Category

Boligindretning

Category

En pose som potteskjuler

Jeg har før leget med at benytte brune papirsposer som potteskjulere og selvom det egentlig fungerede okay, så var det bare ikke en holdbar løsning i længden. Så da jeg så denne vidunderlige lille potteskjuler pose hos Blomst Design på Frederiks Allé, så skulle den bare med hjem!

Den kan ikke benyttes alene, for selvom den er lavet er lavet i et ret robust materiale, så bliver det bare hurtigt noget smat med jord og vand. Men fordi posen dækker så fint, kan man sagtens gemme en mindre pæn potte dernede. Den lille pose, som er et italiensk design, var ikke helt billig. Jeg har lykkeligt glemt alt om prisen og nyder i stedet for, hvor fin den ser ud i vores stue, med den smukke Alocasia Polly i – som forresten er købt samme sted.

potteskjuler pose

Velour for alle pengene

Velour er for mig: konfirmationer, barnedåb, guldbryllup og runde fødselsdage. I ved – et telt i haven eller det lokale forsamlingshus med nervøsvelour på bordene, buffet, dåsebajere hentet hjem grænsekioskerne og en eller anden fjollet, men også meget hyggelig mand, ved klaveret der disker op med den ene fællessang efter den anden!

Og derfor vil jeg nok heller ikke satse mange penge på, at der kommer nogle items af denne stoftype ind i min indretning. Men velour er blevet enormt populært og jo flere eksempler jeg ser, af folk der inddrager det i indretningen, jo mere vokser det på mig.

velour

Gardin / Loungestol / Sengegavl / Sengetæppe / Bænk

Puf / Pude / Rund Pude / Pendel / Sofa

En sofa i velour bliver det nok ikke til, som man blandt andet kan finde, både hos Sofakompagniet, Bloomingville og House Doctor. Men måske en pude eller et sengetæppe, kunne godt være en mulighed! Jeg synes jo der er noget hyggeligt ved velour i små mængder og når det bliver sat sammen med andre materialer, så kan det faktisk fungere ganske godt. Hvis jeg ender med at købe en af disse ting herover, til hjemmet, bliver det nok et af de køb, der ikke bliver tjekket af med kæresten først. Jeg er nemlig overbevist om, at hans svar ville være nej!

Hvad siger I til den nye trend?

– Indeholder affiliate links – 

ferm LIVING AW16

Så er der ikke længe til efterårets første måned september og derfor begynder diverse efterårs- og vinterkollektioner, også at blive præsenteret her og der. Jeg fik i går tilsendt lidt smukke nyheder fra ferm LIVING AW16 og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med, at blade deres katalog igennem.

Kollektionen har fået navnet Subtle Dwelling og er som altid minimalistisk, funktionel og veldesignet. I denne kollektion finder man en række møbler, som f.eks. Mingle spiseborde, Herman loungestole og Haze vitrineskabet, men selvfølgelig også utallige mindre ting til indretningen.

fermlivingaw16.1 fermlivingaw16.4 fermlivingaw16.2 fermlivingaw16.3

Kilde: ferm LIVING

Jeg har tilladt mig at vælge nogle af mine favoritter ud! Især vitrineskabet synes jeg er rigtig smukt. Kombinationen af metal og armeret glas fungerer rigtig godt, og jeg kunne nemt forestille mig det enkle vitrineskab i flere af hjemmets rum. Et andet møbel fra kollektionen jeg har et godt øje til, er spisebordet. Det handler nok mest om, at jeg er selv er på udkig efter et enkelt og stilfuldt spisebord og dette fra ferm LIVING, er et rigtig godt bud!

Vi må dog vente lidt med at få fingre i de flotte nyheder, da de selvfølgelig først skal produceres færdige. I løbet af september og oktober burde de dog være at finde, både i butikkerne og online.

Skal i ha’ fat i nogle af de fine nyheder?

Mine bedste loppekøb #5

En lænestol er efter min næse et fast inventar i ethvert hjem og jeg kunne nok snildt, fylde flere rum med lænestole, hvis jeg havde muligheden. Indtil nu holder vi os dog til én, herhjemme. Og det er selvfølgelig også et loppefund!

Jeg havde gået og sukket over en bestemt stol et stykke tid. I ved, klassisk teaktræ, fine hynder der ikke var alt for slidte – ja rigtig retro alla Wegners Cigar. Men det var lige med at finde den rigtige, som samtidigt ikke var for dyr. Min kæreste sagde, at han gerne ville købe den til lejligheden, når jeg fandt den rette, men at den ikke måtte koste mere en 1500 kr.

blå-kalkmaling-4Det endte med at være på DBA.dk jeg fik bid og for det ikke skulle være løgn, lå den lille retro shop, der solgte stolen en kort cykeltur fra vores lejlighed. Jeg fik hurtigt aftalt en tid og vi sprang derefter på cyklerne mod den lille og endnu ukendte butik. Det viste sig at være et rigtig godt bekendtskab og udover stolen, røg der også et lille bord og en lampe med hjem. Man skal ikke fortælle mig jeg har 1500 kr. at bruge – for så får jeg presset priserne ned, så jeg kan få mest for mine penge.

Vi havde ikke tænkt yderligere over, hvordan vi skulle komme hjem med stolen og da jeg begyndte at trække cykelhjelmen frem, tilbød den søde sælger at svinge ned med vores ting i hans bil. Det var vist rigtig heldigt, for kort tid efter han havde afleveret vores nyindkøbte ting, begyndte det at stå ned i stænger.

Jeg er super glad for vores lænestol og det lille bord, som passer perfekt dertil. Lampen har vi endnu ikke fået op, men en Louis Poulsen arbejdspendel, kan man altid bruge. Stolen er nok ikke en, vi kommer til at ha’ for evigt, da vi begge drømmer om en masse danske design klassikere, men indtil den dag kommer, så står den fint i soveværelset!

Flotte tapeter fra Ellos Home

Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle sætte noget tapet op i lejligheden. Især da jeg fik øjnene op for de forskellige varianter af dip dye tapet, var jeg så tæt på at klikke noget hjem i blåt! Men hver gang er jeg blevet holdt tilbage af, hvor et enormt og tidskrævende projekt, det ville blive! Vi har savsmuldstapet over alt i lejligheden og selvom det flere steder ikke ligefrem sidder godt fast mere, så kan det ikke undgå at blive lidt af en mundfuld, at få det ned først!

Og så synes jeg også, det med tapet er lidt af en joker. Det kommer og går og jeg har aldrig rigtig helt fundet ud af om det er mig – i hvert fald ikke i den lange ende. Jeg skal helt sikkert afprøve det en dag, men jeg tror ikke det bliver i vores nuværende lejlighed, som vi bare lejer.

tapet-ellos-1 tapet-ellos-2

1 / 2 / 3 / 4

Ellos har sider op og sider ned med smukke tapet og ligesom med alle deres andre flotte ting til boligen, så er priserne meget fornuftige! Jeg har fundet nogle af mine favoritter og fordi deres udvalg skifter så ofte, har jeg virkelig overvejet at klikke et af dem hjem. Men på den anden side har jeg overhovedet ikke noget at bruge det til lige nu og de finder hele tiden på fede nye designs. Så mon der ikke nok, skal være noget jeg synes om, den dag jeg kaster mig ud i et tapet projekt.

Hvad har i af erfaringer med at sætte tapet op?

– Indeholder affiliate links –

Skønne boliger #3

Jeg faldt pladask for denne skønne lille lejlighed og derfor skulle I selvfølgelig også have muligheden for at se den. Jeg synes den er noget så charmerende og de mange farver, der især er benyttet i stuen, er så forfriskende. Jeg elsker når nogen tør at skille sig lidt ud f.eks. med brugen af farver og det har ejerne af denne lille skønhed virkelig formået. Stedet har liv og sjæl og jeg er sikker på, at jeg ville føle mig velkommen, lige når jeg trådte ind af døren.

Især køkkenet synes jeg er noget så fedt. Måske er det ikke specielt praktisk og jeg ville formentligt bande og svovle over, hvor hurtigt der blev støvet på hylderne allerede efter en uge. Men flot, det er det altså! Jeg kan godt lide det åbne og lidt kaotiske udtryk, fremfor alt skal gemmes væk i skabe.

skønneboliger.3.1 skønneboliger.3.7 skønneboliger.3.3 skønneboliger.3.4Lejligheden er som i nok kan fornemme ret lille, men kvadratmeterne er udnyttet godt og jeg tror personligt kun, det ville være i badeværelset, at jeg ville have brug for lidt mere albuerum.

Det med at bo på få kvadratmeter, tror jeg egentlig er noget, jeg kommer til at gøre mange år endnu, ja måske altid og det har jeg slet ikke noget imod. Jeg går egentlig ikke og drømmer om et kæmpe hus, for jeg ville ikke ane hvad jeg skulle bruge alt den plads til! Hvis kvadratmeterne er udnyttet godt og der er god plads til opbevaring, så kan jeg vist ikke be’ om mere.

skønneboliger.3.5 skønneboliger.3.6 skønneboliger.3.2 skønneboliger.3.8

Kilde: ALVHEM