Category

Boligindretning

Category

Hjemme hos Mette

Håber i alle nyder den søde juletid – det gør jeg i hvert fald! Jeg smutter på juleferie lige om snart og derfor vil bloggen nok være lidt stille de næste par dage, men inden jeg går i krig med juleslikken, skal i da lige have årets sidste boligreportage. Vi skal i dag hjem og besøge Mette (Mettehdaugaard) og jeg har fået Mette til at fortælle lidt om sig selv og hendes hjem.

SONY DSC

SONY DSC

Mette1

Jeg er 29 år og bor sammen med min kæreste, Brian på 30 år. Vi har været sammen i 11 år og bor i et hus på 170 kvm, sammen med vores to katte Basse og Batman. Vi bor i en lille by uden for Horsens.

I foråret 2013 købte vi vores første hus sammen, men vi var ikke i tvivl om at der skulle lægges arbejde i huset, så det kunne blive som vi drømte om. Det første halve år stod på malearbejde, malearbejde og mere malearbejde. Alle lofter, vægge, vinduer og døre blev malet, hoveddøren er blevet udskiftet og vi har renoveret det mindste badeværelse og køkkenet.

Det var et stort skridt at gå fra en lejlighed på 90 kvm til et hus på 170 kvm, så vi manglede en del møbler og billeder til de tomme vægge. Den dag i dag har vi stadig vægge, hvor vi mangler at få noget op, blandt andet i stuen, men så er det godt at der findes så meget inspiration på sider som Instagram og Pinterest 🙂

Mit hjem er min base hvor jeg kan slappe af, et frirum hvor der er plads til at skabe personlighed. Jeg er meget perfektionistisk med alt ting, og ikke mindst med mit hjem og hvordan tingene står. Jeg er vild med at flytte rundt på tingene og se dem i et andet lys eller anden sammenhæng.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvad er dit kæreste eje og hvor gør du dine bedste boligkøb?

Jeg er glad for rigtig mange af vores ting, men særligt er jeg vild med lysestagerne fra Bylassen, Hans Wegner butterfly stolen samt den fine antikke suppeterrin, jeg har fået af min morfar. Den har en helt særlig betydning for mig, da den indeholder fine små glaskugler, jeg legede med da jeg var lille. Den er måske ikke den flotteste suppeterrin der findes, men for mig er den guld værd <3

Jeg gør mine bedste boligkøb i butikker som Decorateshop i Vejle og Aarhus, Jacobsen Plus i Horsens og i Søstrene Grene. Workshop i Horsens er også en butik med en masse fine ting. Jeg har en svaghed for de lækre produkter fra Nicolas Vahé og de flotte stager fra Bylassen. Jeg har den sorte Kubus 4 og Kubus 8 stage, og et af julegaveønskerne i år er en Kubus 1 🙂

Inspiration til boligindkøbene finder jeg hovedsageligt på Instagram og Pinterest, samt på boligsider som Cahetu, Casanova Furniture og Luxoliving.

Jeg har opdaget potentialet i loppemarkeder, og hvilke fine ting man kan være heldig at finde på disse markeder. Jeg har desværre ikke gjort så mange køb endnu, da jeg kun har været på ét loppemarked, men det resulterede i fine små Royal Copenhagen tallerkener samt en antik lille vase fra Kähler.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvorfor har du valgt at indrette med så mange grønne planter?

Jeg elsker planter og det liv, som de giver til huset – både indenfor og udenfor. Planterne skaber kontrast til de rene linjer i vores hus med deres grønne nuancer og former. De kan i sig selv være meget dekorative, og mit seneste plantekøb er den fine Sophora, som er så fin og finurlig på samme tid.

Jeg er også særligt vild med den nyindkøbte lille stuegran, som pynter så fint med glaskugler her til jul. Den bliver dog ikke forvist, når december måned er ovre, men skal fortsat pynte på skænken. Herudover har jeg en stor kærlighed for kaktusser i alle afskygninger, samt pilea peperomiodes (kinesisk pengeplante). Mit næste plantekøb bliver en Monstera Filodendron og sikkert også et par kaktusser mere 😉 Jeg køber forskellige planter med forskellige blade, former og farver for at give mere liv og variation til rummene i huset.

Samtidig giver mange planter en mulighed for at have krukker i forskellige materialer og udseende, og her er jeg særligt vildt med krukker med råt look eller skjulere i alulook. De fås til billigere penge i IKEA eller man kan være kreativ og genbruge konservesdåser.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvordan vil du pynte har du pyntet op til jul i år? 

Jeg har ikke investeret i så meget julepynt i år, så det pynt vi har stammer fra vores tid i lejligheden, hvor der ikke var nær så mange kvadratmeter, der skulle pyntes op. Så der er et stykke imellem julepynten og nisserne i huset, men jeg er sikker på, at jeg kommer til at købe en del mere julepynt de kommende år. Det er dog første jul at jeg har et lille juletræ, som jeg har pyntet med julekugler fra Søstrene Grene og en lyskæde fra Happy Lights. Jeg havde set kæden mange steder på Instagram og Pinterest, og den vil også kunne bruges efter jul og pynte i soveværelset eller på en gren i stuen.

Kubus 4 stagen fra Bylassen er også blevet pyntet op til jul, og her er det kun fantasien der sætter grænser. Til næste år ser den helt sikkert anderledes ud. Jeg har særligt øje på de fine vedhæng fra Felius Design, som laver snefnug og adventsnumre, der kan bruges til stagen.

Jeg elsker juletiden, og selvom det er tidligt mørkt udenfor giver det kun anledning til at tænde en masse stearinlys og nyde de lange aftener.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvorfor har i valgt at få nyt køkken? 

Da vi købte huset var vi ikke i tvivl om, at køkkenet skulle renoveres. Fliserne var ikke vores stil og køkkenet var i træ med udskæringer. Herudover var bordpladehøjden højere end normalhøjden, og selvom jeg er 170 cm følte jeg mig meget lav, når jeg stod i køkkenet.

Det var nok mest mig i første omgang, som synes at køkkenet skulle skiftes ud. Kæresten og jeg havde i en periode haft en lille uoverensstemmelse omkring prioriteringen af nyt køkken i forhold til ny bil – og gæt hvad han helst ville have 🙂 I sommers begyndte vi for alvor at kigge på nyt køkken, og vi havde en idé om, at det skulle være hvidt med egetræ. Vi ville ikke vælge et helt hvidt køkken, da vi i forvejen har sort/hvide møbler og ikke ville gøre rummet alt for koldt. Mine forældre fik lavet nyt køkken for 2 år siden, og de valgte en hel indbygget væg med koksgrå låger. Det var der vi fik inspirationen til at gøre det samme med vores indbygningsskabe.

Vi valgte at give afkald på et indbygget skab, så vi kunne få køleskabet ved døren væk og i stedet få et integreret køleskab indbygget. Det har givet rigtig meget luft til køkkenet, og vi føler ikke at vi har fået mindre opbevaringsplads.

Køkkenet er hjertet af huset og hvor vi opholder os meget, både i hverdagen og når vi har gæster. Så nu nyder vi det nye køkken og de nye fliser fuldt ud, og det er særligt skønt når man selv har været med i hele processen lige fra skæring af fliserne til montering af lågerne 🙂

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvordan vil du beskrive din egen stil? 

Min stil er meget nordisk/skandinavisk, minimalistisk med rene linjer, hvide overflader og dansk design. Jeg vil gerne holde vores indretning så enkelt som muligt, uden alt for mange farver der forstyrrer. I vores lejlighed havde vi rødt tema i form af røde puder, vaser og andre pynteting, og da vi flyttede i huset skulle der ikke være noget, der var rødt 🙂 Jeg foretrækker nu at holde alt boliginteriør i naturlige farver som egetræ, samt blålige, grønlige og lilla nuancer. Vi har også mange sort/hvide møbler, så det kræver også noget interiør med lidt farver, for at det hele ikke bliver for meget tone i tone.

Skønt sted Mette – mange tak fordi vi måtte kigge med. Rigtig glædelig jul!

Pyntning af julebord

Jeg skal holde jul ved min mor i år og bliver derfor nok ikke den, der skal står for pyntningen af vores julebord. Jeg tror hun vælger et meget klassisk bord med få farver, og jeg er helt sikker på, det bliver smukt.

julebord

Jeg har tidligere i december været med til, at pynte julebord hos en afdeling af Jyske Bank til deres julefrokost – sammen med et par piger fra studiet. Vi havde mange gode idéer og endte til sidste med en masse gran, lyskæder og julekugler, og jeg syntes faktisk det blev et ganske fint resultat. Som i kan se, er det med plastik service, hvilket desværre var et krav, så de ikke skulle bruge for lang tid på oprydningen. Det er ikke det pæneste, men det gik lige!

julebord3

julebord1

julebord2

julebord5

Jeg har haft for travlt i december til at have gæster, men hvis jeg skulle pynte et julebord kunne jeg godt finde på, at blive inspireret af nogle af disse flotte pyntet juleborde. Elsker både det helt naturlige med gran og kogler, men også det overdådige med glimmer kugler og lys! Hvordan skal jeres julebord pyntes i år?

Ferm Living toiletrulleholder

Jeg har allerede annonceret for noget tid siden, at jeg er vild med messing, og ser frem til at det kommer til at blive et mere og mere brugt materiale. Et af de nye produkter jeg har lagt mærke til i netop messing er den fine Ferm Living toiletrulleholder. Det er måske noget lidt underligt at ligge mærke til, men den er altså noget så fin.

Ferm Living toiletrulleholder

Ferm Living toiletrulleholder

Selvom den virkelig kunne klæde mit ellers ret så triste badeværelse, så tror jeg dog ikke det bliver en investering jeg kommer til at tage. Jeg bor nemlig stadig til leje og tror desværre det er lidt begrænset, hvor meget den lige kan gøre ved vores kedelige badeværelse. Derudover skal den hænges fast på en lidt anden måde end vores nuværende, hvilket jeg desværre ikke tror vores udlejere, eller for den sags skyld os selv den dag vi flytter ud og modtager regningen, vil blive glade for. På vores badeværelse er næsten alle væggene nemlig beklædt med fliser og det er derfor ikke helt så nemt at lave nye huller, samt dække gamle.

Ferm Living toiletrulleholder2

Ferm Living håndklædeholder 

I samme serie den flotte Ferm Living toiletrulleholder findes der også en rund version, som skal fungere til håndklæder. Jeg syntes uden tvivl hele sættet ville være fedt at eje og har faktisk været ved at overveje om man skulle købe det, til når man engang køber sit eget. For mit vedkomne kommer der dog nok til at gå et par år endnu da jeg har et lille år tilbage af min uddannelse endnu og jeg efterfølgende bosætter mig i Asien med min kæreste i en otte måneders tid. Og så er der jo selvfølgelig faren for at man slet ikke kan lide designet til den tid, eller der er kommet noget andet tilsvarende lækkert på markedet til den tid.

Men hvis du har mulighed for at hænge den lækre Ferm Living toiletrulleholder op på dit badeværelse, syntes jeg slet ikke du skal holde dig tilbage. Jeg syntes virkelig den er flot. Enkel, stilren, men på ingen måde kedelig og noget der ligner alle andres. Måske man skulle købe den alligevel – he he! Er jeg den eneste der er så betaget af denne lille og ret så simple ting til hjemmet, eller syntes også bare den er alle tiders?

– Indeholder affiliate links –

Flotte Oyoy puder

Jeg elsker pyntepuder og jeg ville ønske jeg havde råd til at skifte ud fra tid til anden, men det er desværre ikke lige det jeg prioriterer højest! Der er flere af de kendte brands som f.eks. House Doctor, Ferm Living og selvfølgelig By Nord der laver nogle virkelig fine af slagsen, men her fornyeligt faldt jeg også over nogle flotte Oyoy puder.

Som udgangspunkt er de måske ikke lige min stil fordi de er så simple og jeg er mere til farver og spræl. Men netop fordi de er simple syntes jeg de er helt perfekte til at kombinere med andre pyntepuder. For jeg vil selvfølgelig helst have nogle hvor der er lidt mere gang i farverne eller mønstret, men det kan også hurtigt blive for meget hvis alle ens puder ser sådan ud – nogle enkle indimellem tror jeg ikke vil gøre nogen skade til!

oyoypuder3 oyoypuder1 oyoypuder6 oyoypuder4 oyoypuder2 oyoypuder5
Zuni // Dream Dot // Dotti // Dotti // Fluffy // Dotti
Der findes flere Oyoy puder end jeg lige først regnede med, og i kan se hele udvalget lige her. Jeg har nemlig, som i kan se kun taget et par stykker med, af dem jeg syntes er rigtig fine og enkle. Elsker de afdæmpede farver der er valgt til disse puder og designsene får mig til at tænke på en lang række Ferm Living puder. Tror det ville se rigtig godt ud at blande en masse puder fra de to mærker og så evt. med en enkelt eller to fra House Doctor med rigtig knald på farverne!

Hvilke pyntepuder har i hjemme hos jer? Jeg har pt. nogle gamle og ret slidte jeg har fået af min mor da hun købte HAY puder til deres sofa. I starten kunne jeg faktisk ganske godt li’ dem selvom de ikke rigtig er noget mærke, men nu er de altså ved at have opbrugt deres levetid. Udover nye puder til vores sofa, kunne det også være lækkert med et par stykker til at pynte på sengen, så den tager sig rigtig godt ud når man f.eks. har gæster. Normalt er jeg nemlig ikke så god til at få redt sengen, men hvis der kommer gæster ligger den altid snor lige!

Er rigtig glad for jeg lige fik set de fine Oyoy puder, og bliver vist nødt til at holde lidt øje med det mærke generelt, for de laver virkelig nogle enkle og smagfulde designs. Hvad syntes i om de fine Oyoy puder?

Har i svært ved at vælge de helt rigtige puder til jeres sofa – så kig med her og bliv lidt klogere på netop dette!

– Indeholder affiliate links –

Hjemme hos Anette

I dag skal vi hjem og besøge Anette (missadsbol) på 31 år, der bor sammen med sin mand, Nicolai på 30 år. Parret har været sammen i snart 12 år og bor i et hus på 140 kvm, sammen med deres 2 katte, Mussemann og Bettemann. De bor i en lille by der hedder Hovedgård, som ligger mellem Aarhus og Horsens. Jeg har fået Anette til at skrive lidt om sig selv og sit hjem og jeg håber meget i har lyst til at læse med!

Jeg er så heldig, at have en mand som også har en mening om hvordan vores hjem skal være indrettet. Det er ikke altid så sjovt, når jeg ikke får min vilje, men han har heldigvis god smag, så det kunne have været meget værre. Da vi flyttede ind, syntes han bl.a. der var mange hvide vægge. Så det var hans ide, at der skulle ske noget med en af væggene i vores køkkenalrum. Da vores hus har vægge af gasbeton, så kunne vi desværre ikke få en murstensvæg. Men vi fik derimod en super fin væg af natursten. Jeg var ikke super begejstret i starten og Nicolai måtte bruge flere måneder på at overtale mig, men nu elsker jeg den!

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

En anden ting som tydeligt viser, at vi er to om at bestemme indretningen, er den Milenium Falcon som står på sin helt egen hylde på kontoret. Til dem som ikke ved hvad det er, så er det et meget vigtigt skib i Star Wars. Han har brugt 4 måneder på at bygge den og er meget glad for det. Hans næste projekt er en X-wing star fighter i Lego, den er vi endnu ikke blevet enige om hvor den skal stå. Jeg lyder måske ikke super begejstret, men jeg synes alligevel at det er lidt sjovt at have stående. Det giver en masse personlighed til vores indretning og gør det hele lidt sjovere.

Hvad betyder dit hjem for dig?

Mit hjem er mit frirum. Det er her, jeg har mulighed for at udtrykke mig kreativt. Til dagligt arbejder jeg på kontor, hvor det er meget tal og excel-ark. Derfor elsker jeg, at komme hjem, og rykke lidt rundt på tingene. Det har jeg altid gjort, lige siden jeg var helt lille. Min mor har også altid gjort det, så jeg har det ikke fra fremmede. Jeg kan bruge flere timer på det. Nogle gange driver det Nicolai til vanvid, men jeg kan simpelthen ikke lade vær. Og det er bestemt ikke blevet bedre, efter jeg har opdaget Instagram og Pinterest. Det giver mig mulighed for, at vise min bolig og mine idéer frem. Men jeg får også en masse inspiration igen, som jeg selv kan bruge i min indretning.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvad er det mest underlige i dit hjem?

Det må helt sikkert være det største af billederne, som hænger over vores rør reol. Billedet med en kvinde i bikini. Det er lidt underligt, men Nicolai fik det af hans mor i studentergave. (Han havde selv ønske detJ) Så det har en helt særlig betydning og har derfor fået lov til at blive.

Hvordan har du lavet din fine rør-reol og hylder?

Vi var blevet rigtig trætte af det gulvtæppe, som var i vores kontor og soveværelse. Det var slidt og skulle skiftes ud. Men i stedet for at komme noget nyt på, valgte vi at slibe det underliggende betonlag og male det en lys grå. I den forbindelse, skulle vi bruge en ny reol til kontoret. Vi synes ikke vi ville bruge for mange penge på den. Så efter at have kigget lidt på nettet, kom jeg på ideen, at vi kunne lave en ud af vvs rør. Derefter gik Nicolai i gang med at finde på et design. Det sværeste var at finde alle de forskellige dele. Vi måtte bestille fra fem forskellige hjemmesidder. Det er fra ganske almindelige VVS hjemmesider, man vil sikkert også kunne finde mange af delene i Silvan eller Bauhaus. De er dog typisk lidt dyrere. Til selve hylderne har vi brugt nogle gamle terrassebrædder, som vi fik fra mine forældre. Jeg er virkelig vild med resultat! Jeg ville rigtig gerne have haft et tøjstativ lavet ud af vvs rør, men det var der ikke plads til. Men som en lille overraskelse, lavede han hylden som hænger i soveværelset til mig. Her er der plads til et par bøjler, så kan jeg da hænge lidt op.

Den lille hylde over køkkenbordet lavede vi fordi jeg synes der manglede noget på væggen. Vi havde stadig nogle dele i overskud fra reolen og hylden. Så vi lavede vores version af en tallerkenrække/bladholder.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvor gør du dine bedste boligkøb og har du nogle nye i tankerne?

Jeg gør mine bedste boligkøb lidt forskellige steder. Vi kan rigtig godt lide vores møbler har patina og gør derfor mange af købene på dba.dk eller Lauritz.com, Så hygger vi os med at sætte det i stand, så det passer ind med resten af vores bolig. Men jeg elsker butikker som Decorateshop, Illums Bolighus og en butik som hedder Jacobsen plus i Horsens. Jeg fortrækker at gøre mine boligkøb i en fysisk butik, men hvis jeg køber noget på nettet er det typisk hos Luxo Living og Casanova Furniture. Jeg har også fået øjnene op for loppemarkeder, men har endnu ikke købt så mange ting endnu. Der er jeg stadigvæk nybegynder på det område 

Lige nu leder jeg efter et par safari stole i cognac farvet læder, de er dog ikke helt nemme at opstøve. Men jeg er sikker på det nok skal lykkes. Derudover bliver jeg nødt til at eje Kubus stagen til otte lys, den er simpelthen så fin og meget nemmere at finde! Den forventer jeg, snart står og pynter i vores stue!

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Hvordan vil du beskrive din egen stil?

Meget skandinavisk, jeg prøver at holde vores indretning så enkel som muligt, gerne i lyse farver og naturlige materialer som egetræ. For at det ikke bliver alt for meget træ-i-træ, kan jeg godt lide at blande det med rå elementer som stål og beton. Jeg er ikke meget til farver, jeg synes hurtigt det kan blive for rodet. Derfor kan jeg godt lide, at holde det til de turkise og petroleumsblå toner.

Det er vigtigt for mig, at de møbler vi har, har noget personlighed og en funktion. Jeg vil hellere købe en gamle kommode og så sætte den i stand. Frem for at gå i en butik og købe noget nyt. Men det skal heller ikke være anderledes bare for at være anderledes. Derfor har vi også brugt penge på danske design møbler og lamper. Men mange af disse møbler har vi også købt brugt og sat i stand. Jeg kan ikke rigtigt forklare det, men de har bare mere personlighed. Måske er det selve projektet i at finde de rigtige ting og få lov til at sætte sit fingeraftryk på det.

Tak fordi vi måtte kigge indenfor i dit flotte hjem Anette – det var en fornøjelse!

Kaiser Idell lamperne

Jeg har ofte set de fine Kaiser Idell lamper af Christian Dell, men aldrig rigtig vist særlig meget om dem, så jeg tænkte, at nu var tiden inden til at kigge lidt nærmere på disse lamper! Jeg har kun været så heldig at se bordlampen i virkeligheden, men de andre modeller kan man jo snildt finde på nettet, hvis man søger lidt rundt.

Kaiser Idell1

Kaiser Idell lamperne er som sagt lavet af Christian Dell, som var en tysk sølvsmed, der levede fra 1893 til 1974. Han arbejde hos lampefabrikken Kaiser & Co. og allerede tilbage i 1936 så bordlampen, for første gang dagens lys. Bordlampen, som også var den jeg først stiftede bekendtskab med, var nemlig den først af lamperne og den er med tiden også blevet den mest populære!

Kaiser Idell

Hvis man forelsker sig i en af de flotte Kaiser Idell lamper, er de oprindelige lamper heldigvis, at finde flere steder på nettet hos diverse auktionshuse, som f.eks. Lauritz.com eller Bruun-Rasmussen. Hvis man hellere vil have en flot ny lampe kan de også fås i et stort udvalg, produceret af Fritz Hansen!

Jeg er, som i nok allerede ved, vild med det slidte look og derfor har jeg allerede et ret godt øje til flere af Kaiser Idell lamperne på diverse auktionshuse. Især sakse væglampen er bare for skøn! Kan i ikke også godt li’ Kaiser Idell lamperne?

– Indeholder affiliate links –