Category

Tattoo

Category

Tatovør Ben Volt

Stilen er ikke lige mig, men det gør ikke Ben Volt mindre dygtig af den grund! Denne gang skal vi kigge på en amerikansk tatovør, der virkelig har styr på de markante og næsten helt sorte tattoos. De minder mig lidt om de tribals tattoos alle fyre rendte rundt med i 00’erne – bare meget meget pænere! Hvad siger i til Ben Volts tattoos?

Hvis det falder i jeres smag, så er der mange flere billeder at se lige her.

benvolt1 benvolt2

Fredags INK #68

Det er desværre ikke mange indlæg det bliver til for tiden, da jeg er i gang med sidste etape af bachelor skrivningen, men Fredags INK kan jeg heldigvis godt lige overskue – er alligevel ikke særlig produktiv om fredagen!

Min kæreste har for et par måneder siden fået en tattoo, som jeg slet ikke har fået vist jer endnu – beklager. Han har fået et super flot skib samt et lille kompas og det er netop kompas tattoos, det skal handle om denne fredag. Selvom motivet er ret enkelt, så findes der alligevel en del måder at tatovere dette på – ja jeg blev faktisk positivt overrasket!

fredagsink68.1 fredagsink68.3 fredagsink68.4 fredagsink68.2

Fredags INK #67

Da jeg skulle have min første tattoo var jeg overbevist om, at det bare skulle være en lille bitte en, så jeg kunne få en idé om hvor ondt det gjorde og om det overhovedet var noget for mig. Det endte dog ikke helt sådan og selvom ingen af mine tattoos er særlig store, så er de alligevel en del større end de mini tattoos, som jeg har fundet frem i dag.

De helt små tattoos kan være virkelig flotte og jeg kunne også godt tænke mig et par stykker på hænderne i løbet af 2016, men udover dem tror jeg det bliver de lidt større af slagsen.

fredagsink67.1fredagsind67.3 fredagsind67.2 fredagsind67.4

Fredags INK #66

Vi forbliver under vandoverfladen og kigger i denne uge på hval tattoos. Efter min mening ikke et specielt spændende motiv, men overraskende nok findes der nogle virkelig flotte tattoos med de store kolosser!

Jeg er begyndt at tænke lidt over hvilke tattoos, jeg er nødt til at have i løbet af 2016 hvor min kæreste og jeg skal rejse rundt, bo og arbejde i Sydøstasien. Jeg er nødt til at have et par stykker med hjem, men det er lige med at blive enig med sig selv om hvilke! Tror dog ikke lige det bliver en hval, der skal pryde en del af min krop.

fredagsink66.1 fredagsink66.2 fredagsink66.3 fredagsink66.4

Fredags INK #65

Da jeg i sidste uge var på jagt efter blæksprutter, faldt jeg over en hulens masse tattoos med gopler/vandmænd/brandmænd – ja kært barn har mange navne, eller også har jeg bare ikke lige styr på, hvad der er hvad. Men anyways – jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, hvad ugens Fredags INK skulle handle om.

Det var slet ikke noget problem at finde flotte billeder af tattoos med dette motiv og jeg er vild med dem alle! Hvad siger i til disse flotte tattoos?

fredagsink65.3 fredagsink65.4 fredagsink65.1 fredagsink65.2

Tatovør Kirsten Holliday

Siden jeg skrev om Alice Carrier for godt et år siden, har jeg benyttet hendes flotte tattoos op til flere gange. Der er et eller andet over hendes stilart, jeg bare ikke kan stå for, selvom jeg ikke lige umiddelbart ville sige at det er min stil!

Og grunden til jeg kævler om Alice Carrier, mens det egentlig skulle handle om Kirsten Holliday, er fordi der er utrolig mange ligheder mellem den måde de tatovere på og derfor er hun også hurtigt blevet en af favoritterne.

Kirsten Holliday bor og arbejder i Portland hos Wonderland Tattoo, så der er jo desværre lidt vej, for at få lavet en tattoo af hende. Jeg har egentlig ikke så meget andet at sige, end at Kirsten Holliday er brand dygtig og jeg virkelig vil anbefale jer, at besøge hendes flotte hjemmeside.

kirstenholliday2kirstenholliday1