Så blev det tid til den anden del af den dejlige duo fra MEOWMEOW, nemlig Signe. Signe har nemlig ligesom Debbie, også nogle rigtig skønne tattoos og lidt at fortælle om dem. Håber i vil byde Signe velkommen! 

Jeg har så længe jeg kan huske, godt kunnet lide tatoveringer. Jeg synes det er en smuk måde at udsmykke sin krop på, og ikke mindst skille sig ud på. Dog kommer jeg ud af en familie hvor tatoveringer bestemt ikke er populære, og har derfor været længe om at komme i gang. Første gang jeg var under nålen, var kort tid før jeg fyldte 26. Jeg startede stille ud med en lille bitte en på skulderen – jeg ville gerne lige mærke efter om det nu også var noget for mig (og så er jeg desuden en mega bangebuks og var SÅ bange for smerten haha).

For mig ligger der ikke de store betydninger bag mine tatoveringer – men de er alle nøje overvejede. Jeg ser mere på det æstetiske, end på en dybere mening, når jeg skal vælge motiv. Jeg valgte som første motiv en kat, da jeg var overbevist om at jeg aldrig ville blive træt af den – jeg elsker nemlig katte! Jeg tegnede selv katten, da jeg gerne ville have noget ingen andre havde. Alle mine tatoveringer har en betydning for mig personligt, på en eller anden måde, men først og fremmest er det bare mine små kunstværker.

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil have noget tatoveret på mine underarme og tænker generelt meget over placering. Måske ændrer jeg mening hen ad vejen – vi får se. Som oftest dækker jeg mine tatoveringer i hverdagen, og jeg oplever at flere bliver overraskede når de så får øje på dem. Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig at jeg nogensinde skulle blive træt af dem – de er ligesom blevet en del af mig. Jeg tænker faktisk ikke rigtig over at de er der længere.

Hvad er dit næste projekt?

Jeg har nu 5 tatoveringer i alt – og jeg vil rigtig gerne have flere. Det eneste der holder mig en smule tilbage, er stadig mine forældres syn på tatoveringer. Den sidste fik jeg i marts i år – en ulv på mit højre lår. Det er den største jeg har. Min mor græd, da jeg sendte et billede af den. Måske kan det lyde latterligt, når jeg er en voksen kvinde, men det betyder noget for mig. Jeg lader mig ikke tatovere for at provokere eller på anden måde gøre nogen kede af det. Derfor arbejder jeg mig stille frem. Mit næste projekt er endnu i støbeskeen – som sagt overvejer jeg læææænge før jeg beslutter mig. Jeg har dog en ide om, at det skal være på ryggen, selvom jeg frygter at det gør nas på rygraden! Men en ting er sikkert – jeg fortsætter mit indianer tema!

Skønt at høre lidt om dine tattoos Signe – mange tak fordi du havde lyst til at stikke næsen forbi!

Hvis i ikke allerede kender de to katte glade piger fra MEOWMEOW, så får i chancen her. Både Debbie og Signe har nemlig nogle smukke smukke tattoos, og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for at høre, om de ikke var frisk på en omgang Vis mig din tattoo! Vi starter ud med Debbie i dag og så skal Signe nok komme på banen senere i denne uge. Rigtig god fornøjelse!

Jeg fik min første tatovering da jeg var 16 år. Jeg syntes det gjorde så frygteligt ondt og jeg var sikker på, at det både ville blive min første og sidste. Men da jeg fyldte 18 begyndte det at krible i mig igen. Jeg nåede dog alligevel at fylde 19 før jeg fik fyldt mere farve i huden, men fra da af var jeg hooked og siden er samlingen vokset. Nu har jeg 9, hvoraf den ene har vokset sig større to gange.

For mig er det ikke essentielt, at tatoveringen har en dybere mening. Det har de alle dog alligevel fået med tiden, de bliver ligesom en del af én. Sådan har det i hvert fald været for mig. Det er ikke dem alle jeg nødvendigvis kan identificere mig med længere og det var helt sikkert ikke dem alle som jeg ville vælge at få lavet, hvis jeg stod og skulle træffe valget den dag i dag. Men de repræsenterer mig, hvem jeg var da jeg fik dem lavet, hvor jeg har været henne i livet. De er med til at definere mig. 



Folk vil ofte gerne snakke tatoveringer med mig og ofte taler de helt frit fra leveren. Jeg vil sige de får lige del beundring og bekymring. Lige så ofte som jeg får komplimenter, skal jeg høre på ting som – ‘åh, hvad hvis du fortryder’, eller ‘er du ikke ked af din krop ikke er ‘ren’ når du skal giftes’, eller ‘er du ikke bange for du ikke kan få arbejde’ og ting i den dur. Nu og da får jeg sågar at vide, at de er decideret grimme. Ikke at jeg nogensinde har spurgt dem, for sandheden er jo den, at jeg får dem lavet for min egen skyld og ingen andres og selvom jeg måske havde valgt anderledes med nogle af dem i dag, så har jeg aldrig fortrudt én eneste af dem. Ikke et øjeblik. Og i forhold til arbejde, så har jeg aldrig set mig selv i et job, hvor det ikke var en fordel at kunne udtrykke hvem man var. Jeg har altid haft en eller anden idé om, hvor jeg gerne ville bevæge mig hen i jobverdenen, så det har aldrig fyldt noget i mine overvejelser. Ja faktisk, så har jeg fået op til flere jobs, på grund af at jeg er ‘en type’ og aldrig fået et afslag.
Men jeg synes det er en sjov tendens. At folk så bramfrit ytrer sine holdninger til noget blæk i ens hud. Man ville jo aldrig stå så ærligt og fortælle, hvis man syntes nogen havde taget en grim kjole på eller fået en fjollet frisure. Men det er bare ikke de samme regler der gælder omkring kropsudsmykning. 

Hvad er dit næste projekt?
Jeg er selvfølgelig slet ikke færdig med samlingen; jeg gad godt vide om jeg nogensinde bliver mættet. Først og fremmest skal min blomsterarm vokse en tredje og sidste gang og så tror jeg det næste bliver noget helt atypisk, i forhold til resten. Min far har en ret så sej Skipper Skræk tatovering, som han fik lavet i hans unge dage. Jeg og nogle af mine brødre har snakket om at få den lavet, så det tror jeg må blive det næste projekt. Men nu må vi se, hvad jeg finder på. 😉

Tak fordi du havde lyst til at stikke snuden forbi Debbie – det har været en fornøjelse!

Jeg faldt for lidt tid siden over Rikkes profil på Instagram (rikkehodja) og kunne altså ikke lade være med at skrive en mail til hende, for at høre om hun var frisk på et lille samarbejde. Til mit held og selvfølgelig jeres, sagde Rikke ja – og i skal glæde jer til at se hendes fine tattoos. Rikke er 22, bor i Valby og arbejder til hverdag som salgsassistent i Vero Moda. Velkommen til Rikke!

For mig er tatoveringer, kunst, minder, kapitler fra mit liv – ja listen er lang. Jeg fik min første tatovering da jeg var 17 år, et citat med en dybere historie bag. Når nogle spørger mig ”hvad står der?” er min forklaring altid, at det er en lang historie, som kun få mennesker i mit liv kender. Citatet virker åbenlyst (fordi Megan Fox har det), men for mig var det et perfekt citat, der kunne dækker over en skjult undskyldning, måske en åbenbaring overfor mine forældre. Dengang var jeg sikker på at dette skulle være min eneste tatovering, men jeg blev bidt af at udsmykke min krop med både kunst og betydningsfulde ting.  

Efterfølgende fik jeg lavet to tændstiks damer på mit venstre håndled til ære for mine søskende, for mig var det for originalt med deres forbogstaver. Jeg fortsatte og fik lavet en rose over vestre knæ med ordene ”love is…”, hvad er kærlighed egentlig? Det kan ikke defineres, efter min mening. 

Den største modstand jeg møder i forbindelse med mine tatoveringer, er min fars mening om dem. Han kan slet ikke forstå meningen med tatoveringer og har altid en spydig kommentar, når jeg får lavet en ny. Den dag jeg kom hjem med citatet ”I may find my prince, but my dad will always be my king”,  trak han for første gang på smilebåndet og havde ingen kommentar, det var en dejlig følelse og jeg tror også han har accepteret, at jeg ikke er færdig endnu.

Min sidste nye tatovering er på højre lår, to svaler der trækker et banner hvor der står, ”family, friends and success”, tre ord jeg har valgt ud fra, hvad der er vigtigt for mig i livet. Hvad angår arbejde eller offentligheden og tatoveringer, tror jeg at det er blevet  mere mainstream at være tatoveret, når man går på gaden har størstedelen næsten en tatovering et eller andet sted på krop, synlig eller ej. Jeg får for det meste ros og pæne kommentarer for mine tatoveringer og har efterhånden fået en del ”fed tatovering” på gaderne rundt omkring og fra kunderne når jeg er på arbejde, især på rosen over knæet med ”love is…”. 

De fleste af mine tatoveringer er bevidst placeret så jeg kan skjule dem, både i forhold til arbejde, familie og den dag jeg skal giftes. Jeg ved ikke hvorfor tanken om den dag jeg skal giftes kommer frem i mit hoved, hver gang jeg skal have ny tatovering 😉 – for jeg er vild med tatoveringer og folk med mange tatoveringer. Samtidig er de fleste af mine tatoveringer ikke lavet fordi de skal vises frem, men lavet for min egen skyld. Så når jeg nu har valgt at få lavet en del på mine lår, er det dels fordi jeg kan dække dem, men også fordi at jeg synes tatoveringer på lårene er super fedt.

Hvad er dit næste projekt?

Mit næste projekt er et slags armbånd, hvor jeg kan tilføje forskellige vedhæng med betydningsfulde ting der skulle ske i mit liv, placeringen er jeg stadig lidt i tvivl om.

Tak fordi vi måtte se dine flotte tattoos Rikke og lære lidt mere om hvad de betyder for dig!

I dag skal vi møde Tania på 26, der har et hav af flotte tattoos – så i kan godt glæde jer! Tania bor på Nørrebro med sin mand, deres søn og to fjollede gravhunde. Hun læser til dagligt engelsk på KUA og arbejder på sit lille iværksætteri [αŸte’fαgt] Copenhagen, hvor hun designer og syr moderigtige tasker i skind. Jeg har fundet Tania på Instagram hvor hun går under navnet THLINDCPH. Udover at vise jer nogle skønne billeder, har Tania også sat lidt ord på det, at have tattoos. Enjoy!

Når folk spørg mig, hvorfor jeg i sin tid valgte at få lavet mit sleeve på venstre arm i stedet for på min højre, er mit svar altid det samme: ’Fordi jeg hilser med højre hånd.’ Selvom tatoveringer er blevet mere mainstream i løbet af de seneste 10 år, så møder jeg stadig modstandere af det i ny og næ – både i det offentlige- og i det private rum.  Som en konsekvens deraf har jeg altid valgt at få placeret mine tatoveringer på en måde der gør, at jeg selv kan styre hvor synlige de skal være. Ikke kun fordi jeg har stor forståelse og respekt for at min kommende arbejdsgiver muligvis ikke deler min passion for blæk under huden, men lige så meget fordi jeg ikke har fået mine tatoveringer for at provokere folk; hvis jeg ønsker at andre skal respektere de valg jeg har truffet for min krop, så skal jeg også respektere at alle ikke har behov for at se på dem hele tiden.  

Men selvom mine tatoveringer ikke altid behøver at være synlige for omverdenen, er det uhyre vigtig for mig, at de, på den en eller den anden måde, understreger dele af min personlighed og derved afspejler de indre værdier, der gør mig til mig. Hvad end det er min minde tatovering for min mormor, som var en af de mest betydningsfulde mennesker i mit liv, mit über nørdede, historiske citat af Elizabeth den Første, som er essensen af min arbejdsmorale eller mit skjulte Batman symbol, som jeg spontant fik sammen med mand, fordi vi gerne ville have en sjov historie at fortælle vores børnebørn, når vi en gang er blevet gamle og grå. – mine tatoveringer er små brudstykker af min personlige livshistorie.

Hvad er dit næste projekt?

Jeg har endnu ikke fastsat mig på motivet endnu, men den skal i hvert fald indeholde teksten ’Children are our legacy’ og skal laves af en af de trofaste tatovører hos Miks Tattoo.

Tak fordi i måtte se dine skønne tattoos Tania – det har været meget inspirerende!

Her i andet indlæg af Vis mig din tattoo har jeg fået skønne Zenia til at flashe sine tattoos, samt skrive et par ord til, hvad der har inspireret hende, til at få netop disse tattoos. Zenia er sundhedsentusiast og driver bloggen Naturazin med min medsammensvorne Anja. De har sammen skrevet bogen Rejsen til sundhed, som er en rejseskildring og livsstilsbog, der handler om hvordan vi kan leve et mere harmonisk og bekymringsfrit liv.

Jeg har altid været meget fascineret af indianske krigere, romerske soldater og gladiatorer. Jeg vågnede op en morgen med en ide til nogle sorte bånd jeg gerne vil have på mine underarme. Jeg bestilte tid samme morgen. Det jeg oprindeligt havde i tankerne, var meget simpelt og noget der var afsat to timer til det. Da jeg mødte Phil Antahkarana hos Meat Shop Tattoo i København opstod der hurtigt en connection, og vi startede en kreativ process, hvor han tegnede og hviskede ud flere gange i fri hånd på min arm, mens jeg prøvede at omsætte mine tanker til ord. 

På venstre arm, var jeg inspireret af de fjer og bånd, som mange af de indianske krigere havde på underarmen. Jeg ville gerne symbolisere det lette ved dot work og en lodret linie på tværs, som kunne være en pil eller et spyd. Højre side, som er den maskuline side, manglede noget mere power og det fungerede ikke længere med små tynde streger. Fordi den venstre side fader ud, ville jeg have mere tyngde på højre arm, for at skabe balance i asymmetrien.  Det skulle være sort. Meget sort. Black and bold. Jeg har altid været vild  med gladiatornes lædercuffs som er snøret sammen på indersiden. Det var det udtryk jeg var ude efter her. Begge sider er meget forskellige, men de går sammen som et par.  

Jeg forlod stedet 14 timer senere, med begge arme rullet ind i vitawrap. 

Hvad er dit næste projekt?

Jeg tror ikke det bliver lige foreløbigt. Jeg har fået stillet min sult indtil videre, men jeg udelukker ikke, at få flere større arealer af min krop dækket af kompakt, sort blæk. 

Tak fordi du havde lyst til at vise lidt af dig selv frem, her hos mig Zenia – det har været en fornøjelse!

Som jeg har snakket kort om før, har jeg gang i en masse nye tiltag her på bloggen, og et af dem vil jeg gerne præsentere for jer  i dag. Jeg har nemlig fået fat i en række søde mennesker, men nogle rigtig smukke tattoos, som jeg gerne vil vise jer her på bloggen.

Det første levende billede er Emilie Foli på 18 år, der på trods sin unge alder allerede har 4 tattoos, som hun har været så fantastik at indvilliget i at vise frem her på bloggen. Emilie studerer til dagligt, men udover at gemme sig væk i bøger, skriver hun også på hendes skønne blog Nervøs Velour. Jeg har fået Emilie til at skrive lidt om hendes tattoos og hvad de betyder for hende!

Jeg elsker tatoveringer. Jeg elsker den fælles og dog så individuelle tanke du vælger at blive en del af, når du lader dig tatovere. For mig findes der tusinde af grunde til, at blive permanent udsmykket med blæk. Om det så er i navnet af kunst, kærlighed, eller din indre rebel der skriger efter at blive hørt.

Personligt elsker jeg at mine tatoveringer, minder mig om vigtige perioder af mit liv. At jeg kan se på dem, og mindes ved helt grundlæggende værdier, som er nemme for mig at glemme når verden går for stærkt. For mig findes der ingen fortrydelsesret på tatoveringer. Det er muligt, at det kan lade sig gøre ved hjælp af laser og trylleri, men jeg kunne aldrig finde på det. Mine tatoveringer er en del af mig, og er en del der hurtigt bliver accepteret – også selvom det måske var et forkert valg. Ligesom et ar eller et mellemrum mellem tænderne.

Meningerne om tatoveringer er mange. For mig er dette egentlig også noget af det, der gør det spændende. Jeg har aldrig frygtet folks reaktion på mine tatoveringer. Ej heller har jeg placeret dem strategisk korrekt i forhold til eventuelle job situationer. Jeg håber lidt på samfundets vegne, at det bevæger sig, og stille nærmer sig en form for forståelse. 

Hvad er din næste tattoo?

Jeg har flere planer, når det kommer til fremtidige tatoveringer. Lige nu har jeg en del tekst, og den næste skal helt sikkert være et mere massivt motiv. Lige nu spøger især det atomiske univers i mit sind – så mon ikke det bliver noget i den stil?

Tusind tak til Emilie for at være med! Jeg håber meget i har nydt at læse med, og vil se frem til mange flere af denne type indlæg, med lækre tattoos og fantastiske personligheder.