Tag

Trip Trap

Browsing

Ikke bare én køkkenrulleholder!

Jeg startede egentlig bare ud med at ville finde én køkkenrulleholder eller måske tre, som jeg kunne vise frem her på bloggen og snakke lidt om, men da jeg først kom i gang, kunne jeg slet ikke stoppe igen.

Jeg har aldrig rigtig tænkt over at en køkkenrulleholder kunne være en flot og dekorativ genstand, at have stående fremme i køkkenet eller på spisebordet og derfor har jeg også bare selv en fra Ikea, som jeg har haft siden jeg flyttede hjemmefra for godt otte år siden.

køkkenrulleholder1 køkkenrulleholder2 køkkenrulleholder3 køkkenrulleholder8
køkkenrulleholder7  køkkenrulleholder5 køkkenrulleholder4 køkkenrulleholder10    
  køkkenrulleholder11køkkenrulleholder6køkkenrulleholder9
HAY // Muubs // Trip Trap // By Wirth // Trip Trap // Gejst // Nordstjerne
Ferm Living // RIG-TIG // LIND DNA // Applicata
Men jeg blev overrasket og derfor endte det også med hele elve forskellige, for jeg kunne simpelthen ikke beslutte mig. Som i måske kan fornemme på udvalget, så er træ et næsten et gennemgående materiale for dem alle. Ja det er vist egentlig kun den grønne i marmor fra Nordstjerne og den i messing fra Ferm Living, der skiller sig ud fra mængden. Til gengæld er det så også to af de flotteste køkkenrulleholdere her, hvis i spørger mig.

En anden af mine favoritter er køkkenrulleholderen fra Muubs. I det hele taget er det mærke begyndt at interesserer mig mere og mere, for jeg synes virkelig de laver nogle spændende produkter i lækre materialer. Deres køkkenrulleholder er lavet i genbrugs teaktræ og mørkt jern – meget lækre kan det da ikke blive vel?

Nå men nok om Muubs. Jeg er i hvert fald blevet mere varm på at købe mig en køkkenrulleholder eller måske skrive en på ønskesedlen. Så er det bare lige med at udvælge hvilke det skal være. Hvilken køkkenrulleholder har i mon derhjemme og kan i evt. give nogle anbefalinger med på vejen? Jeg synes jeg har set noget med, at køkkenrulleholderne fra By Wirth kun kan benytte nogle køkkenruller på grund af dens lukkemekanisme, men om det er sandt, det aner jeg ikke?!

– Indeholder affiliate links –

Flotte brødkasser

Jeg er den heldige ejer af den flotteste gamle retro brødkasse, jeg har fundet på Århus kræmmermarked sidste sommer. Selvom den stort set aldrig bliver brugt til brød, så er den uundværlig i vore lille køkken – den er nemlig fyldt med alverdens ting, der ikke lige passer ind andre steder.

Det var lidt af et tilfælde jeg så brødkassen til markedet, for det er ikke noget jeg normalt ville kigge efter, men brødkasser er faktisk ret så praktiske, og i dag ville jeg aldrig kunne en. Jeg købte min for sølle 40 kr., hvilket virkelig var et scoop! Siden har jeg set flere ganske flotte brødkasser på diverse loppemarkeder – dog har de været en smule dyrere end mit røverkøb!

brødkasser5 brødkasser10 brødkasser7brødkasser6
PLINT // RIG-TIG // Alessi // Fenomen
Alle kan jo ikke være lige så brand heldige som mig, og derfor har jeg kigget lidt efter hvad  der egentlig findes af brødkasser på nettet, og faktisk fundet et ganske fint udvalg hvis jeg skal sige det selv. Min egen brødkasse er orange med tre hvide prikker, og selve modellen minder meget om den fra PLINT. Jeg syntes den er super praktisk fordi det er muligt at stille nogle få små ting ovenpå den også – hvilket virkelig er et plus når man har så lille et køkken som vi har.

brødkasser4brødkasser9 brødkasser8brødkasser1
brødkasser3brødkasser2  
Wesco // Koziol // Trip Trap
Fenomen // VIPP // Fenomen
Hvis jeg selv skulle købe en brødkasse, ville jeg havde svært ved at vælge, men jeg syntes dog den gule fra Wesco er ret så fed! Jeg kan godt lide at brødkasser er farvestrålende og gør lidt opmærksomme på sig selv, og derfor har jeg også valgt en del af dem her. Selvfølgelig er det også muligt at få en mere neutral brødkasse, hvis det er det man foretrækker. Jeg syntes personligt et træbrødkassen fra Trip Trap er flot og tidsløs – og jeg er sikker på at det er en brødkasse man vil blive glad for i rigtig mange år! Har i en favorit – eller er de der brødkasser slet ikke noget for jer?

– Indeholder affiliate links –

Uhhh en sækkestol!?

Jeg har altid syntes sækkestole har været helt fantastiske og det har været et ønske siden jeg var ganske lille at få sådan en basse. I de sidste mange år, har mangel på plads forhindret det, men da jeg flyttede ind hos min kæreste, tænkte jeg at nu måtte tiden da være. Vores lejlighed er nemlig noget af det største jeg har boet i før. Men hold da fast hvor kan man også hurtigt få fyldt nogle kvadratmeter op, når man får alle sine ting samlet!

 -Se det stort udvalg af flotte sækkestole lige her –

Jeg har virkelig ingen anelse om hvor jeg skulle placere en sækkestol, men hvis det er en ting der bliver ved med at stå højt på min ønskeseddel, er jeg sikker på jeg nok skal finde plads til en, en dag. Min mor har en skøn stor rød Fatboy sækkestol i sin stue, og den slænger jeg mig altid i når jeg besøger hende. Men hvis jeg skal være ærlig, syntes jeg egentlig Fatboy sækkestole er sådan lidt for hårde i det. Selvfølgelig er det vigtigt med noget robust stof der holder i mange år, så hele ens stue ikke bliver fyldt med kugler efter kort tid, men jeg syntes personligt en sækkestol skal være blød og behagelig, så man virkelig kan slænge sig i den.

Jeg har derfor kigget lidt på, hvad der ellers findes på markedet. Til min overraskelse findes der en hel del forskellige sækkestole, både i sjove forme og farver, og flere af dem kunne jeg virkelig godt smide mig i! Som i nok kan se er der smuttet en enkelt Fatboy sækkestol med – men det er simpelthen fordi, jeg syntes farven er SÅ skøn! Hvad siger i til sækkestole? Go eller no go?

sækkestol2sækkestol9sækkestol5 sækkestol4
SACKit // SACKit // Roommate // Fatboy
En af de sækkestole jeg faldt pladask for, da jeg skulle lave indlægget her, er den flotte Cobana Lounge Chair fra SACKit – den er da noget så lækker, og skiller sig virkelig ud fra de andre! Jeg ville elske at få lov til at sidde i den et eller andet sted, så jeg kan mærke om den er præcist ligeså lækker at sidde i som det ser ud til, men det er jeg nu næsten sikker på! Modellen RETRO it kan fås i forskellige stoftyper og farver, og jeg kunne klikke dem alle hjem i et snup tag! Når man kigger efter sækkestole er mærket Sack it virkelig ikke et man kommer udenom – og de laver virkelig nogle skønne af slagsen. Jeg har lidt overvejet deres virkelig praktiske model ANYWHEREit (som er en udgået model),som jeg også har valgt at tage med her. Denne type sækkestol kan både bruges inde og ude og i min bog er det jo bare genialt! Jeg har skrevet meget mere om dette vidunder lige her.

sækkestol8 sækkestol6
sækkestol7 sækkestol1
TERAPY // Trip Trap // DEPARTMENT // SACKit
Hvis det ikke skulle være den flotte RETROit, som uden tvivl er favoritten, så kan jeg også ret godt li’ formen på den grå fra DEPARTMENT. Farven æder jeg ikke lige råt, men selve formen tror jeg ville se ret godt ud i et hjørne af stuen. Det eneste jeg er lidt i tvivl om ved den type sækkestol, fremfor den ’normale’ model er om man føler at man ligger helt nede på jorden? Hvis i ikke allerede har en lækker sækkestol derhjemme til at slænge jer i, hvilken af disse ville i så klikke hjem?

– Indeholder affiliate links – 

Gyngestole

Vi har en krog i soveværelset hvor vi rigtig godt på sigt, kunne tænke os at få en rigtig flot og lækker stol! Vi har snakket lidt frem og tilbage om, om det ikke skulle være en gyngestol – for vi syntes begge to at gyngestole kan være noget så lækre at sidde i.

Der kommer nok til at gå en rum tid før vi bestemmer os for den helt rette stol, men imellem tiden kan jeg jo godt drømme mig lidt væk. For hvis vi havde nok penge at gøre med – kunne jeg snildt finde på at klikke en af de her basser hjem til os.

gyngestole5   gyngestole8
    gyngestole4 gyngestole7
Magis // Kartell // Trip Trap // Wegner
Der findes et væld af forskellige gyngestole – og selvom jeg syntes de gamle og traditionelle af slagsen har en hel speciel charme, er der altså også et eller andet over de lidt anderledes, moderne og funcky versioner. En der virkelig overraskede mig var gyngestolen fra Magis! Jeg har ingen idé om den er komfortabel at sidde i, men flot det er den! En anden lidt utraditionel gyngestol jeg syntes godt om er den lave fra Trip Trap, dog tror jeg mere jeg syntes den passer på en terrasse frem for i et soveværelse.

gyngestole6  gyngestole1
gyngestole2 gyngestole3
Stingray // Liva // Wegner // Wegner
Jeg tror mest af alt jeg godt kunne tænke mig en gammel og lettere slidt gyngestol fra et loppemarked et eller andet sted, men desværre er det jo ikke sikkert jeg nogensinde finder sådan en. Den sorte Wegner gyngestol er nok den der kommer tættest på min drømme gyngestol. Gyngestolen designet af Wegner kan fås både i eg, bøg og i sort, som jeg har taget med her. Jeg har på ingen både besluttet hvilken en af dem der er min favorit, men tror nu jeg hælder mest til en i træ. Drømmer i også om en gyngestol?

– Indeholder affiliate links –

Smukke spejle!

Jeg har næsten lige været i gang med et DIY projekt – hvor jeg lavede mig et spejl med læderrem, det hænger rigtig fint på væggen og pynter, men det har nu alligevel ikke kunnet afholde mig fra, at kigge lidt på nogle af de flotte spejle man kan købe online.
Spejle er jo for det meste meget simple, jeg har blandt andet et rigtig stort spejl på en af væggene i min walk in. Selvom det er utrolig praktisk at man kan se hele sit outfit i sådan et spejl, men det er bare også lidt kedeligt. Flere af de spejle jeg har fundet frem til jer her, er en dekoration i sig selv – og det kan jeg faktisk ganske godt li’, så det ikke ’bare’ er et spejl.

smukkespejle8 smukkespejle3 smukkespejle5 smukkespejle4
House Doctor // Trip Trap //  Au Maison // Design Letters

Selvom jeg ikke syntes mit spejl i walk in’en lige er mig, sådan rent æstetisk, så tror jeg aldrig jeg vil kunne undvære sådan et stort spejl igen – det er virkelig guld værd! Hvis jeg skulle vælge et stort spejl, må det gerne være noget lignende det fra House Doctor – det syntes jeg virkelig er smukt! Jeg ville aldrig hænge sådan et stort spejl op på en væg, men derimod stille det op af en væg, også selvom det ville være nødt til at være ret langt, før man kan se hele sin figur i det!

smukkespejle6 smukkespejle2smukkespejle7smukkespejle1
Gubi // House Doctor // Trip Trap // Omelette-Ed

Jeg syntes også spejlene fra Au Maison og Design Letters er virkelig fine og anderledes, og jeg tror de kunne se rigtig godt ud sammen på en væg med en masse andre spejle, billeder og hvad man ellers lige kan finde på.

Spejle kan man jo bruge over alt i indretningen, og jeg har set nogle flotte eksempler på, hvordan man kan indrette med spejle på i diverse bolig blade, som jeg godt kunne finde på at låne lidt fra. Så mangler jeg bare en ledig væg! Hvilke spejle har i hjemme hos jer?

– Indeholder affiliate links –

Sengebord inspiration

Sengeborde er en mærkelig størrelse, for i princippet kan man jo bruge virkelig mange forskellige møbler som sengeborde, som f.eks. skamler eller små sofaborde. Jeg bruger f.eks. selv to turkise skamler, som jeg fandt til et lagersalg engang i mandsminde. Selvom jeg ikke købte dem med intentioner om at bruge dem til sengeborde, så passer de helt fint til formålet.

Jeg er glad for mine skamler, da de både er enkle og stilrene, men hvis jeg skulle forbedre dem på et punkt, så kunne de godt have haft en skuffe eller lignende. Jeg kunne nemlig godt til tider, have brug for lidt mere opbevaring. Der skal nemlig desværre ikke meget til, før det ser rodet ud på det lille sengebord.

 Barbados //  House Doctor

Jeg var den anden dag forbi JYSK, som jeg bor lige ved siden af, for at se hvad de havde af sengeborde, eller lignende der kunne benyttes dertil, men gik desværre hjem med hænderne tomme. Selvom jeg ikke havde forventet at købe noget med hjem efter første besøg, havde jeg nu alligevel regnet med at de havde haft et eller andet der vakte min interesse, men det var desværre ikke tilfældet. Til gengæld fandt jeg så disse to flotte og meget anderledes sengeborde, på nettet da jeg kom hjem. Det første sengebord ved navn Barbados, er en del af en serie af møbler, der er lavet i genbrugstræ – blandt andet er sofabordet, at finde lige her. Det andet er fra House Hoctor, som jo bare laver nogle fantastiske ting, hvis du spørger mig. Bordet er lavet af indisk mangotræ, og samme serie, ved navn MIX, kan man også finde en kommode og et skrivebord. Jeg syntes det er vildt fedt at ting skiller sig lidt ud, og det må man da bestemt sige at disse sengeborde gør. Syntes i ikke de er fede?

Jeg er ikke sikker på et af disse er det helt rette endnu, da jeg faktisk også kraftigt har overvejet at få mig et par træstubbe som sengeborde. Det løser selvfølgelig ikke problemet med opbevaringen, men jeg syntes simpelthen det kunne se SÅ fedt ud, og når man har en far der selv fælder træ, burde man jo næsten benytte sig af muligheden ikke?

 Trip Trap // Normann Copenhagen // Kartell

Der findes virkelig mange flotte sengeborde – eller små møbler der kan bruges til dette, og jeg tror også der går lidt endnu, før jeg bestemmer mig for hvilket eller hvilke der skal stå i vores soveværelse. I mange år havde min kæreste og jeg kun et sengebord – hvilket fungerede helt fint, da han alligevel ikke havde noget liggende på sit, og pladsen ikke rigtig var til et mere. Men jeg tror han har vænnet sig til at have sit eget sengebord nu, så må nok hellere købe to, når jeg en dag beslutter mig.

  House Doctor // HAY // Kartell

En hel del af de sengeborde jeg har fundet er faktisk skamler, eller små borde der kan bruges hvor man har lyst, men jeg syntes fint de kan bruges som sengeborde – er i ikke enige? Jeg fandt også nogle lidt anderledes sengeborde – nemlig de små skabe fra House Doctor og HAY. Mange vil nok nærmere bruge dem på et kontor elle lignende, men jeg syntes faktisk de kunne være lidt fede som sengeborde. Især det lille skab fra House Doctor syntes jeg kunne være helt genialt som sengebord – og det ville også opfylde mig behov om lidt mere opbevaringsplads. Syntes i også de to skabe kunne være fede som sengeborde – eller er de lidt for alternative til jeres smag?

 

 Design Letters // House Doctor // HAY

Mange vælger også at bruge de populære bakkeborde eller sideborde som sengeborde. Jeg er stadigvæk helt vild med det flotte HAY bakkebord, og selvom man også sagtens ville kunne bruge det som sengebord, tror jeg nu helst jeg så det ståendende i min stue. Jeg ville dog ikke blive ked af at have det fine to go sidebord fra Design Letters stående ved min side når jeg går i seng – eller er det bare mig? Jeg håber der er et sengebord til lige netop din smag, jeg har i hvert fald forsøgt at få lidt af hvert med, men ellers er der også mange flere muligheder – det er bare med at tænke ud af boksen!

– Indeholder affiliate links –