Category

Boligindretning

Category

4 skønne sengetæpper

Da min kæreste og jeg for nogle uger siden var i Singapore, købte jeg mig et sengetæppe. Jeg er lidt i tvivl om det vil passe ind i vores soveværelse, men på den anden side kunne jeg godt tænke mig, at der skulle ske lidt i det rum. Og et nyt sengetæppe er vel en god nok undskyldning!

Vi har egentlig aldrig haft et sengetæppe, så det bliver lidt spændende om vi kan holde os selv i ørerne og faktisk få det brugt. Jeg synes sengetæpper er flotte, men det kan sengetøj bestemt også og det skal derfor ikke bare gemmes væk. Derfor er vores nye sengetæppe heller ikke beregnet til at fylde hele sengen – men nok nærmere det halve. Det er noget man bruger meget her i Asien og jeg synes det er et godt kompromis.

sengetaepper-1 sengetaepper-2

OYOY / House Doctor / By Nord / Ellos Home

Hvis du ikke lige har de store rejseplaner under opsamling, så du kan købe et sengetæppe i udlandet, så findes der heldigvis også rigtig mange smukke af slagsen derhjemme! Jeg har taget et kig på nogle af de store interiør webshops og fundet fire af slagsen, som jeg synes gør det ganske godt. Det fra OYOY er måske lige en smule for grafisk til min smag, men de andre kunne sagtens pryde vores dobbeltseng!

– Indeholder affiliate links –

Et fedt metal locker

Man kender dem fra amerikanske highschool film og efterhånden er de også at finde, i ret mange danske hjem. Jeg har længe haft et ønske om, at få et fedt locker i vores lejlighed, men min kæreste er desværre ikke helt overbevist og så har pladsen heller ikke rigtig været til det. Jeg har dog ikke opgivet tanken og hvis jeg ikke er så heldig at få et igennem min mors arbejde, hvor de skal renoverer, så ender det nok med, at jeg finder et metal locker på dba.

Heldigvis er der en hel del af dem til salg derinde og priserne er nogenlunde fornuftige! Om jeg skal bruge tid på, at finde et metal locker helt rette farve eller patina eller derimod male det selv, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Jeg tænkte også det kunne fedt med hylder deri fremfor en bøjlestang, hvis man ellers kunne lave dem på en fed måde – f.eks. af rionet.

Nogle af jer der har erfaring med at lave hylder i et metal locker?

metal-locker-1 metal-locker-2

Kilder: 1 / 2 / 3 / 4 / 5

6 flotte spisebordsstole til under 1000 kr.

I sammenhæng med, at jeg lægger planer for at købe et nyt spisebord, så er jeg jo også nødt til at have mig nogle spisebordsstole. Dem jeg har nu er nemlig barstole og passer derfor slet ikke i højden. Selvom jeg regner med at finde mine stole primært på loppemarkeder og DBA, så har jeg også kigget lidt på, hvad man kan få for pengene på diverse webshops.

Og det har vist sig, at der faktisk er flere flotte stole til et rimeligt budget! Især hvis man vender blikket med de dejlige FDB klassikerne, kan man nemt få kvalitet til billlige penge.

spisebordsstoleunder1000kr-5spisebordsstoleunder1000kr-2spisebordsstoleunder1000kr-1  spisebordsstoleunder1000kr-3  spisebordsstoleunder1000krspisebordsstoleunder1000kr-4

 FDB / Ellos Home / HAY / Nordal / FDB / Muubs

Jeg synes især godt om HAY’s J107 designet af Jørgen Bækmark. Men jeg har også altid haft et eller andet med trebenet stole! Metalstolen fra Nordal er også rigtig fin, men da jeg allerede har fået fingrene i et par metalstole bliver, det nok ikke lige det, jeg er på udkig efter. Jeg vil gerne have forskellige stole rundt om vores spisebord og jeg tror også materialerne skal blandes lidt, så der både bliver træ, metal og plastik.

Hvilke spisebordsstole pryder jeres spisebord?

– Indeholder affiliate links –

Muubs lookbook AW2016

Jeg synes Muubs laver nogle enormt skønne produkter – jeg er vild med deres rå univers og undrer mig egentlig over, hvorfor jeg slet ikke har nogle produkter fra dem derhjemme. Det må jeg hellere lave om på snart!

Jeg tog et kig i deres nye lookbook forleden og synes også, I skulle have et par billeder med fra deres nye kollektion. Som altid er farverne rolige og afdæmpet og alle produkterne har en kant og maskulinitet, som gør dem helt unikke. Jeg er personligt helt forelsket i deres sorte metal vitrineskab, som jeg ville elske, at se en dag i min egen stue.

Har I nogle favoritter?

muubs-aw16.1 muubs-aw16 muubs-aw16.3

 Kilde: Muubs

Skønne boliger #4

Spøjse vinkler, lavt til loftet og tonsvis af hygge. Det beskriver vist meget godt, den lejlighed jeg vil præsentere jer for i dag. Selvom det kan være ualmindeligt besværlig at indrette når der er skråvægge, umulige vinkler, forskudte niveauer osv. så er det bare noget af det der et hjem helt unik og et sted man som gæst husker!

Selvom stilen egentlig er ret langt fra min egen, i hvert fald i stue og soveværelse hvor det hele er lidt hvidt i hvidt, så kunne jeg ikke stå for denne lille lejlighed! Især køkkenet med den smukke messing vandhane, hvide klinker, bjælker og den hyggelige siddeplads under de skrå vinduer – er helt perfekt! Det er en skam at alle bjælkerne i lejligheden er malet hvide, men jeg kunne også godt forestille mig, at det hurtigt ville komme til at føles tungt, hvis de alle stod som oprindeligt.

Skønneboliger4.1 Skønneboliger4.2 Skønneboliger4.3 Skønneboliger4.4Jeg har nævnt før, at jeg aldrig kunne finde på at købe en helt nybygget lejlighed, når den dag engang kommer. For selvom det ville være utrolig praktisk for sådan et par byboer som min kæreste og jeg, med ti tommelfingre, så synes jeg den sjæl og karakter man finder i noget af en ældre dato, er næsten altafgørende. Det synes jeg denne lejlighed er et godt bevis på! For selvom der garanteret er hundred sytten ting i vejen med den, så er det bare det hele værd, fordi den er så unik! Der findes ingen magen til og det er lige præcis sådan et hjem, jeg ønsker mig!

Skønneboliger4.5 Skønneboliger4.6 Skønneboliger4.7 Skønneboliger4.8

Kilde: Stadshem

4 flotte sorte spisebord

Jeg havde et godt øje til de nye spiseborde fra ferm LIVING, da jeg præsenterede jer for mine favoritter fra deres nye kollektion forleden. Om det bliver et Mingle spisebord, der skal flytte hjem til os, er jeg ikke helt sikker på og derfor har jeg kastet et blik på, hvad der ellers findes af flotte sorte spiseborde.

Det er selvfølgelig ikke et must at vores spisebord skal være sort, men pt. er det den vej jeg hælder! Jeg har en lille idé om, at finde en plade, jeg selv kan behandle og et par fede bordbukke i metal, for både at gøre bordet billigt, men også helt unikt! Men hvis mine planer ikke lige holder stik, så kunne et af disse borde og sagtens bruges! Alle sammen enkle, stilrene og sorte.

sort spisebord spiseborde i sort

HAY / OK Design / Muuto / &tradition

Der er flere grunde til vi skal have os et nyt sort spisebord, men mest af alt fordi vores gamle ikke er så brugbart mere. Jeg troede nemlig jeg kunne gøre vores ret kedelige bord, lidt mere spændende med en fiks lille DIY! Det endte dog ikke med at blive et særlig godt resultat – og så har jeg jo en god undskyldning for, at købe et nyt! Bordet var billigt og ikke særlig pænt mere, så der er ikke sket den store skade, andet end, at et nyt sort spisebord nok er på sin plads!

Hvilket spisebord har i derhjemme?

– Indeholder affiliate links –