Category

Oplevelser

Category

Kom til loppemarked!

Loppemarkeder er skønne – og endnu bedre når vejret også er til det, så det krydser jeg fingre for det er på lørdag. Der er nemlig det meget populære flagstang marked igen, og jeg har sørme en stand! Flagstang markeder plejer som i nok allerede ved at blive afholdt i Mølleparken, men denne gang skal i finde vej op til Officerspladsen, lige mellem Ridehuset og Aros.

mig

Flagstang markeder og Spot festival har nemlig snakket sammen, og arrangeret et stort gratis-område i og omkring Ridehuset, hvor der kommer til at ske en hel masse spændende. Håber vi ses på lørdag kl. 12!

Fashion outlet på havnen

Brug for lidt nyt til garderoben? I morgen og lørdag er der penge at spare på mærkerne JUNK de LUXE, Superdry og Minimum – for der er nemlig igen Fashion outlet på havnen. Jeg har været til lagersalget en enkelt gang før, og selvom jeg ikke købte noget med hjem, var det bestemt ikke fordi der ikke var lækre items at finde, nok nærmere mig der var lidt ubeslutsom (og nok også en smule broke!). For mit vedkomne står den på en masse arbejde de næste par dage, så jeg tror desværre ikke jeg når et smut ned forbi havnen og kigge på lækre tilbud, men syntes bestemt i skulle tage et smut forbi. God fornøjelse!

Fashion outlet

Wes Lang bog

Efter at have været til den fantastiske Wes Lang udstilling på Aros for nogle uger tilbage, kom jeg til at købe mig en lille souvenir med hjem. For selvom jeg havde taget en røvfuld af billeder af alle Wes Langs værker, blev jeg altså også nødt til at eje denne bog.

Wes Lang bog

Bogen er prop fyldt med alle hans fantastiske værker, og jeg kan blive ved med at kigge i den i timevis. Bogen kan købes på Aros, og hvis man er medlem er der hele 10 % at spare. Er det kun mig der er helt vild med Wes Lang?

En elefant!

Som i måske har bemærket, kan jeg godt li’ at bruge lidt sjove og skæve ting i min boligindretning, så det ikke bliver alt for kedeligt. Men det er jeg faktisk ikke ene om, for min kæreste har altså også nogle gange, nogle sjove påfund.

Da vi for noget tid siden var på loppemarked, valgte han nemlig at købe denne elefant med hjem – ikke fordi den skulle bruges som legetøj til familiens mindste, når de er på besøg, nej den skulle stå hjemme i vore soveværelse og pynte. Første syntes jeg det var en smule underligt, men da han så begyndte at snakke om at male den, var jeg all in!

Jeg har derfor haft gang i lidt spraymaling i dag og givet vores elefant et nyt look. Vi kunne ikke helt finde ud af farven, men tænkte at sort var et godt udgangspunkt, og så kan den jo altid males igen hvis det bliver for kedeligt! Kan i også godt li’ at indrette med lidt anderledes ting, som ingen andre har?

Wes Lang på Aros

I går var min kæreste og jeg et smut på Aros, både for at se årets pressefoto og Wes Lang. Som jeg tidligere har nævnt, er jeg vild med Årets pressefoto, og har fuldt den årlige konkurrence i en del år nu. Så selvfølgelig skulle jeg også forbi, og se udstillingen på Aros i år.

Wes Lang udstillingen havde jeg selvfølgelig også snuset lidt til, og glædet mig virkelig meget til at se, da jeg næsten var skudsikker på, den ville falde i min smag!

Begge udstillinger var til topkarakter – og i skal bare skynde jer at komme ind og se dem! Wes Lang udstillinger forsætter helt indtil 7 sep. og jeg kunne godt finde på at kigge forbi igen, men årets pressefoto derimod slutter allerede her d. 21 april.

På vej ud fra Aros kom vi lige til at svinge forbi deres fantastiske butik og bruge lidt penge – for de havde bare de fedeste bøger både omkring Wes Lang og hans udstilling, men også lidt tattoo bøger. Blandt andet købte vi tattoobogen ’Forever the new tattoo’ som jeg fabler om her. Glæder mig vildt til at få kigget ordentligt i dem – og mon ikke der kommer et par billeder samt lidt ord omkring dem her.

Loppemarked sæsonen skydes i gang!

Det var egentlig meningen dette indlæg skulle på bloggen i går, men slutspurten på min optagelsesprøve er sat i ind, og det kørte bare derud af i går, så jeg glemte det helt. Det er ved at være tid til at loppemarked sæsonen her i Århus tager fat, og allerede i dag kan du kan du gå på jagt efter de gode loppefund. Der er nemlig loppemarked på Bispetorvet i dag fra 10 – 15.30 – så skynd jer afsted!

Jeg får ikke tid til at kigge forbi, selvom det virkelig kunne være hyggeligt i det skønne vejr. Derimod har min kæreste og jeg for længe siden sat kryds i kalenderen til på næste søndag, hvor der er loppemarked på Ingerslevs plads – vores klare favorit! Jeg glæder mig til at komme op og kigge hvad folk har fundet frem fra gemmerne, og jeg håber virkelig vejret viser sig fra sin gode side, for der er ikke noget værre end loppemarked i regnvejr. Hvis du ikke har tid næste weekend, forsætter det weekenden efter både med loppemarked på Ingerslevs plads og i Mølleparken, og selvfølgelig hele resten af sommerhalvåret – god loppejagt alle sammen!