Mens i venter på at slå jer løs i morgen, kommer der lige lidt lækre billeder og en god gang læsning, som jeg syntes i skal give jer i kast med. Jeg har nemlig besøg af seje Benedikte (Belundberg) – som har en masse skønne tattoos!

“Med alle de tatoveringer, du nu har, burde jeg jo få tegnet en bedre forsikring på dig!” Citat af min søde far, dog tværet ind i ironi. Men det giver en god mening, for selvom man ikke kan sætte en værdi på alt (jeg kan i hvert fald ikke), så har jeg brugt godt og vel tyvetusind danske kroner, på at “skamfere min unge krop”, eller som jeg selv ville sige: at blive tatoveret. Det lyder nok af mere, end det er. Det synes jeg i hvert fald, for folk tror jo, at jeg bader i blæk, når vi kommer ind på dette svulmende beløb, uden at de har set nærmere.

Men nok om det. I dagens anledning kan jeg vidst nok præsentere mig selv som Benedikte, tyve år og tyvetusindskroners tatoveringer (så er det godt, at jeg har tre jobs, ha ha….) Det er nok svært at komme uden om, at jeg elsker tatoveringer. Jeg plejer at sige til folk, der spørger, hvorfor jeg dog får tatoveringer, at det er lidt ligesom at gå med smykker… og bruge mange penge på dem vel at mærke… og hele tiden bære dem. For godt nok er tatoveringer mere permanente end fingerringe og armbånd, men i princippet (og måske kun i mit hoved?) kan det godt sammenlignes lidt.

At de er permanente gør det for mig, at jeg synes tatoveringer bare lige er dét federe, for jeg kan ikke skifte det ud, som med en halskæde.
Jeg bliver nødt til på forhånd at tænke over ting som hvor den skal sidde, hvordan er det placeret i forhold til fremtiden? Er det noget, jeg virkelig vil have krydret min krop med, i en alder af tyve år? I mean… hvis jeg lever til, at jeg er 90, så har jeg en god sjat år til at blive træt af den. Og igen, det er blot en konsekvens, man må tage, når man vælger at pryde sin krop med tatoveringer. Hvis man ikke er indforstået med det, så skal man bare ikke få dem lavet. Endnu en konsekvens af at få tatoveringer, er jo det, man altid hører om; hvad med arbejde i fremtiden, hvad med hvordan folk reagerer, og den generelle forskelsbehandling eksempelvis når det kommer til arbejde. Det er en konsekvens, man må tage, og som man må leve med. Det gør jeg i hvert fald.

Jeg arbejder både på en tankstation, i en isenkræmmer og hos Estée Lauders administration. De første to steder, gør det ikke noget om jeg har lange eller korte ærmer på, hvorimod når jeg sidder i receptionen, så skal jeg gemme dem væk – og sådan er det, det er jo kun fair. Jeg har dog haft en sær oplevelse, som jeg griner lidt af til tider. I sommers handlede jeg ind i min lokale Netto, og da det jo var en varm sommer, hyggede jeg jo rundt i shorts og en top. Ergo, alle mine tatoveringer er synlige. Imens jeg går rundt og vælger mine varer, kommer en dame hen til mig. Hun spurgte lidt ind til mine tatoveringer, hvilket mange har gjort, fremmede eller ej. Men hun undrede sig, og var yderst skeptisk, for måtte jeg da ikke have problemer mht. uddannelse og arbejde, når jeg “skamferede min krop på den måde”? Ak, nej, tværtimod, kære dame.

Mine forældre har dog heller ikke altid været lige positive omkring mine tatoveringer. Det var jo mange penge, at bruge på sådan noget. Men de har (tror jeg da….) accepteret, at det er noget, jeg ikke kommer til at stoppe med inden for den kommende tid. Så nu bekymrer de sig mere om, om jeg får lavet mine tatoveringer et ordentligt sted og lignende, samt de har gjort krav på, at jeg fortæller dem, om at jeg skal have lavet en ny, inden jeg rent faktisk får den lavet. Og det er også okay. Så skidt da, søde forældre.

Når vi snakker om betydningen af ens tatoveringer, så har jeg den holdning, at mine tatoveringer ikke behøver have en dyb mening, eller noget relaterbart (er det et ord?) til ens familiemedlem, man er nær. Jeg kan sagtens få en tatovering, fordi den er flot. Ligesom man i de fleste tilfælde vælger en halskæde, fordi den er flot, og ikke fordi den minder mig om min gamle kat. Men det er min mening. Fedt, at nogle kan få deres samling af tatoveringer til at gå op i en dybere mening, men det har jeg ikke et krav på, at mine gør. Nogle er personlige, andre er for sjov, en er et cover-up (ups), andre er bare smukke, og de sidste er der for det ydre og indre – de er smukke, og har samtidig en fantastisk symbolik og eller historie. Og så er det helt op til jer selv at gætte, hvad der er hvad!

Tak fordi du havde lyst til at kigge forbi Benedikte – du er fanme for cool!

Beklager stilheden på bloggen den sidste tid – jeg har været lagt ned af en stor opgave på studiet, men nu står den heldigvis på juleferie!

I dag har Merve, som står bag Instagram profilen ak.merve været så skøn, at skrive lidt om, samt vise sine flotte tattoos frem. Merve arbejder til daglig som kontorassistent. Hun elsker i sin fritid, at være kreativ på alle mulige måder, da hendes job med kontorarbejde ikke udfordrer hende så meget, lige på netop det område!

Jeg har altid synes at tatoveringer var super fede, fordi de både kan være feminine og rå – og jeg er lidt en blanding af begge sådan rent stilmæssigt. Nogle gange elsker jeg at være helt kontoragtigt feminin og andre gange rå med læder, nitter og alt det der hører med. Jeg startede forsigtigt ud med et lille bitte hjerte på mit håndled som 16 årig, fordi nu skulle jeg ligesom også prøve det der med tatoveringer, og hjerter går man aldrig fejl af. Derfra udviklede det sig. Nu har jeg ti tatoveringer der er fordelt rimelig godt på kroppen. Fra det helt lille hjerte til en drømmefanger der fylder det meste af min ryg.

Det er ikke alle mine tattoos der har en speciel betydning. Nogle har jeg bare fået lavet lidt spontant, andre har jeg tænkt lidt mere over. Drømmefangeren på min ryg har jeg fået lavet fordi jeg drømmer rigtig meget om natten. Jeg kan have 5-6 forskellige drømme hver nat, som jeg næsten altid kan huske meget detaljeret. Så jeg er altid spændt på, hvilke eventyr jeg skal på når jeg lukker øjnene om natten. Derudover synes jeg, at en drømmefanger er smuk og elegant. 

Jeg har ikke tænkt så meget over placeringen af mine tattoos i forhold til arbejde, da jeg efterhånden synes at det er i meget få brancher, tattoos ikke er accepterede. I mit nuværende arbejde er der ingen regler for tattoos. Men nu har jeg heller ikke kontakt med kunder udover pr. telefon. Nogle af mine kollegaer er imod tattoos mens andre synes de er flotte, men alle har jo sin egen holdning, hvilket også er okay.

Hvad er din næste tattoo?

Jeg aner ikke hvad min næste tattoo skal være, men tænker at det skal være noget der symbolisere universet. Måske geometriske figurer.

Tak for besøget Merve – ser frem til at se hvad du ellers finder på at få tatoveret i fremtiden!

Velkommen til Tenna, som har en røvfuld flotte tattoos! Jeg har fået Tenna til at skrive lidt om sig selv og alle hendes tattoos!

Jeg anser mig selv for, at være en kantet og humoristisk pige med benene plantet solidt på jorden. Dog har jeg store drømme, som jeg hver dag kæmper for, at opfylde. Jeg er en 22 årig arbejdshest fra Middelfart, som er i gang med mit 4. år bosat i København. Jeg har lige skiftet karriere fra, at være national makeup ekspert hos The Body Shop Danmark samt supervisor i deres flagskibsbutik til, at være ansat hos Smashbox som Artistry Trainer.

Selvom min hverdag er travl og krævende lægger jeg stadig stor vægt på min egen stil udenfor jobbet, hvor tatoveringer kommer ind i billedet.. Jeg bruger tattoos som en udsmykning af kroppen. Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis man har lyst, har man lov.

Jeg talte måneder til jeg blev 18 år og kunne få lov til, at få min allerførste tatovering. Selvfølgelig var det som alle andre også noget småt tekst jeg begyndte med (det er ikke så “farligt” som de store) haha! Efter at have fået flere små besluttede jeg mig for, at der måtte noget mere drastisk til. De tatoveringer, jeg har på låret blev alle lavet indenfor et halvt år. Hvis man går og tøver sker der ikke noget, det skulle bare gøres! Nu eller aldrig.

Før i tiden var det kun sømænd og kriminelle der fik tattoos, derfor er det også sjældent for vores bedste forældre, at kende nogen på deres egen alder, med tattoos. Jeg er dog sikker på, at når jeg bliver pensionist og sidder på et plejehjem – så vil man undrer sig, hvis man møder en person uden tatoveringer. Det er nærmest mere sjældent nu til dags ikke at have dem. Jeg synes tatoveringer er pisse fede og vildt frække. Det er ikke alle, der er typen til det, men hvis man kan bære det er det da bare, at komme i gang! Selvfølgelig synes jeg, at man skal tænke over placering i forhold til job muligheder samt andet. Det kommer vel an på, hvilken karriere man ønsker sig.

Som makeup artist gælder det om, at skille sig ud og være noget unikt. Så for mig ville det ikke være så “farligt”, at få nogle som var tydelige. Alligevel har jeg tænkt over, hvor jeg har dem placeret, da jeg måske en dag ændrer mening omkring min karriere og så vil jeg gerne have mulighed for andet. Faktisk tænker jeg mest over, at hvis jeg engang bliver gift vil jeg ikke have nogle, som er for tydelige. Jeg vil gerne kunne have en pæn kjole på uden, at virke for tatoveret. Samtidig er det også vildt fedt, at kunne vise dem frem når man så har lyst til det (hvilket jeg nærmest hele tiden har) haha.. Tror mine venner er ved, at være træt af mine hullede bukser..

Faktisk var over halvdelen af mine venner og hele min familie skeptiske omkring, at jeg ville have tattoos. Men hvis du selv er sikker, tæller deres mening altså ikke mere end det. Selvfølgelig ville det have været rart med lidt støtte så jeg hurtigere var kommet i gang, men alligevel har de nok hjulpet mig med, at holde mig lidt på jorden, så jeg ikke har tatoveringer op og ned af armene den dag i dag. ..det er mere en ønsketænkning jeg aldrig får gjort noget ved! Haha!

Hvad er din næste tattoo?

Lige nu tager jeg den lidt med ro inden jeg får lavet flere.. Siger jeg hvert fald til mig selv.. Selvom jeg lidt går og kigger på inspirationer. Jeg har helt sikkert intentioner om, at få fyldt låret (hvis ikke hele benet) ud.

Der sker sgu ikke noget, hvis man ikke bare hopper ud i tingene…

Fedt at lære dig lidt bedre at kende Tenna – du er sku for cool!

I dag vil jeg byde velkommen til Ann, en 29 årige nordjyde som har slået sig ned i København. Til dagligt arbejder hun med social medier i bankverden og viser sin dag/sit humør visuelt på sin Tumblr og Instagram, hvor det også er, jeg har stiftet bekendtskab med hende. Håber i vil tage godt imod Ann og hendes flotte tattoos.

Tatoveringer er for mig noget ret personligt, jeg synes det fortæller meget om personen og hvad de har valgt at forevige på deres krop. Det er ikke mere end 3 år siden jeg fik de første. Jeg har villet have en i lang tid på det tidspunkt, men jeg turde ikke fordi jeg var bange for smerten. Der gik en del år før jeg tog mig sammen – i dag har jeg 18 styks – snart 17. Det lyder af meget og folk som spørger måber altid når jeg fortæller det, men mange af dem er meget små – så det er slet ikke så voldsomt som det lyder. De er alle sammen meget enkelte og uden mange detaljer, jeg forsøger at holde dem meget minimalistisk og i samme stil.

Med tiden bliver 18 til 17 – Jeg er nemlig ved at få fjernet én. Det tager sin tid, indtil nu har det taget 1½ år. Det var min første tatovering, og også den ene ud af 2 hvor selve motivet rent faktisk har en betydning for mig. Det er min Mormors gravstens tekst som jeg har på min højre arm. Jeg har aldrig været tilfreds med resultatet. Det var som sagt den første og jeg lod nok tatovøren bestemme for meget. Jeg tænke at jeg nok skulle blive venner med den, men det er ikke sket og jeg synes den falder udenfor de andre, rent stilmæssigt.

Læberne på mit håndled, er aftrykket af min mors læber, ellers er de andre en blanding af noget jeg selv har tegnet og inspiration jeg har fundet hos andre. Men jeg tager det ikke så højtideligt, mange af dem er ret spontane og jeg har ikke fortrudt en eneste af dem.

Jeg har aldrig mødt nogen form for modstand eller kritik, heller ikke på jobbet, men folk har da helt sikkert en holdning til det, som de ikke altid siger højt eller som de pakker pænt ind. Jeg tror bare ikke rigtig jeg tænker over det, det jo min krop og ikke deres. De seneste år er det blevet mere normalt at have tatoveringer end ikke at have nogen. Jeg synes det er en skøn og flot måde at udsmykke sin krop på og hvis man virkelig fortryder, som nok er det ofte stillede spørgsmål jeg får, så kan de jo fjernes 😉

Hvad er din næste tattoo?

Mer’ vil ha’ mer’ og jeg tror bestemt ikke jeg er færdig. Men lige nu, venter jeg til, at den jeg er ved at få fjernet er helt væk – og mon ikke der kommer noget nyt dér i stedet 😉 Jeg har lææænge tegnet på et anatomisk hjerte, kun i streger, men jeg er ikke helt tilfreds endnu. Men mine arme og ben kan nok godt se frem til at blive dekoreret mere.

Tak fordi du havde lyst til at være med Ann!

I dag skal vi hilse på Caja (Cajagr) en 22-årig københavner, der er helt vild med tattoos. Mit kendskab til Caja og hendes flotte tattoos er sket igennem Instagram, som også er tilfældet ved mange af de andre søde piger, der har været med i Vis mig din tattoo! Instagram er en vindunderlig opfindelse til at finde inspirerende mennesker, og jeg blev så glad, da Caja indvilligede i at vise nogle af sine tattoos frem her på bloggen og knytte et par ord til dem.

Tatoveringer. Åh, der er så mange forskellige holdninger til dem. Og mange spørger mig, hvorfor jeg overhovedet har valgt at få en tatovering i første omgang. Min første tatovering bestod af en lille tekst med ordene “To infinity and beyond” på højre ribben, da jeg er kæmpe Toy Story-fan. Jeg fik den, da jeg var 20 år på en forlænget weekend til Berlin med nogle veninder. Jeg havde fået anbefalet stedet, men det tog meget mod, at gå ned til shoppen og få den lavet. Mest af alt fordi jeg vidste, hvad konsekvenserne ville være: min dejlige mor ville ikke snakke med mig i lang tid, hvis jeg kom hjem med en tatovering. Men efter at have taget mod til mig, fik jeg den lavet, og jeg var i himlen. Og rigtigt nok, ville min mor ikke snakke med mig, da jeg var hjemme fra Berlin igen. Jeg valgte at få den lavet, fordi jeg altid har været fascineret af tatoveringer, og den måde de pynter kroppen. Hver tatovering er et helt kunstværk i sig selv. Mine motiver betyder heller ikke forfærdeligt meget – jeg synes bare, at de er smukke! For mig skal en tatovering ikke absolut betyde noget. Det vigtigste er, at man synes, at de er flotte. Den eneste tatovering, der som sådan betyder noget, er mit portræt på låret af min kanin, haha.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at mit lille citat langt fra var min sidste tatovering. For det er helt rigtigt, hvad alle tatoverede mennesker fortæller: når først man har fået sin første, er det virkelig svært at stoppe igen.

Efterhånden som jeg fik flere og flere tatoveringer, fandt jeg ud af, at selve dét at blive tatoveret, kom til at betyde rigtig meget for mig. Hver gang, jeg har besluttet mig for at bestille tid til en ny tatovering, føler jeg at jeg forkæler mig selv. Jeg er helt pjattet med at finde på en fed idé, snakke med min valgte tatovør (har lidt forskellige), og se hvad han/hun kan komme frem til ud fra mine tanker. Hele den kreative proces bag, betyder virkelig meget for mig, og netop derfor har jeg sådan et afslappet forhold til tatoveringer. Jeg har kun haft gode oplevelser med at blive tatoveret, og jeg bliver kun tatoveret af de bedste. Det er trods alt en livsinvestering, og jeg går derfor aldrig på kompromis. Jeg har også fået en række søde bekendtskaber igennem tatoverings-verdenen, og det er altid en fest at blive tatoveret! Og det er win-win: tatovøren bliver helt vildt glad for, at jeg stoler så meget på personen, og jeg ender med at gå ud med et flot stykke arbejde. Så for mig er tatoveringer både minder, men også en flot accessory. Derudover har min kæreste også mange tatoveringer, og det er en ting, vi laver sammen. En date for os kan sagtens være, at gå ned og blive tatoveret sammen.

I takt med at det er blevet mere normalt at have tatoveringer, er kulturen for dem også blevet langt større. Og det er virkelig dejligt, at det ikke længere hele tiden bliver sammenlignet med at man enten er kriminel eller en social taber. Der er kommet langt mere fokus på, at tatoveringer sagtens kan være smukke og feminine, og ikke behøver at forestille dødningehoveder eller bande-tegn. Dog vil der altid være fordomme om tatoveringer, og det kan jeg sagtens forstå. Jeg har bare valgt, at sige til mig selv, at det er ens eget valg, og ens egen krop. Har man lyst til at få en tatovering, så skal man have den lavet. Punktum!

Mht. fordomme om tatoveringer bliver jeg ofte mødt med kommentarer som: “Har du overvejet dine tatoveringer i forhold til arbejdsmuligheder?” og “Tænker du meget over dine placeringer, eller er det tilfældigt?”. Og til disse kommentarer kan jeg sige, at selvfølgelig tænker jeg over begge dele. Det betyder meget for mig, at jeg stadig kan virke anstændig i en skjorte, når jeg skal ud på arbejdsmarkedet, netop fordi jeg ved, at der er folk, der tænker dårligt om mine tatoveringer. Derudover er der mange situationer, hvor tatoveringer ikke er passende at vise frem, og det har jeg meget respekt for. Så derfor kan jeg dække alle mine tatoveringer, hvis jeg føler for det. Jeg kunne aldrig finde på at få tatoveringer på mine hænder, fingre, fødder, hals eller ansigt. Aldrig!

Nu kommer vi så til det spændende: hvad min familie og venner mon tænker om mine tatoveringer. Som sagt, så HADER min mor tatoveringer, hvilket har været rigtig svært. Men hun har dog med tiden accepteret, at jeg elsker dem alle, og at det er mit valg. Hun fortæller mig stadig i ny og næ, at de er grimme, men det må hun også gerne synes. Min far derimod synes, at det er sejt af mig. Resten af min familie er lidt neutrale, men synes da, at det er spændende, at en lille blond, sød og uskyldig pige som mig, har så mange tatoveringer. De fleste af mine venner synes rent faktisk, at det er direkte sexet, at jeg har dem. De fleste af mine tatoveringer kan også kun ses til fester, hvor man har lidt mindre tøj på, og det er for mig helt perfekt. Og så er det selvfølgelig dejligt at have en kæreste, der selv er helt pjattet med tatoveringer. Så ja, jeg har mødt en del kritik i forhold til mine tatoveringer, men jeg tror, at det betyder meget, at jeg ikke “ligner typen”, der har tatoveringer, for så er det som om, at det kommer mere bag på folk.

Hvad er din næste tatovering?

Og det ved jeg virkelig, virkelig ikke. Jeg har de sidste to år fået 11 tatoveringer, hvoraf de fleste er ret store, så jeg har på ingen måde travlt med at få min næste. Og en ting er sikkert, jeg er slet ikke færdig med at blive tusset. Dog går jeg lidt med tanken om at få en delfin i 50’er badedragt på mit ben, der skal være indrammet i et gammelt sø-reb. Den skal have en stråhat på, og gerne en pibe i munden. Det ville være alt for sejt! Og så skulle den laves af dygtige Amina fra Bright Side på Christianshavn.

Super spændende læsning Caja – mange tak fordi du havde lyst til at dele lidt af dig selv her på bloggen!

I dag skal vi kigge lidt nærmere på seje Louise Rose, som jeg også har været så heldig at bide mærke i igennem Instagram. Louise som går under navnet LRose84 har en masse fede tattoos og hun har været så skøn at skrive lidt om dem her..

Jeg har i alt 10 tatoveringer (og hvis vi tæller de 3 jeg har dækket med, så er vi oppe på 13 i alt). Men de to jeg holder allermest af, er også de to nyeste. Den ene fik jeg i forbindelse med mit arbejde som PR ansvarlig hos Meatshop Tattoo. Der arbejder en rigtig dygtig kvinde, ved navn Aygul. Hendes speciale var farver og colorsplash, men jeg synes ikke rigtig at hun fik nok store opgaver, der virkelig kunne vise hendes værd. Så jeg spurgte hende en dag om hun kunne tænke sig at lave et stort piece på mig, så vi virkelig kunne få hende promoveret ordentligt? Det gik hun straks med til, og jeg gav hende begge mine lår. Jeg har altid godt kunne tænke mig en tatovering af min hund Molly, som er en blanding af en Yorkshire terrier og en chihuahua. Hun sidder altid på mine lår, så snart jeg smider mig i sofaen, da hun kun vejer 2,5 kg, så det var perfekt hvis hun blev foreviget samme sted. Og størrelsen er næsten 1:1. 

Vi gik og brainstormede en del tid og talte om hvordan vi bedst kunne vise hendes evner frem, og jeg fik derfor idéen til at vi lod color splashet fortsætte over på mit højre lår, så man virkelig lagde mærke til effekten. Jeg var ellers gået helt væk fra farver i mine tatoveringer, og de sidste par stykker jeg havde fået, var sorte, men da jeg så trenden begynde at komme frem, med de flotte akvarel farver og color splash, så var jeg bare nødt til at følge trop. Vi lavede den over to omgange. Først kom Molly til. Og lignede en tro kopi af min egen hund. Man kan fornemme hendes kække smil og når jeg så mig i spejlet, var det som om hun stod lige foran mig. Efter en måneds tid, så tog vi lige fire timer mere på briksen og fik lavet farverne. Skal lige hilse og sige, jo længere man kommer op omkring trussekanten, desto mere ondt gør det. Men jeg overlevede og nu var min hund fuld af flotte farver, og Aygul´s sketchy stil, som jeg elsker. Da det var lige ved at være sommer, hoppede jeg straks i en kjole. Og for første gang i rigtig mange år, turde jeg vise mine lår frem 🙂 Jeg har fået en rigtig fin respons på min lår tatovering. Og alle udbryder “Den ligner jo på en prik” eller ” Den er så virkelighedstro”. Jeg er selv meget imponeret over resultatet, da jeg ved hvor svært det er at få udtrykket frem af mennesker og dyr i et billede, og så ikke mindst i en tatovering.

Min anden tatovering jeg gerne vil fortælle om, er Hubert. Hubert er udsprunget af en joke, og er lavet af en gæstetatovør fra Sverige, Arti Om. Da jeg havde hjulpet ham med hans sociale medier, og givet ham nogle råd, sagde han en dag til mig, at jeg bare skulle sige til, hvis jeg ville have en tatovering. Så jeg fortalte at jeg længe havde gået med idéen om at få den ultimative hipster tatovering. Jeg havde tænkt mig en rigtig tyk fugl, med en bowler hat, en pibe i munden og geometrisk mønster i baggrunden. Vi kaldte projektet “The fat birdy project”.

Jeg tror vi talte om det i et halvt års tid, og vi fik aftalt at næste gang han besøgte København, så skulle vi gøre noget ved det. Jeg havde efter sidste års Roskilde fået skrevet “Lykkelig” nedad min venstre bag arm, som jeg utrolig gerne ville have dækket, da det var en “in the moment” tatovering, og så er jeg ikke er super glad for tekst tatoveringer længere. Normalt ville man nok lige tænke over det en ekstra gang, når man får lavet et større piece på overarmen, men jeg synes faktisk bare det var skønt at have noget der dækkede mine mormor arme, og mine håndled er allerede fyldt med blæk, så de skal alligevel skjules på eventuelle arbejdspladser, der ikke er så glade for tatoveringer.  Arti havde lagt en del tanker bag tatoveringen, og synes den skulle være sådan lidt en journalist fugl, da jeg altid sidder og roder med alt muligt der har med medier at gøre. Så den sad selvfølgelig ovenpå en blyant og havde fået en fin lille hat ovenpå hovedet, med papir der stikker ud af den. Og så er den dejlig tyk. Både Arti og jeg er stor fan af dotwork, så selvfølgelig skulle den fyldes til randen med prikker. Vi blev senere enige om at den også skulle have nogle breve under sig, for at indikere at de emails jeg altid sidder og sender. Vi overvejer fortsat om den skal have et geometrisk mønster bag sig, men vi er gået væk fra hipster idéen. Fuglen er tegnet ud fra egen fantasi, så den er min helt egen fugl, som ingen andre har. Jeg elsker idéen om at det en jeg kender der har lavet den, og derfor har kunne skabe en tatovering, som var så meget MIG, som den her blev.

Hvad er dit næste projekt?
Mine forældre spørger mig hver gang om det ikke snart er min sidste, men det er det ikke. Og faktisk har jeg lovet min far, at vi skal have lavet en tatovering sammen. Og den næste jeg får, bliver sammen med min bedste veninde. Vi går lidt og leger med designs, men tror vi er kommet frem til at få lavet ens mandal´er 🙂

Tak til Rose – du er sku sej!