Category

Boligindretning

Category

4 misundelsesværdige spejle

Jeg har aldrig rigtig overvejet spejle til vores lejlighed. Der var to, da vi flyttede ind – et på badeværelset og et på vores ekstra værelse. De er begge både store og meget enkle i deres udtryk, så det har fungeret perfekt! Og jeg tror egentlig heller ikke, det er noget der kommer til at stå særlig højt på ønskelisten de næste par år.

For jo, der findes virkelig mange meget misundelsesværdige og flotte spejle på markedet, men sammenlignet med så mange andre ting, virker er køb at lige netop det, en smule unødvendigt lige nu!

flotte spejle spejle-2

House Doctor / Novel Cabinet Makers / Muuto / Mater

Men derfor kan man jo godt kigge og drømme lidt! Jeg har altid synes spejle kan gøre noget helt særligt og jeg elsker når man benytter flere forskellige slags f.eks. som vægdekoration i stuen, gangen eller soveværelset. Jeg tror også det skulle være sådan et projekt jeg ville gå i kast med, hvis jeg fandt mig nogle lækre og billige spejle på et tidspunkt. Lækre er disse bestemt, men billige kan man vist ikke helt sige.

– Indeholder affiliate links –

Fede produkter fra Nordal

Jeg er vild med det lidt rå og industrielle look. I ved simple produkter i træ og metal og sådan. Derfor er Nordal også hurtigt røget ind på en top fem, over brands, jeg synes virkelig godt om! Det jyske designbrand laver nemlig nogle enormt fede ting og jeg har allerede et par af deres produkter, til at stå på min ønskeliste.

Jeg har ikke kendt Nordal længe, selvom brandet faktisk har eksisteret siden 1991 og deres produkter bliver solgt i store dele af Europa samt USA. Men jeg er enormt glad for, at jeg har fået øjnene op for deres inspirerende univers! Jeg har samlet lidt af mine favoritter, så hvis I ikke allerede kender deres kollektioner ud og ind, synes jeg I skulle kigge med!

nordal

Spisebord / Tallerken / Bordlampe / Stol / Blæser / Pendel

Pudebetræk / Vitrine / Hylde / Blomsterkurv / Rullebord

– Indeholder affiliate links –

Skønne boliger #5

Jeg plejer at præsenterer jer for lækre lejligheder i disse indlæg, da det er noget jeg selv drømmer om, at købe en dag. Men at købe en lejlighed, er hverken specielt realistisk eller et ønske min forlovede og jeg har inden for de næste par år. Vi elsker nemlig at rejse og har planer om, at leve i udlandet dele af året i flere år endnu. Derfor er den store drøm indenfor det næste år, en kolonihave.

For selv om vi holder rigtig meget af vores nuværende lejlighed, så er det ikke specielt smart med en husleje hjemme i Århus, når vi alligevel ikke er der ca. halvdelen af året. Derfor har vi besluttet, at der i 2017 skal jagtes kolonihave!

skonneboliger5-1 skonneboliger5-2 skonneboliger5-3 skonneboliger5-4Huset her er faktisk ikke en kolonihave, men derimod et sødt lille sommerhus i det vestlige Sverige ikke langt fra Göteborg. Det er kun 38 kvm og derfor indenfor den grænse de fleste haveforeninger accepterer. En kolonihave i sådan en stand er nok ret urealistisk, men man har vel lov at drømme lidt!

Vi vil selvfølgelig gerne sætte vores eget præg på både hus og have, men vi er heller ikke interesseret i, at købe et skur som bare skal rives ned. Vi håber derfor at finde et lille hus, der har rammerne og som vi så selv, kan indrette både med de rum vi ønsker og selvfølgelig alt det sjove som møbler, planter, nips osv. Indretningen skal nok blive noget, jeg kommer til at bruge mange timer på!

skonneboliger5-5 skonneboliger5-6 skonneboliger5-7 skonneboliger5-8Det lille sommerhus her har mange af de ting vi ønsker os og selvom det i vores øjne bliver lidt for meget et hus, så har det rigtig mange gode og fine detaljer, som vi ville elske at have i vores egen kolo. Indretningsstilen er på ingen måde magen til min, da jeg aldrig ville vælge alle de blomstrede tekstiler, men hatten af for den gennemførte stil, husets ejere har valgt!

Kilde: Stadshem

Mit hjem er fyldt med æblekasser

Jeg lånte for et par år siden, efterhånden, en ordentlig stak æblekasser af min mor og hendes mand. Dengang blev de brugt til en hjemmebygget reol, men efterhånden har de spredt sig rundt i lejligheden og bliver brugt til lidt af hvert. Jeg var så heldig at kunne låne nogle, men heldigvis bliver de solgt i de fleste byggemarkeder og de kan virkelig benyttes til alverden ud over selvfølgelig æbler.

aeblekasser-1 aeblekasser-2Flere af dem fungerer stadig som reol på den ene eller anden måde. Enten til sko, bøger, LP’er, blomster, lysestager eller lignende. Men én er røget på terrassen og fungerer nu som plantekasse til forskellige krydderurter. En anden bruger jeg til opbevaring af huer, vanter og cykelhjelme. Æblekasser kan bruges til virkelig mange formål og er man ikke stor fan af det rå træ, som jeg selv, så kan de også sagtens males.  Er jeg den eneste der har lejligheden fyldt med æblekasser?

Fede beton møbler

Beton er er fedt materiale og man ser det brugt på flere og flere fantasifulde måder. En af mine favoritter er beton møbler og især borde fremstillet i beton, kan virkelig have et fedt udtryk. Det rå og lidt rustikke har jeg aldrig kunnet stå for og her passer beton møbler jo glimrende ind.

Jeg har længe leget med tanken om selv at bygge noget i beton, men jeg ender altid med at opgive, inden jeg overhovedet er kommer i gang, fordi det virkelig så besværligt! Jeg forsøgte mig med, at lave en overflade af beton på vores spisebord sidste efterår, men det lykkedes ikke – som i overhovedet ikke og derfor har jeg nok ikke haft mod på at prøve andet. Men mon ikke, jeg bare skal starte med noget i en lidt mindre skala, som f.eks. et lille sidebord, en skammel eller lignende, som ikke kræver de store færdigheder?

beton-mobler beton-mobler-1

Kilder: 1/ 2 / 3 / 4 / 5

Jeg kunne selvfølgelig også droppe tanken om noget hjemmelavet og finde beton eller betonlignende møbler, som andre har stået for at producerer. Der findes i hvert fald mange gode bud – så måske det er vejen frem? Det er selvfølgelig ikke nær så sjovt, men man kan jo altid lave mindre ting i beton selv.

Har I forsøgt jer med at lave beton møbler?

Mine bedste loppekøb #6

Min veninde har den fedeste skibskiste som sofabord, som hun med sin kæreste fik lov til at købe af en gammel opkøber på hans private lager. Jeg havde drømt om noget lignende i lang tid, fremfor vores kabeltromle sofabord, men det virkede som en helt umulig opgave. Det endte faktisk også med jeg opgav og gik i gang med at kigger efter andre alternativer. Og så pludselig faldt jeg over den fedeste gamle trækiste en sommer på mit favorit loppemarked på Ingerslev.

sofabordSælgeren brugte kisten som en del af hans opsætning og ville næsten ikke engang give mig en pris for den, da han også brugte den til at fragte gammelt legetøj i, når han skulle ud på markeder. Jeg fik dog en pris lokket ud af ham og slog til med det samme. Turen hjem med kiste på cyklen kom til at tage lidt tid, men det var bestemt det hele værd!

Den fungerer perfekt til sofabord og man kan gemme en masse nede i den, som man ikke gider at se på. Den er ikke 100% som jeg havde drømt om måde i form og udseende, men den klarer det virkelig godt og jeg er sikker på, den skal bo ved os i lang tid.