Tag

Plakater

Browsing

Flotte plakater fra Paradisco Productions

Jeg faldt over brandet Paradisco Productions for nogle måneder siden, eller rettere sagt en bestemt plakater fra dette brand, og jeg har simpelthen ikke kunnet få den ud af hovedet! Min kæreste og jeg har snakket en del om, at vi godt kunne tænke os at bruge lidt mere tid til at udvælge plakater og kunst til hjemmet. Vi har en del allerede, men mest print-selv eller nogle lidt billigere vi har fundet på nettet, loppemarkeder eller til Finders Keepers.

Jeg tror min kæreste gerne vil i gallerier og så videre og finde helt unikke produkter, men så skal man jo også have den store pengepung frem. Indtil den dag kommer, tænker jeg at noget i det her prisleje er mere realistisk. For selvom plakaterne fra Paradisco Productions bliver solgt på diverse interiør sider, så ligger prislejet lidt i den høje ende i forhold til mange af de andre produkter der bliver solgt der.

Paradisco Productions

Underwatery

Jeg synes virkelig godt om deres motiver og især det i ser herover til højre har jeg forelsket mig i. Om det er til at få, når vi en dag begynder på vores samling, er ikke til at vide, men det har i hvert fald givet mig inspiration til, hvad det er jeg synes er fedt og gerne vil gå lidt efter, når den tid kommer. Om min kæreste så er enig, ja det må tiden jo vise! Hvad siger i til plakaterne fra Paradisco Productions?

– Indeholder affiliate links –

Pernille Folcarelli

Lige et slag for Pernille Folcarelli og hendes vildt flotte plakater. Jeg skriver ikke så ofte om plakater, illustrationer og kunst, men i dag får i lige lidt flot til væggene, med på vejen.

Jeg har selv lidt af hvert hængene på væggene herhjemme, men ville bestemt ikke have noget imod, at få lidt nyt her og der. Ofte synes jeg bare det hele ligner lidt hinanden!

Pernille Folcarelli

Lige fortiden har jeg et godt øje til Pernille Folcarelli og hendes flotte  fjer- og botaniske prints, som jeg netop synes skiller sig lidt ud fra mængden. Jeg har virkelig svært ved at vælge en favorit, men der er et eller andet over den blå farve hun benytter i nogle af plakaterne, som jeg bare ikke kan stå for. Hvad siger i til Pernille Folcarelli?

Se alle hendes flotte print her.

Indret med blå

Blå har altid været med yndlingsfarve, og da jeg var mindre var det selvfølgelig også farven, mine vægge skulle have. Nu er de alle hvide og selvom jeg kraftigt overvejer at gøre noget ved dem, der godt kunne involverer nogle blålige farver, så ses min passion for den blå farve nu mere i diverse pynteting der er placeret rundtomkring.

Størstedelen er på ingen måde blå, for jeg er glad for alle farver, men jeg kunne rigtig godt tænke mig lidt mere blåt – evt. i form af lidt pyntepuder, en vase og et stort flot sengetæppe til sengen. I morgen kan jeg ske, at have ændret mening, men lige nu er blå bare sagen!

indretmedblå

Lampe // Sengetæppe // Skål // Tapet // Plakat

Puf // Glas // Lysestage // Vase // Tæppe

Og der findes virkelig også rigtig mange skønne ting i blå eller med blå nuancer og jeg kunne såmænd have fundet mange mange flere! Jeg er helt forgabt i dip dye tapetet fra Ellos, og jeg er på nippet til at klikke det hjem. Tæppet der ligeledes er fra Ellos, kunne virkelig også gøre underværker i vores soveværelse! Hvad med jer? Er der noget blåt her i bare ikke kan leve foruden?

– Indeholder affiliate links –

Hvad skal din mor have på søndag?

På søndag er det jo Mors dag og selvfølgelig skal min mor også have en gave, jeg vil dog ikke afsløre hvad her, af frygt for at hun læser med. Vi går ikke helt vildt op i Mors dag i min familie, men en lille ting skal hun have, for at fejre dagen. Hvordan fejere i Mors dag i jeres familie?

Jeg synes det er oplagt at give lidt selvforkælelse eller noget pænt til hjemmet i Mors dags gave og hvis i ikke allerede har styr på gaven, så håber jeg at kunne inspirerer lidt.

mors dag

Plakat // Vase // Smykkestativ // Olie // Fondue

Lysestage // Kop // Salatbestik // Vase

Jeg har været med til, at lave et par Mors dags displays i praktikken, her i løbet af de sidste par dage og der er virkelig kommet nogle fine ting på, som jeg er sikker på min egen mor ville blive vildt glad for. Der er jo Liebe koppen med teksten mor, som ligger lige til højre benet, men en fin og enkel ting fra Kähler kunne også være et hit f.eks. deres stilrene Love song vaser. Hvis man synes det kunne være lidt lækrere med noget til ganen, findes der jo et væld af skønne produkter fra Nicolas Vahé. Eller tusind andre skønne ting – hvad skal jeres mor have på søndag?

– Indeholder affiliate links –

Indret med grøn

Nu ville det jo være oplagt, at vælge farven gul på grund af den søde påske tid, men da jeg faktisk allerede har lavet et indlæg om indretning med gul tilbage i sommers, så faldt valget denne gang på farven grøn – som jo også er skøn, at benytte i indretningen!

Jeg har selv en skøn grøn pude fra Yndlingsting, som jeg var så heldig at få forærende til et bloggerevent for kort tid siden. Den grønne farve giver virkelig noget liv til indretningen, og jeg er bestemt ikke færdig med at købe grønne ting!

indret med grøn

Honeycomb // Lampe // Tæppe // Lava People

Fyrfadsstage // Plakat // Magasinholder // Værktøjskasse // Bogstav

Jeg har fundet lidt af hvert til jer, men den helt åbenlyse, som selvfølgelig er grønne planter, har jeg faktisk valgt at undlade. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke synes i skal fylde jeres hjem med flotte grønne planter, for det er jo hammer lækkert, men jeg holder mig lige til de mindre levende ting i denne omgang.

Jeg er personligt ret vild med Ballroom lampen, som jeg har sukket efter mange gange før, men med alle de lamper jeg har liggende rundt omkring, som aldrig har været i brug, synes jeg ikke helt jeg kan forsvare at bruge over 1500 på en mere. Noget andet jeg dog godt kunne finde på at investere i, eller måske skrive på ønskesedlen er den flotte plaid fra Silkeborg Uldspinderi – den er sørme flot og garanteret også virkelig lækker! Er der mon nogle grønne godter i kunne tænke jer, at indrette med derhjemme? 

indretmedgrøn2 indretmedgrøn1I får selvfølgelig også lige et lille indspark fra Pinterest, hvor der så uendelig mange flotte billeder. Jeg regner kun med at skulle have et par få grønne ting, hjemme hos mig, men hvis man skulle få lyst til at gå all in, på denne skønne farve, så kunne man jo vælge at lade sig inspirerer af disse kreative hjem!

– Indeholder affiliate links –

Planche med dyreanatomi

Har slet ikke fået vist jer denne fine anatomi plakat jeg fandt til Flagstangmarkeder i Musikhuset for et godt stykke tid siden. Købte virkelig mange fede ting den dag, som jeg er utrolig glad for, men har slet ikke haft tid til at få taget nogle billeder af dem og vist dem frem, men nu ligger jeg ud med planchen her.

anatomi plakat

Min kæreste og jeg har længe snakket om, at det kunne være rigtig fedt med en gammel skole planche fra biologi, med dyr eller planter. Vi har fra tid til anden set nogle på diverse loppemarkeder, men de har altid ville have en helt herregård for dem! Jeg fik pruttet min nye planche lidt ned i pris fordi jeg også købte et andet super fedt loppefund sammen med den og derfor slap kun med 75 kr. – fedt ik’!? Det var lidt af en opgave, at få planchen hjem da det selvfølgelig stod ned i stænger, men det lykkedes og den har fået en central plads på væggen i vores stue. Hvad synes i?