Vis mig din tattoo

Jeg elsker tattoos og selvom mange synes det at skrive både om boligindretning og tattoos er en lidt underlig blanding, så giver det bare mening for mig! Jeg kan selvfølgelig godt høre at det kan lyde lidt underligt, men jeg synes egentlig jeg får det til at fungere meget godt!

For at det ikke kun bliver mine egne tattoos samt en masse lækre tattoos, som jeg finder rundt om på nettet, så har jeg valgt at lave kategorien vis mig din tattoo. Vis mig din tattoo er en række gæsteindlæg, som vokser stille og roligt med tiden og handler om folk og deres tattoos – historierne og tankerne bag og ja lidt mellem himmel og jord. Jeg inviterer folk til at skrive lidt vidt og bredt om hvad de har lyst til i forbindelse med deres tattoos og vise nogle flotte billeder frem, som andre kan blive inspireret af.

Måden jeg fandt frem til idéen om vis mig din tattoo indlæggende, stammer fra min interesse og nysgerrighed om andres tattoos. Når jeg er ude og få et par øl i byen, kommer jeg ofte i snak med folk om tattoos – betydning, tankerne bag, fordomme, nye idéer osv. og jeg elsker det! Det er dog ikke så ofte jeg lige har kamera med over skulderen på de sene nattetimer og derfor kan få et indlæg ud af det, men jeg synes godt om idéen og tænkte at jeg nok ikke var den eneste der var nysgerrig på tattoos og historierne bag dem.

Filter Categories
Filter - All
Vis mig din tattoo
  • Vis mig din tattoo #1
  • Vis mig din tattoo #2
  • Vis mig din tattoo #3
  • Vis mig din tattoo #4
  • Vis mig din tattoo #5
  • Vis mig din tattoo #6
  • Vis mig din tattoo #7
  • Vis mig din tattoo #8
  • Vis mig din tattoo #9
  • Vis mig din tattoo #10
  • Vis mig din tattoo #11
  • Vis mig din tattoo #12
  • Vis mig din tattoo #13
  • Vis mig din tattoo #14
  • Vis mig din tattoo #15
  • Vis mig din tattoo #16
  • Vis mig din tattoo #17
  • Vis mig din tattoo #18
  • Vis mig din tattoo #19
  • Vis mig din tattoo #20
  • Vis mig din tattoo #21
  • Vis mig din tattoo #22
  • Vis mig din tattoo #23
  • Vis mig din tattoo #24

Som i kan se er det faktisk blevet til en del indlæg med tiden og jeg har været ellevild for at dele hvert eneste ét af dem fordi jeg netop synes det er så fedt, at komme ind bag huden på folk og nørde tattoos! Næste skridt på vejen må være at besøge tatovører og tattooshops og få et bedre indblik i den verden, som af og til godt kan virke lidt lukket. Måske det kommer en dag – hvem ved!?

Igennem vis mig din tattoo indlæggende har jeg fået nogle rigtig gode og hyggelige bekendtskaber, med andre der har den samme interesse som mig. Jeg har lært en masse, blevet overrasket og fascineret af folk beretninger og jeg nyder at dele det hele her på bloggen. Hvis du kigger med i indlæggende herover vil du blandt andet møde en gæsteblogger der altid har været fascineret af tattoos og piercinger, men aldrig havde tænkt at det skulle være noget for hende, lige indtil den dag hun pludselig lå under nålen til Copenhagen INK Festival. I dag har hun hele 3 tattoos og hele 5 i tankerne. Et rigtig godt eksempel på at tingene lige pludselig kan gå rigtig stærkt hvis de føles rigtige.

En anden der har fortalt om sine tattoos på bloggen siger følgende: ’tatoveringer er for mig, noget der giver mig selvsikkerhed. Jeg føler mig mere hjemme i et tatoveret hylster, end i et der er helt ‘rent’!’ Da jeg læste dette kunne jeg ikke andet end at nikke genkendende med til alt hvad hun sagde og fik lyst til at smutte på cyklen og drøne ned til den nærmeste tattooshop for at bestille tid! Gennemgående for alle der har været et smut forbi og sige hej i vis mig din tattoo indlæggende har været den store passion for tattoos og det brændende ønske om at dekorer sin krop helt efter egne ønsker. Jeg nyder at lave hvert eneste indlæg og håber i vil nyde at læse dem, lige så højt!

 

Write A Comment