I går var min kæreste og jeg et smut på Aros, både for at se årets pressefoto og Wes Lang. Som jeg tidligere har nævnt, er jeg vild med Årets pressefoto, og har fuldt den årlige konkurrence i en del år nu. Så selvfølgelig skulle jeg også forbi, og se udstillingen på Aros i år.
Wes Lang udstillingen havde jeg selvfølgelig også snuset lidt til, og glædet mig virkelig meget til at se, da jeg næsten var skudsikker på, den ville falde i min smag!
Begge udstillinger var til topkarakter – og i skal bare skynde jer at komme ind og se dem! Wes Lang udstillinger forsætter helt indtil 7 sep. og jeg kunne godt finde på at kigge forbi igen, men årets pressefoto derimod slutter allerede her d. 21 april.
På vej ud fra Aros kom vi lige til at svinge forbi deres fantastiske butik og bruge lidt penge – for de havde bare de fedeste bøger både omkring Wes Lang og hans udstilling, men også lidt tattoo bøger. Blandt andet købte vi tattoobogen ’Forever the new tattoo’ som jeg fabler om her. Glæder mig vildt til at få kigget ordentligt i dem – og mon ikke der kommer et par billeder samt lidt ord omkring dem her.
1 Comment
Pingback: Wes Lang bog | Vinterfryd – Oplevelser || Mad || Tattoo || Mode