeg nu under dynen og varmer mig. Her kan jeg desværre ikke sidde så længe, for jeg skal jo selvfølgelig ud og være en del af Festugen i aften. Jeg ved ikke helt hvad planerne er endnu, men jeg ser frem til en hyggelig og forhåbentlig ikke, alt for våd aften i Down Town Århus! Hvad skal i få resten af jeres fredag til at gå med?

Vi er allerede nået til 10’ende omgang af Fredags INK – jeg syntes bare tiden flyver! I dag har jeg taget fat i en type tattoos, jeg personligt syntes virkelig godt om, og som jeg også rigtig gerne vil forsøge at implementere i mit sleeve, hvis det kan lade sig gøre – nemlig geometriske tattoos! Det findes så mange smukke af slagsen, og jeg har blandet en pose godter her til jer. Ha’ en skøn fredag

fredagsink10.5

fredagsink10.8

fredagsink10.4

fredagsink10.9

Vis mig din tattoo #3

I dag skal vi møde Tania på 26, der har et hav af flotte tattoos – så i kan godt glæde jer! Tania bor på Nørrebro med sin mand, deres søn og to fjollede gravhunde. Hun læser til dagligt engelsk på KUA og arbejder på sit lille iværksætteri [αŸte’fαgt] Copenhagen, hvor hun designer og syr moderigtige tasker i skind. Jeg har fundet Tania på Instagram hvor hun går under navnet THLINDCPH. Udover at vise jer nogle skønne billeder, har Tania også sat lidt ord på det, at have tattoos. Enjoy!

SONY DSC

Når folk spørg mig, hvorfor jeg i sin tid valgte at få lavet mit sleeve på venstre arm i stedet for på min højre, er mit svar altid det samme: ’Fordi jeg hilser med højre hånd.’ Selvom tatoveringer er blevet mere mainstream i løbet af de seneste 10 år, så møder jeg stadig modstandere af det i ny og næ – både i det offentlige- og i det private rum.  Som en konsekvens deraf har jeg altid valgt at få placeret mine tatoveringer på en måde der gør, at jeg selv kan styre hvor synlige de skal være. Ikke kun fordi jeg har stor forståelse og respekt for at min kommende arbejdsgiver muligvis ikke deler min passion for blæk under huden, men lige så meget fordi jeg ikke har fået mine tatoveringer for at provokere folk; hvis jeg ønsker at andre skal respektere de valg jeg har truffet for min krop, så skal jeg også respektere at alle ikke har behov for at se på dem hele tiden.  

SONY DSC

Men selvom mine tatoveringer ikke altid behøver at være synlige for omverdenen, er det uhyre vigtig for mig, at de, på den en eller den anden måde, understreger dele af min personlighed og derved afspejler de indre værdier, der gør mig til mig. Hvad end det er min minde tatovering for min mormor, som var en af de mest betydningsfulde mennesker i mit liv, mit über nørdede, historiske citat af Elizabeth den Første, som er essensen af min arbejdsmorale eller mit skjulte Batman symbol, som jeg spontant fik sammen med mand, fordi vi gerne ville have en sjov historie at fortælle vores børnebørn, når vi en gang er blevet gamle og grå. – mine tatoveringer er små brudstykker af min personlige livshistorie.

SONY DSC

SONY DSC

Hvad er dit næste projekt?

Jeg har endnu ikke fastsat mig på motivet endnu, men den skal i hvert fald indeholde teksten ’Children are our legacy’ og skal laves af en af de trofaste tatovører hos Miks Tattoo.

Tak fordi i måtte se dine skønne tattoos Tania – det har været meget inspirerende!